Hvad skriver man efter et citat?

Okay, lad os se, hvordan vi kan gøre det her lidt mere… levende.

Okay, så du har et citat, lige smidt en klog bemærkning ind i din tekst. Hvad nu? Jeg husker tydeligt den første gang, jeg virkelig kæmpede med det her. Jeg sad med en opgave om Dostojevskij, og jeg ville så gerne bruge et bestemt citat fra “Forbrydelse og Straf,” men gisp, hvordan gjorde man det lige korrekt?

Normalt, altså normalt, så smider du en fodnote ind lige efter citatet. Lige efter. Den lille bitte tal, der peger ned til bunden af siden, hvor du forklarer, hvor du har det visdomsord fra. Er det ikke lidt ligesom at sige: “Hey, jeg er ikke så klog, det her er fra en anden, der virkelig er klog!”? Okay, måske er det kun mig, der tænker sådan.

Og hvad så med de der citater, der er lige lidt for lange? Eller måske er der en del, som ikke er relevant? Det er der, de tre små prikker kommer ind i billedet: (…). De der parenteser med prikker i… de er din redningsplanke! De siger: “Hey, jeg har udeladt noget her, okay? Jeg har skåret lidt ned for at gøre det mere… spiselig.” Om det er i starten, midten eller slutningen – wupti, prikkerne der.

Jeg husker, jeg engang prøvede at snyde lidt ved at udelade en kæmpe del af et citat uden at bruge prikkerne. Min lærer flåede mig retur. Tro mig, det er ikke det værd!

Så, bare husk: Fodnote efter, prikker når du smider noget ud. Det er ligesom… fundamentet. Og det er trods alt det vigtigste, ikke sandt? Ellers falder hele hytten jo sammen. Okay, måske er jeg lidt melodramatisk, men du forstår pointen.