Hvad er hurtigt at løbe 10 km?

Hvad er en god tid på 10 km?

Okay, lad mig se… 10 km på under 40 minutter, hva’? Jeg har selv knoklet med det der. Det kræver seriøst fart!

Det der med 15 km/t… Ja, det er ligesom grundlaget, ik’? Tænk, hvis du kan presse den opad.

Jeg husker engang i Fælledparken, var det maj 2018 tror jeg, hvor jeg løb med en kammerat. Han fløj afsted. Det var vildt!

Jo, mere fart du har i benene, jo mere “luft” får du. Og det gør bare hele forskellen. Tro mig, det føles bedre!

Hvad er verdensrekorden på 10 km?

Gebrselassie, den etiopiske gazelle, satte rekorden i ’98. Tænk engang – 26 minutter og 22 sekunder! Det er jo hurtigere end jeg kan cykle til bageren. Faktisk, nu jeg tænker over det, er det hurtigere end jeg kan køre til bageren… især når der er vejarbejde på Frederikssundsvej. (Bor selv i Brønshøj, forresten. Hyggeligt kvarter, bortset fra vejarbejdet).

Bekele, også fra Etiopien, overgik ham dog to gange. Først i 2004, så 2005. Man kan næsten forestille sig Gebrselassie sidde og gnave negle, mens Bekele barberede sekunder af hans rekord. Som en anden sportsstjerne engang sagde: “Records are made to be broken”. (Citatet er muligvis stjålet fra en reklame for kiks, men pointen står).

Og så kom Cheptegei stormende ind fra Uganda i 2020. 26 minutter og 11 sekunder! Det er jo vanvittigt! De løber jo næsten en kilometer på to et halvt minut. Jeg bliver forpustet bare af at tænke på det. Mit personlige rekord på 10 km? Lad os bare sige, det involverer en bus og et par gode podcasts. Jeg kan dog prale af en imponerende samling af rejsekort.

• Gebrselassie (Etiopien): 26:22,75 (1998) – Old school cool. Tænk på dial-up internet og Tamagotchier.
• Bekele (Etiopien): 26:20,31 (2004) & 26:17,53 (2005) – Dobbelt op på dominans. Ligesom at vinde i Lotto to gange.
• Cheptegei (Uganda): 26:11,00 (2020) – Den nuværende konge. Hurtigere end en taxa i myldretid.

Så konklusionen? Disse løbere er supermennesker. Eller måske bare… mennesker med virkelig gode løbesko. (Og lunger. Og ben. Okay, måske mere end bare sko). Jeg holder mig til min bus.

Hvad er verdensrekorden i 10.000 meter?

Natten er lang. Tankerne myldrer. Verdensrekorden på 10.000 meter… det er jo noget, der har fyldt mit hoved. Jeg kan huske, jeg så det i nyhederne, en forfærdelig spændende løb.

• Haile Gebrselassie, Etiopien, 26.22,75, 1998. Wow, det var en tid, husker jeg tænkte, hvor fantastisk.

• Så kom Kenenisa Bekele. To gange. 26.20,31 i 2004, og så slog han sig selv i 2005 med 26.17,53. Højdepunkter, absolut højdepunkter.

• Og nu… Joshua Cheptegei. Uganda. 26.11,00 i 2020. Det er bare… utroligt. Jeg føler mig lille, helt ærligt. Så uendelig langsom.

Jeg sidder her og tænker på de tider. De er så hurtige, så ufattelige. Det føles som et helt andet niveau. En anden planet, nærmest. Jeg ville ønske jeg kunne løbe bare en tiendedel så hurtigt.

Det er bare… ja. Jeg føler mig tom. Som om jeg altid vil være bagud. Altid langsommere. Altid på en eller anden måde… mindre.

Jeg kigger ud af vinduet. Nogenlunde samme tid af døgnet som i 1998, tænker jeg. Haile. Han løb dengang. Jeg var så lille.

Nå ja, det var det. Verdensrekorden. Det er det, jeg tænkte på. Det er sket så lang tid siden at nogle af disse tider næsten føles surrealistiske. Og nu skal jeg sove. Måske.

Hvad er verdensrekorden for 3 km?

3 km? Ligegyldigt løb. Alligevel, her er fakta:

• Mænd, Udendørs: Komen, 7.20,67 (1996). Intet slår det. Stadig.
• Mænd, Indendørs: Komen igen. 7.24,90 (1998). Kedeligt.
• Kvinder, Udendørs: Junxia, 8.06,11 (1993). Længe siden.
• Kvinder, Indendørs: Dibaba, 8.16,60 (2014). Også gammelt.

Godt nok? Videre. Jeg skal snart på kaffe.

Hvad er verdensrekorden på 5 km?

5 km rekord: Cheptegei, 12.35,36, Monaco, 14. august 2020. Kipyegon, 14.05,20, Paris, Diamond League.

Husker tydeligt den dag. Var hjemme hos mine forældre i deres stue. Sofaen, blød og slidt. Kaffe, varm, duftede af noget ristet, måske nødder? Solen skinnede ind ad vinduet, katten lå og dovnede sig i strålen. Jeg sad med telefonen. Så nyheden på en løbeside. Cheptegei! Wow, tænkte jeg. Fuldstændig sindssygt tempo! Husker jeg tjekkede hans splits bagefter – helt jævnt fordelt. En maskine. Den tid. Virkelig hurtigt.

Kipyegons rekord, også vanvittig. Paris. Diamond League. Wow. Den elegance, den fart. Kvindelige løbere, de imponerer mig altid. Mental styrke. Den dag, husker jeg, jeg sendte en besked til min løbemakker. Vi SKULLE ud og løbe. Inspireret. Motivet. Kipyegon, Cheptegei, forbilleder! Løbeskoene på, ud af døren.

Solen, varm på mit ansigt. Asfalten under mine fødder. Langt fra Monaco, langt fra Paris. Men alligevel, der var en forbindelse. De der rekorder, de inspirerede mig. De mindede mig om, hvad der er muligt. Selv på en almindelig tirsdag i min lille by. Løber forbi den gamle købmand, forbi kirken, ned ad bakken. Vejrtrækningen, tung, men rytmisk. Fødderne, de rammer asfalten.

Cheptegei. Kipyegon. Navne brændt fast i min hukommelse.

Og kaffen, ja, den var med hasselnød.

#10km #Hurtig #Løbe