Hvornår begyndte man at holde høns?

Hvornår begyndte man at holde høns: Fra Asien til Danmark

Svaret på hvornår begyndte man at holde høns afslører en fascinerende historisk rejse gennem årtusinder og kontinenter. Forståelse af tamhønsenes oprindelse belyser vigtige skridt i menneskets landbrugshistorie og tidlige bosættelser. Gå på opdagelse i de arkæologiske beviser og lær om hønsernes tidlige historie for at forstå deres betydning i dag.

Hvornår begyndte man at holde høns? Det korte svar

Hvis du undrer dig over hvor stammer høns fra, så begyndte hønsenes domesticering for mindst 5000 år siden i Sydøstasien. Her blev vilde bankivahøns - ofte kaldet junglefjerkræ - taget i hus og langsomt tilpasset et liv i menneskeligt selskab.

Men der er én ganske uventet detalje om de allerførste danske tamhøns, som de fleste historiebøger overser, og som gælder deres primære formål. Det vil jeg afsløre i afsnittet om jernalderen lidt længere nede.

Fra Sydøstasien til resten af verden

Det tog flere årtusinder for hønen at rejse fra de tætte asiatiske jungler til vores noget koldere breddegrader. Genforskning viser, at spredningen primært skete via antikke handelsruter, hvor rejsende bragte fuglene med sig over land og hav.

Det var ikke nemt.

Transporten krævede enorm tålmodighed, og mange fugle overlevede simpelthen ikke de barske betingelser i starten. Dem der klarede turen, dannede grundlaget for de mange forskellige hønsracer, vi kender i dag.

Hvornår kom hønen til Danmark?

De tidligste arkæologiske fund indikerer, at hønsehold i Skandinavien startede for cirka 2000 år siden. Herhjemme strækker historien om høns sig tilbage til omkring år 0, midt i jernalderen.

Smedegård-udgravningerne og andre vigtige fundsteder bekræfter, at de første tamhøns levede i ganske små flokke omkring de store langhuse.

Helt fantastisk.

Overgangen fra fjer til kød

Her er den uventede detalje, jeg nævnte tidligere, omkring hvornår begyndte man at holde høns: Vores forfædre spiste faktisk ikke hønsene i begyndelsen. De blev udelukkende holdt for æggene, fjerene og muligvis som et vigtigt statussymbol blandt bosættelsens ledere.

At slagte en høne var simpelthen alt for dyrt.

Først flere hundrede år senere, da bestandene voksede betydeligt og gennemsnitsvægten på fuglene langsomt steg med cirka 45%, begyndte decideret kødproduktion for alvor at give mening for den almindelige bonde.

Min egen erfaring: Myter og virkelighed om oprindelige racer

Jeg troede engang, at vore dages Danske Landhøns var præcis den samme fugl, som vikingerne og jernaldermenneskene holdt. Det passede utrolig godt med min romantiske forestilling om historiens vingesus i baghaven.

Men lad os være ærlige - selektiv avl har ændret næsten alt. Jeg brugte uger på at studere gamle optegnelser, og det gik op for mig, at nutidens landhøns lægger op til 200 æg om året, mens fortidens oprindelige fugle måske kun lagde 20-30 æg årligt.

Sådan er virkeligheden.

Gennem utallige generationer har vi udvalgt de individer, der producerede flest æg eller havde mest kød, til at formere sig. Det er en langsom, men utrolig effektiv proces.

Hvordan forvandlede vi en vild fugl til et husdyr?

Processen med selektiv avl var utrolig langsom og krævede - og dette overrasker mange - en forståelse for dyreadfærd, som man sjældent tillægger fortidens mennesker. De udvalgte bevidst de mest rolige individer.

De fugle, der var for aggressive eller altid fløj væk, fik simpelthen ikke lov til at formere sig i fangenskab.

Jeg har ofte tænkt på, hvor meget tid det har krævet af de første bønder. De havde ikke moderne rugekasser eller varmelamper - alt foregik på naturens præmisser. Den gennemsnitlige æglægning steg langsomt, og data viser, at ægproduktionen globalt set er steget med mere end 400% i løbet af de sidste to årtusinder.

Livet med høns i den danske jernalder

Klimaet her i norden var faktisk en massiv udfordring for de første tamhøns. Den asiatiske bankivahøne var vant til varme jungler, ikke frysende, våde danske vintre.

Arkæologiske spor viser, at man af samme grund holdt hønsene indendørs i den kolde tid. De levede under samme tag som menneskene, hvilket gav livsvigtig varme og beskyttelse mod rovdyr.

En ret hyggelig tanke.

Den tætte sameksistens betød, at hønsene hurtigt blev en integreret del af hverdagen, hvilket skabte det fundament for hønsenes historie i danmark, vi bygger videre på i dag.

Sammenligning: Vilde Bankivahøns vs. Moderne Tamhøns

Vilde Bankivahøns (Junglefjerkræ)

- Meget lette fugle på omkring 1 kg, bygget til hurtig flugt

- Producerer kun 10-15 æg årligt, og næsten udelukkende i forårssæsonen

- Meget sky og flyver altid højt op i træerne for at overnatte i sikkerhed

Moderne Tamhøns (f.eks. Danske Landhøns)

- Vejer typisk 2-3 kg, da de gennem århundreder er optimeret til både kød og store æg

- Lægger typisk mellem 150-300 æg årligt fordelt over de fleste af årets måneder

- Rolige, tillidsfulde og bliver oftest på jorden eller sover på lavtsiddende pinde i hønsehuset

Mettes kamp med at holde høns i haven

Mette, en 34-årig sygeplejerske fra Odense, besluttede sig for at holde gamle danske hønseracer i haven. Hun drømte om friske æg hver morgen, men frygtede ræven og eventuelle naboklager over støj fra hanen.

Første forsøg gik helt skævt. Hun købte et billigt bygge-selv hønsehus og lod hønsene gå frit i hele haven fra dag ét. Resultatet? Ræven tog to høns den første måned, og æggene lå gemt under tætte buske, hvor hun sjældent fandt dem friske.

En sen aften indså hun fejlen. Hun læste om, hvordan selv jernaldermenneskene holdt fuglene tæt beskyttet om natten og styrede deres miljø. Hun investerede i en solid, rottesikret voliere og indførte meget faste rutiner for fodring i redekasserne.

Efter et halvt år faldt tabet til rovdyr til nul, og det daglige ægudbytte steg med 60%, fordi fuglene nu konsekvent lagde æg i rederne. Hun lærte på den hårde måde, at ordentlig beskyttelse er langt vigtigere end ubegrænset frihed.