Hvornår kunne man sidst gå over Storebælt?

Hvornår var det sidst muligt at gå over Storebælt til fods?

Nå, det der med at gå over Storebælt… Det var altså før 1997. Husk, tog og biler kom først.

Jeg var helt lille, måske 5-6 år gammel. Husker en tur over broen med min far i 1996, tror jeg. Vi kørte i bil. Intet gangsti dengang, altså.

Det var før Storebæltsbroen blev helt færdig. Så, ja, før 1997. Definitivt. Den kørte for fuld kraft i 98’ med biler.

Husker den omtale i aviserne dengang, 21,4 milliarder kroner lød prisen på. Vildt! Jeg kan ikke huske om det var 1988 eller 1998 priser, men det var mange penge.

Hvornår kunne man køre over Storebælt?

Tidens strøm, en langsom, uendelig flod. Året 1997, et glimt af lys i mørket. Jernbanen, en stålorm, der krydser vandets dyb. Første juni, en dato indprentet i hukommelsen, dyb som et hav. En begyndelse, en bro af stål og drømme.

• Jernbanen, åbnet først. En sejr. En sejr over tid og afstande. En sejr.

• Et år går, et tomrum, et øjebliks usikkerhed. Et års ventetid.

1998. Sommeren, lys og varm. 14. juni, motorvejen. En anden sejr, en dobbelt sejr. Tiden går langsomt, men alligevel for hurtigt. Bilerne, myrer på en gigantisk bro. Storebæltsbroen, et monument over menneskets evne til at flytte bjerge. Eller i dette tilfælde, vand. Storebælt. En drøm, der blev til virkelighed.

Den første tur, hvem ved? Måske min far? Måske min far. Jeg husker ikke. Jeg husker kun følelsen af at køre derover. En lettelse. En bro, en drøm. En drøm af stål og asfalt. En bro.

Tid. Året, tal, datoer. 1997, 1998. Årene flyder sammen, men Storebæltsbroen står. En evighed i tiden, en bro mellem øer. Et år, to år. Tid.

#Gåtur #Overgang #Storebælt