Hvorfor starter året 1. januar?

Hvorfor starter året 1. januar? Julius Cæsar

Mange undrer sig over, hvorfor starter året 1. januar, og tror fejlagtigt at videnskaben dikterer vores kalender. I virkeligheden bunder denne strategiske beslutning udelukkende i ren politik og administrative årsager i oldtiden. Læs videre for at forstå den spændende historie bag vores nuværende tidsregning fuldt ud.

Hvorfor starter året 1. januar egentlig?

At året starter den 1. januar, skyldes primært den romerske diktator Julius Cæsar, som indførte denne dato i den julianske kalender i 45 f.Kr. ^[1] Datoen blev valgt strategisk for at ære den romerske gud Janus, som var guden for begyndelser og porte.

De fleste tænker nok ikke over det, når raketterne skydes af. Men der er faktisk en ret bizar og modintuitiv årsag til, at månederne i vores kalender slet ikke passer med deres egne navne - og det mysterium løser vi i afsnittet om det oprindelige romerske nytår længere nede.

Lad os være helt ærlige - kalendersystemer er utroligt forvirrende at sætte sig ind i. For at være ærlig, så troede jeg i mange år, at vores nytår var knyttet til vintersolhverv. Det virkede logisk. Men historien bag nytår er langt mere politisk, end den er astronomisk.

Kulturel kontekst: Hvem var guden Janus?

Janus var en af de vigtigste guder i den romerske mytologi. Han blev altid afbildet med to ansigter - et der så tilbage på fortiden, og et der kiggede frem mod fremtiden. Det gav mening.

At dedikere årets første måned (Januar) til ham var en stærk symbolsk handling. Sjældent har en enkelt politisk beslutning haft så langvarig en effekt på hele verdens struktur. Romerne troede på, at en god begyndelse sikrede et godt resultat, og derfor blev 1. januar dagen, hvor man udvekslede gaver og gode ønsker for fremtiden.

Hvornår startede det romerske nytår før i tiden?

Før Cæsars ændringer så kalenderen helt anderledes ud. Oprindeligt startede det romerske år i marts ved forårsjævndøgn. Det var her, naturen vågnede til live, og landbruget begyndte forfra.

Her er den hemmelighed, jeg nævnte tidligere: Fordi året startede i marts, var september oprindeligt den syvende måned. Ordet kommer af det latinske septem, som betyder syv. Oktober var den ottende, november den niende, og december den tiende. Det er lidt komisk.

Mange tror, at videnskaben dikterer vores kalender. Men i virkeligheden er det ren og skær politik. I 153 f.Kr. flyttede romerne det administrative nytår til 1. januar, primært fordi det var her, de nyvalgte konsuler tiltrådte deres embede i Rom. ^[2]

Juliansk kalender nytår og overgangen

Julius Cæsar formaliserede blot denne praksis i 45 f.Kr. med hjælp fra egyptiske astronomer. Den juliansk kalender nytår - og dette overrasker mange - var faktisk en enorm forbedring af det kaotiske system, de havde før, hvor politikere vilkårligt tilføjede dage for at forlænge deres egen embedsperiode.

Når man læser op på kalenderhistorien - og jeg har virkelig forsøgt at forstå dette til fulde gennem utallige artikler - indser man hurtigt, at vores logiske system blot er et resultat af politiske kompromiser og magtkampe, hvilket gjorde alting meget mere kompliceret at hitte rede i.

Hvem bestemte at nytår er 1. januar i moderne tid?

Selvom romerne havde fastlagt datoen, blev det ikke uden kamp. I middelalderen forsøgte mange kristne ledere i Europa at flytte nytåret til religiøse mærkedage. Nogle fejrede det ved jul, andre ved påske eller Mariæ Bebudelsesdag i marts.

Det var kaotisk. Helt ærligt.

Forvirringen stoppede først for alvor, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender i 1582.^[3] Denne kalender blev efterfølgende standarden i den vestlige verden og gjorde 1. januar til den officielle start på året igen, for at rette op på forsinkelser i forhold til solåret.

Sammenligning af historiske kalendersystemer

Tidlig Romersk Kalender

- Meget upræcis, krævede ofte manuelle rettelser fra ypperstepræster

- Marts (ved forårsjævndøgn)

- 10 måneder, styret af månefaser og landbrug

Juliansk Kalender

- Bedre, men forrykkede sig langsomt med en dag hvert 128. år

- 1. januar (indført 45 f.Kr.)

- 12 måneder med 365,25 dage om året

Gregoriansk Kalender (Anbefalet standard)

- Ekstremt præcis, standard for stort set hele den moderne verden

- 1. januar (bekræftet 1582)

- Avanceret skudårsregel (springer år over der ender på 00, medmindre de kan deles med 400)

At forstå fortiden med nutidens briller

Mikkel, en 28-årig historiestuderende fra Aarhus, kæmpede med et eksamensprojekt om kalenderhistorie i foråret. Han kunne slet ikke få tidslinjen for det romerske rige til at give mening og overvejede at skifte emne.

I første omgang forsøgte han at tvinge de tidlige romerske begivenheder ind i vores moderne kalenderår. Det fungerede slet ikke - månedernes navne stemte ikke overens med de historiske kilder om høsten, og han spildte adskillige dage på at rette fejl.

Da han en sen aften læste op på overgangen i 153 f.Kr., faldt tiøren endelig. Han forstod pludselig, at konsulernes tiltrædelse ændrede startdatoen, og han stoppede med at bruge moderne briller til at se på månedernes etymologi.

Projektet endte med at få topkarakter to uger senere. Han lærte en vigtig lektie om, at man er nødt til at forstå datidens præmisser for overhovedet at kunne løse nutidens puslespil.