Hvorfor holder vi kyndelmisse?

Kyndelmisse: Hvorfor fejrer vi lysets fest?

At forstå hvorfor holder vi kyndelmisse giver et spændende indblik i gamle danske traditioner og historiske skikke. Lær om baggrunden for denne særlige mærkedag, og oplev hvordan den har sat sit præg på vinterfejringen gennem tiderne.

Hvorfor holder vi kyndelmisse?

Vi holder kyndelmisse den 2. februar for at markere, at midten af vinteren er nået, og at lyset vender tilbage. Dagen fejres på baggrund af både kristne og gamle folkelige traditioner, præcis 40 dage efter jul.

Det kristne indhold bag dagen

Kyndelmisse har dybe rødder i kirkehistorien og rummer flere væsentlige elementer: Jesu fremstillelse: Dagen minder om, at Jomfru Maria bar Jesus ind i templet 40 dage efter fødslen. Lysmesse: Navnet kommer af det latinske missa candelarum (lysenes messe), hvor man før i tiden velsignede årets kirkelys. Verdens lys: Jesus blev her kaldt et lys for verden, hvilket den dag i dag fejres med lysgudstjenester.

Den folkelige betydning og Kjørmes Knud

Udover det kirkelige indhold har dagen spillet en stor rolle i det gamle bondesamfund: Halvdelen af vinteren: Dagen, der også kaldes kjørmes knud betydning, viser, at vinterhalvåret er halvvejs igennem. Forråd og mad: Bønderne tjekkede her, om de havde mad nok til dyr og mennesker resten af vinteren. Vejr og varsler: Man troede på, at kraftig blæst denne dag betød, at et tidligt forår var på vej.

Traditioner og overleveringer omkring kyndelmisse

For at forstå hvad er kyndelmisse helt til bunds må man se på, hvordan skikken har udviklet sig over tid. Mange forbinder dagen med hygge og tændte stearinlys i den mørke tid, hvilket hænger fint sammen med fejringen af lysets langsomme tilbagevenden.

Sammenligning af kyndelmissens dimensioner

Den kristne tradition

Kirkelige lysgudstjenester og velsignelse af lys

Fejring af Jesu fremstillelse i templet og årets lysmesse

Den folkelige tradition

Vejrvarsler, madlavning og markering af Kjørmes Knud

Bondesamfundets tjek af forråd og vinterens midtpunkt

Fejring af lyset i en moderne hverdag

Line, en 32-årig historiestuderende i Odense, plejede at ignorere den 2. februar fuldstændigt. Hun syntes, vinteren var lang, mørk og uendelig trætende.

Da hun faldt over historien om kyndelmisse og lysmessen, besluttede hun at tænde levende lys i hele lejligheden netop denne aften.

Hun lavede en lille middag med simremad inspireret af gamle danske traditioner for at markere, at vinteren nu trods alt er halvvejs.

Efterfølgende oplevede hun, at det gav et mentalt åndehul i februar-mørket at have en konkret mærkedag at se frem til.