Hvordan var det at være barn i gamle dage?

Hvordan var barndommen i gamle dage?

Min barndom? Den var anderledes end i dag, det er helt sikkert. Jeg husker tydeligt min bedstemor fortælle om, hvordan hun som otteårig hjalp til på familiens lille landbrug i Jylland omkring 1945. Kartofler skulle op af jorden, og det var et job for hele familien, selv de mindste. Ingen fancy legetøj, bare mudder under neglene og en voksens ansvar på skuldrene.

Tøj? Det var arvet, lappede og ofte alt for stort. Nyt var en sjælden begivenhed, en fødselsdag måske. Jeg tror, min bedstemor fik en kjole i brun uld til sin konfirmation i 1950, husker hun – en begivenhed, der blev husket i årtier.

Mad var også en anden historie. Ingen fastfood, men det, der blev dyrket selv – eller købt i den lokale købmandsbutik. Et simpelt liv, men et liv med tæt kontakt til naturen. Måske var de friere? Jeg ved det ikke. De havde ikke de samme valgmuligheder som os. Men også mere ansvar, fra en meget ung alder.

Det var en tid med få penge, og hver krone blev vendt og drejet. Men kærlighed og fællesskab var rigeligt til stede, i modsætning til den individualisme vi ser i dag. En generation med stærke bånd og et stærkt sammenhold. Det var min barndoms fortid.

Hvordan var børnearbejde i gamle dage?

Børnearbejde dengang? Tænk bare på de stakkels knægte på de der overdimensionerede longjohn-cykler. Som små myrer, der slæbte rundt på et kæmpe brødkrumme! For slet ikke at tale om de tunge købmandsvarer. Man forestiller sig de små ben, der bare kørte derudaf, drevet af ren sukker (og frygt for chefen, formoder jeg). Sammenlign det med nutidens børn, der klager over slow internet. Persoeknligt husker jeg min onkels knallert, en Puch Maxi med lad, der var tungere end et tankskib.

• Leveringsdrenge: Disse mini-Hercules'er på to hjul leverede alt fra mælk til mursten (måske ikke mursten, men I forstår pointen!). Det var før netbutikker og drones, så muskler var valutaen. Min far fortalte historier om dengang han kørte med is, pakket i savsmuld. Det var før køleskabe i bilerne, forstås. Noget af en logistisk udfordring!

• Tjenestepiger: Pigerne havde deres eget sæt udfordringer. At skure gulve og pudse sølvtøj var næppe en drøm. De små hænder fik nok øvet sig i huslige sysler, men mon ikke de hellere ville have leget med dukker eller klatret i træer? Min bedstemor var i huset, og hun sagde altid, at hun lærte at lave den bedste kartoffelmos i verden, mens hun var der. Måske en lille overdrivelse. Men kartoffelmosen var god.

Og lønnen? Nok ikke meget mere end et par skillinger og et skulderklap. Man kan jo argumentere for, at det hjalp med at opbygge karakter. Eller i det mindste stærke lægmuskler. Husker min faster, der altid brokkede sig over sine lægmuskler. De var solide! Men i dag betaler hun en formue for at få dem masseret. Ironisk, ikke?