Hvor mange museer findes der i Danmark?

Hvor mange museer findes der i danmark? Over 400 steder

At vide hvor mange museer findes der i danmark hjælper med at forstå omfanget af den nationale kulturarv. En præcis oversigt sikrer, at kulturarvsinteresserede ikke overser vigtige historiske samlinger eller lokale udstillinger under planlægningen. Få overblikket her for at undgå at gå glip af unikke kulturelle oplevelser.

Hvor mange museer findes der i Danmark?

Det præcise antal museer i Danmark afhænger af, hvordan man tæller, men det samlede estimat ligger mellem 250 og 300 selvstændige museer. Ser vi på de officielle statistikker for registrerede besøgssteder, herunder underafdelinger, slotsmuseer og mindre udstillinger, dækker det landsdækkende netværk over 355 til næsten 400 aktive besøgssteder. Spørgsmålet har sjældent et enkelt svar, da grænsen mellem professionelle forskningsinstitutioner og små, private lokalhistoriske samlinger ofte kan variere markant afhængigt af den specifikke opgørelsesmetode.

I starten af min karriere som kulturformidler forsøgte jeg at lave en komplet, manuel liste over alle udstillinger i landet. Det var et uoverskueligt mareridt. Halvvejs igennem indså jeg, at det, én kommune kalder et lokalmuseum, blot betragtes som en fjern tørvelade af nabokommunen. Siden da lærte jeg at navigere ud fra den officielle opdeling, som staten og myndighederne anvender. For at forstå det fulde billede skal man kende forskellen på statslige, statsanerkendte og helt private aktører.

De tre søjler: Forståelsen af det danske museumslandskab

Det officielle Danmark opdeler primært museumsområdet efter ejerforhold og økonomisk støtte, hvilket er afgørende for den lovmæssige formidlingspligt.

Statslige og statsanerkendte museer

Kernen i det professionelle netværk udgøres af de statslige og statsanerkendte institutioner, som er underlagt museumsloven. Der findes i alt 95 statsanerkendte museer i landet, som suppleres af de rent statslige institutioner som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Tilsammen løber dette op i cirka 102 godkendte hovedinstitutioner. Disse steder er forpligtet til at forske, indsamle, bevare og formidle kulturarv, og de modtager faste milliontilskud fra staten.

De uafhængige og private udstillingssteder

Uden for det statslige system findes en stor og broget gruppe af private museer, oplevelsescentre, herregårdsudstillinger og foreningsdrevne samlinger. Selvom de ikke modtager fast driftsstøtte via museumsloven, udgør de en stor del af den samlede kulturturisme. Typiske eksempler tæller alt fra mindre, specialiserede samlinger til store kommercielle attraktioner.

Kultur, kunst eller natur: Hvad formidler de danske museer?

Når man dykker ned i de overordnede museumskategorier, viser der sig en klar og skæv fordeling i både antallet af museer i danmark og publikums reelle interesse. De kulturhistoriske museer - som dækker alt fra vikingeskibe til krigsmuseer og gamle slotte - dominerer markant og udgør hele 74 procent af de registrerede besøgssteder i landet. Kunstmuseerne udgør omkring 16 procent af landskabet, mens de naturhistoriske museer og blandede institutioner udgør de resterende procenter.

At kulturhistorien fylder mest, giver god mening, når man rejser rundt i provinsen. Næsten enhver mellemstor dansk provinsby har sit eget egnsmuseum eller en gammel herregård. Men her kommer den store overraskelse: Selvom de kulturhistoriske museer har flest adresser, er det kunstmuseerne, der ofte trækker de mest massive besøgstal pr. lokation. Folk vil gerne have den intime, lokale historie, men de store kunstinstitutioner har en helt særlig magnetisk effekt på det brede publikum.

Publikumsrekorder og befolkningens vilde museumsvaner

Danske museer oplever i disse år en historisk stor publikumsinteresse, hvor det samlede besøgstal i udstillingerne har nået 17,6 millioner gæster på et enkelt år. Hvis man medregner gæster, der udelukkende besøger museernes caféer, tilhørende parker eller eksterne særarrangementer, stiger det samlede årlige tal til 21,2 millioner besøgende. Den massive tilstrømning betyder, at omkring 65 procent af hele den danske befolkning har besøgt et museum inden for de seneste 12 måneder.

I min daglige gang i branchen hører jeg ofte den fordom, at museer kun er for ældre mennesker eller skoleklasser, der tvinges afsted. Men virkeligheden modbeviser dette fuldstændig. Den seneste udvikling viser, at de yngre generationer faktisk strømmer til udstillingerne som aldrig før. Det handler ikke længere kun om at kigge på støvede genstande i glasmontre - de moderne, interaktive formidlingsformer har gjort et museumsbesøg til en social og visuel oplevelse.

Forskelle på museumstyperne i Danmark

For at navigere lettere i det danske udbud kan man opdele institutionerne efter deres primære fokusområde, finansiering og formidlingsform.

Kulturhistoriske museer

• Udgør langt den største del med cirka 74 procent af alle besøgssteder
• Arkæologi, danmarkshistorie, lokalhistorie, krigshistorie og etnografi
• Nationalmuseet, Den Gamle By i Aarhus, Kronborg Slot og Vikingeskibsmuseet

Kunstmuseer

• Udgør omkring 16 procent af landets samlede besøgssteder
• Klassisk og moderne billedkunst, skulpturer, installationer og design
• Louisiana i Humlebæk, ARoS i Aarhus og Statens Museum for Kunst

Naturhistoriske museer

• Udgør den mindste dedikerede del med under 5 procent af stederne
• Geologi, zoologi, botanik, fossiler og jordens udvikling
• Statens Naturhistoriske Museum, Botanisk Have og GeoCenter Møns Klint

Kulturguiden i praksis: En familietur gennem det østjyske museumstilbud

Lars, en 42-årig folkeskolelærer fra Silkeborg, planlagde en forlænget weekend med sine to børn for at styrke deres historiske interesse. Han ville undgå, at ferien druknede i iPads og computerspil, men mødte stor modstand fra børnene på andendagen.

Første forsøg gik til et mindre, traditionelt lokalhistorisk arkiv. Børnene kedede sig hurtigt over de tætskrevne plancher, og Lars endte med at bruge to timer på at tysse på dem i de stille lokaler.

Vendepunktet kom, da han skiftede strategi og kørte til Den Gamle By i Aarhus. I stedet for passiv læsning lod han børnene interagere med levende aktører i historiske dragter og smage på kager bagt efter opskrifter fra 1800-tallet.

Børnene endte med at bruge fire timer på området uden at spørge efter skærme, og Lars lærte, at engagerende formidling slår tørre fakta hver eneste gang.