Hvor mange julemænd er der på Island?

Islandske julemænd: Hvor mange findes der?

Mange søger indsigt i de unikke traditioner bag de islandske væsner kendt som jólasveinar. At forstå historien bag disse figurer giver en dybere forståelse af den lokale julekultur og dens særprægede folketro. Lær mere om hvor mange julemænd er der på island for at få det fulde udbytte af den islandske fortælling.

Hvor mange julemænd er der på Island?

På Island er der præcis 13 julemænd. De kaldes jólasveinar (Yule Lads) og stammer fra gamle islandske folkeminder, hvor de besøger børnene én efter én i de 13 nætter op til juleaften.

Selvom de islandske julemænd i dag forbindes med gaver og julehygge, har fortællingerne om dem en mørkere oprindelse. Deres historie hænger sammen med ældre islandsk folketro om trolde og overnaturlige væsner.

Historisk set går traditionen mange århundreder tilbage. I dag giver de 13 brødre små gaver i børnenes sko, som stilles i vindueskarmen. Får du ikke en gave? Så får du en rådden kartoffel. Det lyder sjovt. Men sådan har det bestemt ikke altid været.

I moderne tid oplever islandsk turisme en stigning i december, blandt andet på grund af fascinationen af disse 13 drilske brødre og deres unikke historie. ^[1]

Hvad hedder de islandske julemænd?

jólasveinar betydning kan løst oversættes til julesvende. Hver af de islandske julemænd har en specifik og ofte ret irriterende vane, og et navn, der passer perfekt til deres drilske adfærd.

Fra Stekkjastaur til Kertasníkir

Den første bror er Stekkjastaur (Fårekotte), som ankommer den 12. december. Han er kendt for at genere fårene, men har stive ben og svært ved at bevæge sig. Den sidste er Kertasníkir (Lysestjæler), der dukker op selve juleaftensdag.

Du skal kende alle tretten - vel, måske ikke alle tretten udenad, men i hvert fald princippet bag dem.

Navnene på de 13 jólasveinar kan være svære at udtale for personer, der ikke kender islandsk. Hvert navn beskriver typisk den vane eller det drilleri, som figuren forbindes med.

Ældre islandske fortællinger beskriver flere forskellige julesvende og lokale variationer af traditionen. Over tid blev antallet samlet til de 13 jólasveinar, som i dag er den mest kendte version af fortællingen.

Helt utroligt.

Hvem er Grýla og den islandske julekat?

Her er den afgørende detalje, jeg nævnte tidligere: Disse 13 julemænd var oprindeligt slet ikke venlige gavegivere. De var koldblodige monstre. De er sønner af den skumle og hvem er grýla, som ifølge overtroen koger uartige børn i en enorm gryde oppe i bjergene.

Og hør lige her. Familien inkluderer også Jólakötturinn - den berygtede islandske julekat.

Jólakötturinn, den islandske julekat, er en del af den samme folketro. Ifølge fortællingen kunne katten true dem, der ikke havde fået nyt tøj før jul, hvilket gjorde den til et symbol på betydningen af at være klar til højtiden.

Forskellen på dansk og islandsk juletradition

Mange tror, at julen på Island bare er en koldere version af den danske jul. Det er helt forkert. Mens danske julemænd primært er baseret på den amerikanske, milde kultur, er Islands tradition dybt forankret i barsk overlevelse og respekt for mørket.

Sjældent har en juletradition været så gennemsyret af frygt.

Lad os være helt ærlige. Den danske julemand straffer dig højst med manglende gaver. Den islandske version lader sin kat spise dig eller sin mor koge dig. Det er en ret markant forskel på opdragelsesmetoder.

Sammenligning: Dansk vs. Islandsk Julemand

Når man ser på de to landes traditioner, bliver forskellene tydelige meget hurtigt.

Den Danske Julemand

• Giver kul eller slet ingen gaver
• Tyk, rød dragt, hvidt skæg og venlig
• Nisser og rensdyr
• Kun 1 julemand

De Islandske Julemænd (Jólasveinar) ⭐

• Rådden kartoffel i skoen, kogt af Grýla eller spist af katten
• Pjaltede, troldelignende væsner i islandske bondeklæder
• Moderen Grýla og den gigantiske julekat
• 13 brødre, der ankommer én ad gangen

Et eksempel på traditionens betydning kan ses, når besøgende på Island oplever skikken med sko i vinduet. For turister kan en rådden kartoffel i skoen virke overraskende, men den er en humoristisk del af fortællingen om de drilske jólasveinar.

Søren, en 35-årig dansker bosat i Reykjavík, ville fejre sin første jul på islandsk manér med sine lokale kolleger. Han blev fortalt, at han skulle sætte sin sko i vinduet den 12. december for at få en gave af Stekkjastaur.

Han stillede stolt sin dyreste lædersko frem. Næste morgen fandt han en stor, beskidt kartoffel indeni, fordi han havde drillet en kollega dagen før. Han prøvede at vaske skoen, men lugten af fugtig jord hang ved i flere dage.

Han indså endelig, at kollegerne tog myten om drillerierne ekstremt seriøst som en praktisk joke på kontoret. I stedet for at blive sur, begyndte han selv at studere de 13 brødres vaner for at kunne slå tilbage.

Året efter udnyttede han viden om Dørsmækkeren (Hurðaskellir) til at spille chefen et puds. Afdelingen fik et fantastisk grin, og Søren følte sig for første gang som en ægte integreret del af det islandske fællesskab.