Hvor landede vikingerne i Amerika?

Hvor landede vikingerne i amerika? Svaret er Canada

Mange spekulerer på vikingernes historiske rejser og ruter over Atlanten. At finde det nøjagtige sted for hvor landede vikingerne i amerika belyser tidlig udforskning. Forståelse af placeringen og de historiske beviser hjælper med at beskytte kulturarven og afklare sandheden om opdagelsen af det nye kontinent.

Hvor landede vikingerne i Amerika? Den arkæologiske sandhed

Spørgsmålet om, hvor landede vikingerne i Amerika, har i dag et helt konkret svar baseret på både geografiske og arkæologiske fund. Vikingerne, også kaldet nordboerne, gik i land i det nuværende Canada og etablerede deres primære base ved LAnse aux Meadows på nordspidsen af øen Newfoundland.

Lad os være ærlige: i årtier troede mange, at historierne om nordboernes rejser mod vest bare var vilde sømandsmyter. Men fundet af otte tydelige husfundamenter af tørv ved LAnse aux Meadows ændrede alt.

Træstykker fra bopladsen, som er fældet med metaløkser, viser med fuldstændig sikkerhed, at vikingerne var til stede på stedet i år 1021. Da jeg første gang forsøgte at kortlægge deres ruter ud fra de gamle tekster alene, begik jeg den klassiske fejl at lede alt for langt mod syd på grund af omtalen af vilde druer.

Mine øjne løb i vand efter timevis af stirren på slørede søkort, og frustrationen var total. Men der er én uventet detalje ved træfundene, som næsten alle overser - jeg forklarer præcis, hvad den betyder for deres gentagne rejser i afsnittet om deres 500 år lange tilstedeværelse nedenfor.

L'Anse aux Meadows fakta og konkrete beviser

Når vi ser på l'anse aux meadows fakta, fungerede stedet typisk som en overvintringslejr og reparationsbase for skibe snarere end en permanent koloni. Arkæologiske fund på stedet omfatter blandt andet en lille ringnål af bronze, en tenvægt af fedtsten til tekstilfremstilling og jernnagler. Diese genstande beviser uden tvivl en skandinavisk tilstedeværelse i Nordamerika. Lejren husede sandsynligvis omkring 70 til 90 personer ad gangen i de barske vintermåneder.

Tidslinje: Vikingernes bosættelse i Amerika vs. Columbus

En gennemgang af vikingernes bosættelse i amerika viser tydeligt, at nordboerne krydsede Atlanterhavet og udforskede kontinentet næsten et halvt årtusinde før Christoffer Columbus satte sejl. Mens Columbus først nåede Caribien i 1492, havde skandinaviske søfarere allerede bygget huse i Canada i starten af 1000-tallet.

Sjældent har en historisk misforståelse holdt ved så længe som myten om, at 1492 var året for den første europæiske kontakt. I virkeligheden var nordboerne der 471 år tidligere. Helt vildt, ikke?

For at fjerne enhver tvivl om historisk nøjagtighed vs. myter om opdagelsen af Amerika, hjælper det at se på de konkrete årstal side om side, så man forstår det enorme tidsmæssige spring mellem de to ekspeditioner: Ca. år 985: Erik den Røde koloniserer Grønland, hvilket skaber det nødvendige springbræt for videre rejser mod vest. Ca. år 1000: Leiv Eiriksson sejler ud fra Grønland og udforsker kysterne i det nordøstlige Canada.

År 1021: Præcis fældningsdato for træ fundet ved LAnse aux Meadows, fastslået gennem analyser af kosmiske solstorme i årringene. År 985 til 1450: En periode på omkring 500 år, hvor nordboerne fra Grønland foretog gentagne togter til Nordamerika efter tømmer og ressourcer. År 1492: Christoffer Columbus går i land i Bahamas i den tro, at han han har fundet søvejen til Asien.

Dette næste afsnit overrasker de fleste, der kun kender historien fra folkeskolen.

Hvor boede vikingerne i Canada? Sagaernes Vinland forklaret

Når man undersøger, hvor boede vikingerne i canada, støder man hurtigt på navnet Vinland fra de islandske sagaer. De historiske kilder deler det nordamerikanske kystlandskab op i tre distinkte regioner: Helluland, Markland og det sydligere, mere frugtbare område kaldet Vinland.

Mange oplever stor forvirring over geografiske navne som Vinland i forhold til moderne kort - og det er helt forståeligt. Da jeg selv begyndte at læse Grønlændersagaen og Erik den Rødes saga, troede jeg, at Vinland var ét bestemt punkt på kortet. Det var en fejl.

Det tog mig uger at indse, at leiv eiriksson vinland newfoundland hænger sammen som et stort geografisk netværk snarere end en enkelt by. Helluland (Stenslettelandet) svarer næsten sikkert til Baffin Island. Markland (Skovlandet) dækker over Labrador-kysten.

Vinland beskrives som et rigt og frugtbart område med laks i floderne, milde vintre og vilde druer eller bær. Fund av valnødder (butternuts) ved LAnse aux Meadows - en plante, der aldrig har vokset naturligt på Newfoundland, men findes længere sydpå omkring St. Lawrence-bugten og New Brunswick - viser, at LAnse aux Meadows blot var porten til det egentlige Vinland.

Vikingebopladser i Nordamerika: Hvorfor rejste de hjem igen?

Selvom vikingebopladser i nordamerika gav adgang til enorme ressourcer som tømmer og jern, blev opholdene aldrig til varige bysamfund. Kombinationen af lange forsyningslinjer fra Grønland og voldelige konflikter med de oprindelige folk gjorde det umuligt at opretholde en fast bosættelse på lang sigt.

Mange tror fejlagtigt, at nordboerne kun var i Amerika på én enkelt, kortvarig ekspedition og derefter glemte alt om kontinentet. Men her er den detalje, jeg nævnte tidligere: analyser af tømmer og tekstiler fra grønlandske bopladser beviser, at vikingerne rejste til Nordamerika mange gange i en 500 års periode.

De hentede primært lærk og fyrretræ fra Markland til skibsbygning og huse på det træløse Grønland. Hvorfor blev de der så ikke bare? Svaret ligger i mødet med de lokale indbyggere, som nordboerne kaldte skrællinger (forfædrene til inuitter og beothuk-folket).

Sagaerne beretter om forsøg på handel, der hurtigt udviklede sig til blodige sammenstød. Nordboerne havde simpelthen ikke mandskab nok - Grønlands befolkning toppede på måske et par tusinde mennesker - til at forsvare fjerne baser mod en talstærk lokalbefolkning på deres egen hjemmebane. De trak sig tilbage til Grønland, men fortsatte altså med at hente træ på kysten i århundreder, før klimaforandringer og pest i Europa til sidst lukkede de grønlandske bygder ned.

Sammenligning af nordboernes tre områder i Nordamerika

Helluland (Stenslettelandet)

• Arktisk klima med flade klippesletter, gletsjere og næsten ingen vegetation
• Baffin Island i det nordlige Canada
• Første pejlemærke efter krydsningen af Davisstrædet fra Grønland
• Pelsværk, hvalros og jagtdyr, men uegnet til landbrug eller husdyrhold

Markland (Skovlandet)

• Subarktisk kystlandskab dækket af tætte, dybe nåleskove og lange sandstrande
• Kysten langs Labrador i det østlige Canada
• Det vigtigste råstofområde, som grønlænderne besøgte gentagne gange gennem 500 år
• Ubegrænsede mængder af tømmer til skibe og byggeri samt myremalm til jernudvinding

Vinland (Vinlandet / Englandet)

• Mildere vintre med frodige græsgange, løvskove og rigelige mængder fisk
• Newfoundland (L'Anse aux Meadows) og områderne sydpå omkring St. Lawrence-bugten
• Base for udforskning og overvintring, men opgivet på grund af konflikter med indbyggere
• Græsning til kvæg året rundt, laks, vilde bær og valnødder

Anders fra Aarhus: Jagten på de rigtige spor i Newfoundland

Anders, en 42-årig historielærer fra Aarhus, planlagde sin drømmerejse til Canada for at se vikingernes fodspor med egne øjne. Han fløj til St. John's på Newfoundland og troede naivt, at han bare kunne tage en hurtig bus ud til bopladsen på en eftermiddag.

Han opdagede hurtigt sin fejl, da han så på kortet i lufthavnen. L'Anse aux Meadows ligger næsten 1.000 kilometer nord for St. John's, og køreturen i lejebil tog over 11 timer gennem øde strækninger med tæt tåge og pludselige elge på vejen.

Da han endelig nåede frem til nordspidsen med stive ben og dunkende hovedpine, ændrede oplevelsen sig totalt. I stedet for kun at kigge på de græsklædte jordvolde, tilbragte han fire timer i det tilknyttede besøgscenter og de rekonstruerede tørvehuse sammen med lokale guider.

Ved at stå i den bidende vind ved Epaves Bay og holde kopier af det 1.000 år gamle værktøj i hænderne, forstod Anders pludselig præcis, hvorfor lejren lå netop dér, og han kom hjem med konkret undervisningsmateriale, der fangede hans elevers opmærksomhed fra første minut.