Hvilken kalender bruger vi i dag?

Tiden Løber: Hvorfor Bruger Vi den Gregorianske Kalender?

Har du nogensinde stoppet op og tænkt over, hvordan vi måler tid? Dage, uger, måneder og år virker som faste størrelser, men historien om vores kalender er faktisk en fascinerende rejse gennem astronomi, politik og praktiske behov. I dag navigerer vi i hverdagen ved hjælp af den gregorianske kalender, men hvorfor lige den?

Før vi fordyber os i den gregorianske kalender, er det vigtigt at forstå, at det ikke altid har været sådan. I Danmark – og resten af Europa – anvendte man i århundreder den julianske kalender, indført af Julius Cæsar i år 45 f.Kr. Den julianske kalender var et stort fremskridt i forhold til de tidligere, ofte kaotiske, kalendersystemer, men den var ikke perfekt.

Problemet med den julianske kalender var dens beregning af årets længde. Den anslog året til 365,25 dage, hvilket er cirka 11 minutter og 14 sekunder for langt i forhold til den faktiske tid, det tager Jorden at kredse om Solen (et tropisk år). Disse minutter akkumulerede sig over århundreder, og efter 1500 år var kalenderen hele 10 dage bagud! Dette skabte problemer for blandt andet kirken, som brugte kalenderen til at fastlægge tidspunktet for påsken og andre religiøse højtider, der var knyttet til årstiderne.

I 1582 greb pave Gregor XIII ind. Med hjælp fra astronomen Christopher Clavius introducerede han den kalender, vi i dag kender som den gregorianske. Kernen i reformen var en mere præcis beregning af årets længde, der kom tættere på det tropiske år. Dette blev opnået ved at droppe tre skuddage hvert 400. år. I praksis betyder det, at år, der er delelige med 100, men ikke med 400 (som f.eks. 1700, 1800 og 1900), ikke er skudår.

Overgangen til den gregorianske kalender var dog ikke lige nem for alle. Mange lande, primært protestantiske, var mistroiske over for en kalender, der kom fra paven. I Danmark tog det således helt frem til år 1700, før vi skiftede til den gregorianske kalender. Overgangen skete ved, at man sprang 11 dage over – den 18. februar 1700 blev direkte efterfulgt af den 1. marts 1700.

I dag er den gregorianske kalender den mest udbredte kalender i verden, brugt til alt fra planlægning af ferier til videnskabelige beregninger. Selvom den stadig ikke er helt perfekt – der er stadig en lille afvigelse fra det tropiske år, som vil akkumulere sig over tusinder af år – er den gregorianske kalender et effektivt og relativt præcist redskab til at navigere i tidens gang. Så næste gang du kigger på kalenderen, så husk på den lange og spændende rejse, den har været igennem for at blive det system, vi tager for givet i dag. Den er et vidnesbyrd om menneskets konstante bestræbelse på at forstå og ordne verden omkring os.