Hvem ejer Frederiksborg Slot?

Hvem ejer Frederiksborg Slot? Stat og Carlsbergfondet

hvem ejer frederiksborg slot involverer både offentlige og private aktører inden for kulturarv og bevaring. Forståelse af ejerskabet giver et bidirectional indblik i slottets historiske udvikling og den nuværende drift af museet. Læs med og få hele overblikket over de ansvarlige institutioner bag.

Hvem ejer Frederiksborg Slot?

Spørgsmålet om, hvem der ejer Frederiksborg Slot, kan virke en smule kompliceret, da ejerskabet i dag er opdelt mellem selve slotsbygningen og det museum, der bor indeni. Kort sagt ejer den danske stat slotsbygningerne, mens carlsbergfondet frederiksborg slot ejer og driver Det Nationalhistoriske Museum på slottet.

Forvekslingen sker ofte, fordi offentligheden ser det hele som én samlet enhed. Men virkeligheden er en anden. Staten har ansvaret for de ydre rammer og den historiske arkitektur, mens fonden fylder rummene med liv, kunst og danmarkshistorie. Det er et unikt makkerskab, som sikrer, at kulturarven bevares for eftertiden.

Staten ejer bygningerne og Carlsbergfondet driver museet

Selve murstenene, de kobberklædte tage og de storslåede slotshaver på Frederiksborg Slot er statslig ejendom. Den formelle forvaltning og vedligeholdelse af dette enorme renæssanceanlæg varetages af Slots- og Kulturstyrelsen. De sørger for, at de historiske rammer på de tre holme i Slotsøen i Hillerød ikke forfalder.

Når du træder ind ad døren, møder du dog en helt anden organisation. Herinde finder du Det Nationalhistoriske Museum, som har haft til huse på slottet siden 1878. Museet drives som en helt selvstændig afdeling af Carlsbergfondet. Fonden finansierer og administrerer de indvendige udstillinger, der rummer over 500 års danmarkshistorie fortalt gennem portrætter, møbler og kunstindustri.

Men her er en detalje, som de færreste tænker over. Kongehuset har stadig en tæt og aktiv tilknytning til dele af slottet. Selvom kongefamilien ikke længere bor her, råder de stadig over slottets berømte Ordenskapel og Badstueslottet til særlige ceremonielle formål.

Historien bag: Branden i 1859 og brygger J.C. Jacobsens redningsplan

For at forstå det nuværende ejerskab skal vi skrue tiden tilbage til en kold decembernat. I natten mellem den 16. og 17. december 1859 udbrød der en katastrofal brand på slottet. Kongeparret opholdt sig på Frederiksborg og havde tændt godt op i kaminerne. Desværre frøs vandsprøjterne fast i kulden, og hovedslottet udbrændte til en rygende ruin.

Genopbygningen blev en national sag, men statens midler var knappe efter krigsnederlaget i 1864. Det var her, Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen, trådte til med en visionær plan. Han tilbød at finansiere en stor del af genopbygningen af slottets indre mod, at det blev omdannet til et nationalhistorisk museum. Han ønskede at genrejse den nationale stolthed.

Det tog mange års hårdt arbejde at genskabe de pragtfulde sale efter de gamle tegninger. Bryggerens generøse donationer betød, at museet kunne slå dørene op for offentligheden. Hans testamente sikrede samtidig, at det var den reelle ejer af frederiksborg slot og museets drift, der fik glæde af midlerne til evig tid.

Ansvarsfordeling på Frederiksborg Slot

Slots- og Kulturstyrelsen (Staten)

• Sikring af den fysiske kulturarv og arkitektoniske rammer

• Finansieres via finansloven og statslige midler til bygningsbevarelse

• Ejer og vedligeholder selve bygningsmassen, murene, tårnene og de udendørs slotshaver

Carlsbergfondet (Det Nationalhistoriske Museum)

• Formidling af danmarkshistorien samt forskning i portrætkunst og kulturhistorie

• Finansieres selvstændigt gennem fondsmidler og overskud fra Carlsberg-bryggeriet

• Ejer, driver og udvikler museets samlinger af kunst og historiske genstande indendørs

Meldahls svære valg: Genopbygningen efter katastrofen

Efter den voldsomme slotsbrand i 1859 stod arkitekten Ferdinand Meldahl med en gigantisk opgave i Hillerød. Han skulle genrejse Danmarks smukkeste renæssanceslot, men statskassen var gabende tom, og kongefamilien mistede hurtigt interessen for at bruge stedet som bolig.

Meldahl forsøgte først at rejse midler via nationale indsamlinger og mindre lotterier. Men pengene tikkede alt for langsomt ind, og det omfattende murerarbejde truede med at gå helt i stå midt i de kolde vintermåneder.

Vendepunktet kom under et uformelt møde i Meldahls private stue, hvor brygger J.C. Jacobsen pludselig foreslog en dristig redningsplan. Bryggeren ville donere de nødvendige hundredtusinder af kroner, hvis slottets indre blev omdannet til et offentligt museum i stedet for private kongelige gemakker.

Meldahl accepterede samarbejdet, og takket være den private kapital kunne slottets ydre færdiggøres i 1864, hvorefter Det Nationalhistoriske Museum officielt åbnede dørene for offentligheden i 1878 som en varig gave til nationen.