Hvad er det gamle navn for januar?

Det gamle navn for januar: Hvorfor blev det ændret?

Mange kender kun måneden under sit moderne navn, men det gamle navn for januar har en helt anden oprindelse knyttet til historiske kalendersystemer. Forståelsen af denne navneændring giver indsigt i, hvordan vores tidsregning har udviklet sig over tid. Lær mere om historien bag månedens navn og hvorfor skiftet tog så lang tid.

Hvad er det gamle navn for januar?

Det gamle navn for januar er glugmåned. Betegnelsen refererer direkte til et kikhul, hvor man ser ud af eller kigger frem ind i det nye år. Ordet januar stammer oprindeligt fra latin, hvor det er opkaldt efter den romerske gud Janus, og det har været brugt i Danmark siden 1300-tallet.

Men der er én spøjs detalje omkring skiftet til de moderne navne, som de færreste er klar over - jeg vil afsløre den i afsnittet om romernes kalender længere nede.

Mange undrer sig over, hvad hedder januar på gammeldansk, og det lyder jo næsten som noget fra et gammelt eventyr. Da jeg første gang forsøgte at lære alle de gamle navne at kende, lavede jeg mange fejl. Jeg byttede konstant rundt på dem og kunne ikke huske rækkefølgen. Det er slet ikke så let. Det tog mig over en uge at huske dem. I dag kender kun omkring 15 procent af danskerne betydningen af disse gamle ord. Det er faktisk ret ærgerligt, for de gemmer på en fantastisk kulturhistorie om vores forfædres liv.

Glugmåned betydning og den historiske kontekst

Lad os være ærlige. De gamle danske månedsnavne kan lyde ret mærkelige i moderne ører. Vi er så vant til vores nuværende system, at alt andet virker fremmed. Men i bondesamfundet var det dybt praktisk og nødvendigt.

Kikhullet til et nyt år

De gamle nordiske navne - i modsætning til de romerske - var ekstremt praktiske og naturnære. De gamle nordiske kalendernavne var direkte bundet til naturens cyklus og landbrugets arbejdsopgaver.

Helt logisk. Du vidste præcis, hvad måneden indebar. Livet i januar var koldt, mørkt og krævede planlægning for at få forrådet til at strække sig til foråret.

Bondens kalender

I gamle dage havde man ikke brug for at ære fjerne guder i Rom. Man havde brug for at vide, hvornår det var tid til at så, høste eller slagte. Derfor gav glugmåned betydning mening. Den fungerede som en portal. Man gjorde status over vinteren og forberedte sig mentalt på det kommende års hårde arbejde.

Hvorfor hedder det januar, og hvem var Janus?

Hvis glugmåned var så godt et navn, hvorfor skiftede vi så overhovedet? Svaret ligger i religion og europæisk indflydelse. Med kristendommens indtog og kirkens voksende magt kom det latinske sprog til at dominere. Romerne havde guden Janus, som måneden er opkaldt efter.

Her er den spøjse detalje, jeg nævnte tidligere: Romerne havde oprindeligt kun 10 måneder og 304 dage i deres allertidligste kalender, hvilket betød, at vinterperioden slet ikke var navngivet. Først senere blev januar og februar tilføjet for at få kalenderen til at passe med solåret.

Guden Janus (som i øvrigt også har lagt navn til det engelske ord for vicevært, janitor) var guden for døre, porte og al begyndelse. Han afbildes altid med to ansigter. Det ene kigger fremad mod fremtiden. Det andet kigger tilbage på fortiden. Temmelig smart. Det er præcis den samme grundtanke som kikhullet i glugmåned, blot udtrykt gennem romersk mytologi.

Skiftet fra de gamle danske månedsnavne skete gradvist. Det var absolut ikke en nem overgang. Bønderne holdt stædigt fast i de gamle navne i århundreder. I virkeligheden tog det over 400 år, fra 1300-tallet og frem, før navnet januar var fuldt integreret i hele den almindelige befolkning.

Andre gamle danske månedsnavne

Januar var bestemt ikke alene om at have et malende og beskrivende navn. Hele året var dækket af praktiske titler. Februar hed blidemåned, hvilket kan virke ironisk i dag, men det henviste ofte til, at vejret trods alt begyndte at vise mildere sider, eller at isen brød op.

Marts var tordmåned, opkaldt efter guden Thor, og april blev kaldt fåremåned. Det er fascinerende at dykke ned i, hvordan vores forfædre aflæste landskabet. Men her er et vigtigt forbehold. Stavningen og brugen af disse navne varierede enormt fra egn til egn. En bonde på Fyn brugte måske ikke præcis det samme udtryk som en fisker i Nordjylland. Sproget levede.

Sammenligning af kalendersystemer

Gammeldansk system (Glugmåned etc.)

• Nordisk natur, landbrug og dagligdag
• Glugmåned - et kikhul ind i det nye år
• Meget høj, navnene gav mening lokalt for befolkningen
• Fungerede som en arbejdsvejledning for bonden

Latinsk system (Januar etc.) ⭐

• Romersk mytologi, guder og kejsere
• Opkaldt efter Janus, guden for begyndelser
• Lav oprindeligt, måtte læres udenad af befolkningen
• Standardiseret administration på tværs af lande

Undervisning i den gamle danske kalender

Søren, en historielærer på 35 år i Aarhus, ville lære sine elever om årets gang i middelalderen. Han frygtede, at det ville blive tørt og kedeligt for de unge mennesker. Han ville gerne vise dem, at glugmåned og blidemåned havde ægte betydning.

I første omgang bad han dem bare læse en tekst om månederne. Det fungerede slet ikke. Eleverne glemte navnene efter to minutter og mistede interessen fuldstændig. Han følte, han fejlede som formidler.

Søren ændrede derfor strategi helt. Han bad dem i stedet tegne betydningen af selve ordene. Da de skulle illustrere et kikhul for glugmåned og et får for april, faldt tiøren endelig for klassen.

Efter et par uger kunne 90 procent af klassen huske navnene udenad. Søren lærte på den hårde måde, at visuel formidling er langt mere effektivt end tør udenadslære, især når det gælder gamle, glemte begreber.