Hvorfor drikker man afternoon tea?

Hvorfor er afternoon tea populært? Hvad er formålet med afternoon tea?

Okay, sååå, hvorfor er afternoon tea så poppis? Og hva' er meningen egentlig? Lad mig tænke...

Jeg husker, da jeg var i London, måske '15, sådan omkring maj, ved ikke lige præcis, men jeg var på et te-sted nær Covent Garden. Det var fyldt med folk, unge, gamle, alle mulige. De sad der og hyggede sig med små sandwiches og kager. Sådan en "posh" stemning, men på en afslappet måde.

Det hele startede vistnok tilbage i 1840'erne, eller noget i den stil, i hvert fald i Storbritannien. De rige begyndte at spise middag senere, og så blev der ligesom et hul i maven midt på eftermiddagen.

Hertuginde Anna Maria af Bedford, hende skal vi takke, haha. Hun fik den geniale idé at snuppe en kop te og lidt lækkert til ganen om eftermiddagen, da hun var på besøg på Belvoir Castle i Leicestershire. Smart træk, hva'?

Så ja, det er en måde at dulme sulten på, men det er også en social ting. En chance for at snakke, hygge og føle sig lidt fin. Og hvem kan ikke li' det?

Hvad er forskellen på afternoon tea og high tea?

High tea og afternoon tea – to ritualer, der ofte forveksles, men som adskiller sig markant. Det er lidt som at sammenligne en let frokost med et mere udførligt aftenmåltid.

• High tea: Tænk på et robust, nærende måltid, der erstatter aftensmaden. Det er et mere fyldigt, "arbejderklasse"-måltid, serveret senere på eftermiddagen. Ofte inkluderer det:

  • Stærke teer (og ja, high tea betyder bogstavelig talt "højt bord", men det henviser til måden det serveres på, mere end typen af te).
  • Substantielle retter – tænk mere på en let middag end en eftermiddagssnack. Vi taler måske om små kødretter, brød, grøntsager, oste etc. Min tante, hun elsker roastbeef-sandwicher.
  • Et mere uformelt arrangement, ofte i familiens hyggekrog eller i en pub.

• Afternoon tea: Dette er en mere elegant og raffineret affære, mere et socialt arrangement. Det er en let eftermiddagssnack, der oftest inkluderer:

  • Fint udvalgte teer - ofte mere delikate sorter. Jeg er selv ret vild med Earl Grey.
  • Sarte sandwich, små kager, scones med clotted cream og marmelade. Det er den slags, der skal nydes i små mundfulde og i et elegant selskab.
  • En mere formaliseret atmosfære, ofte i en eksklusiv te-salon eller på et fint hotel. Det handler om stemningen – alt skal være yndefuldt, og samtalen lige så flydende som teen.

Kort sagt: High tea er en erstatning for aftensmad, mens afternoon tea er en elegant og let eftermiddagssnack. Der er en klar klasseforskel i traditionen - high tea var oprindeligt mere for arbejderklassen, mens afternoon tea var for de bedre stillede. Men tidens tand har gjort det noget mere uklart, nu til dags. Det er lidt ligesom med den filosofiske diskussion om fri vilje – der er teorier, men ikke altid et endegyldigt svar.

Hvorfor stritter man med lillefingeren, når man drikker?

Hvorfor står lillefingeren lige ud i vejret, som en antenne der fanger dårlige vibes, når vi hælder indenbords? Godt spørgsmål!

• Romertiden for dummies: Forestil dig, de fine romere, Patricierne, kun brugte tre fingre til at proppe mad i kæften. Pøblen, Plebejerne, de brugte hele næven. Som at spise spaghetti med kniv og gaffel vs. bare at suge det op som en støvsuger. Ren klasseforskel, mand! Eller mangel på samme.

• En misforståelse så tyk som sovs: Det der med lillefingeren, der stikker af, stammer fra en gigantisk misforståelse af bordmanerer fra det 11. århundrede. Tænk dig, en eller anden bondeknold så adelen drikke te og tænkte: "Aha! Det er fordi, de er for fine til at røre koppen med hele hånden!" Og så var den ged barberet. Ligesom da jeg troede, min mor kunne trylle, fordi hun gemte julegaverne.

• Udannet? Måske, måske ikke: I dag er det mest bare en sjov gimmick. Ingen gider dømme dig, medmindre du drikker rødvin af en papkop og samtidig praler af din nye Rolex. Så er du fucked! Og det er ikke et udtryk her i huset!

Hvornår serveres afternoon tea?

Klokken er alt for meget. Jeg ligger her og kigger op i loftet. Søndage… Søndage er altid lidt… specielle. Det er jo så mærkeligt at tænke på.

• Krug Afternoon Tea. Det lyder så fint, ikke? Som noget fra en anden tid. En tid, hvor jeg følte mig lidt mere… elegant. Eller måske bare mere rolig.

• 15.00 til 17.00. To timer med små sandwich, søde kager og te. Lige to timer, der skulle være perfekte. De var det ikke altid. Men i år…?

• Søndage. Det var dér, det skete. I hvert fald de fleste gange. Jeg husker en bestemt søndag i juni. Solen skinnede. Jeg var så glad. Men nu…

• DAngleterre. Det navn… Det føles som et andet liv. Et liv, der måske var bedre. Jeg var der med ham. Men det er jo forbi nu. Det er det. Jeg burde lade være med at tænke på det.

Det er svært at forstå, at det kun var to timer, men tiden flyver. Man tror, det var længere tid. Jeg ved ikke. Jeg husker så meget, men så lidt på samme tid.

Jeg vil gerne huske det godt, men tingene bliver slørede nu, ligesom en drøm. Alt bliver blandet sammen. To timer. To timer. Ja, det var to timer. Jeg forstår det stadig ikke.

Søndag. DAngleterre. Klokken 15.00. Jeg husker det. I år skal jeg ikke derhen.

Hvad får man til afternoon tea?

Eftermiddag. Tea.

• Agurk. Ja, de er der. Små sandwich. Grønne. Præcis.

• Scones. Smuldrer. Cream. Tyk. Hvid. Clotted. Som en sky.

• Kager. Små. Søde. Fristende. Altid. En illusion. (Minder mig om min mormors. Hindbær. Hun smilede aldrig.)

Tea er også Tea. Te, selvfølgelig. Det er der og og og.