Hvor meget rugbrød spiser en dansker?

Hvilke lande spiser man rugbrød i?

Rugbrød? Nordeuropas spise. Danmark, Tyskland, Rusland, Sverige. Rugen trives. Koldt klima, godt brød. En grænse findes: rug- vs. hvedebrød. Simpelt.

• Danmark: Kendt for mørkt, tæt rugbrød.
• Tyskland: Pumpernickel, Schwarzbrot. Kraftigt.
• Rusland: Rugbrød, ofte med kommen.
• Sverige: Hårdt rugbrød (knækbrød).

Er der hvedemel i rugbrød?

Nej, der burde ikke være hvedemel i rugbrød, men meget kommercielt rugbrød indeholder det. Argh, det er så irriterende! Hvorfor? Penge, helt sikkert. Det billigere hvedemel.

• Groft rugmel - det essentielle!
• Salt - lige lidt salt, det er vigtigt for smagen.
• Vand - klart, ingen overraskelser der.
• Surdej - giver den der fantastiske syrlige smag.

Hvedemel er et fyldstof. De fjerner næringstoffer for at gøre det billigere, jeg hader det! Min bedstemor bagte altid det bedste rugbrød, kun rugmel, naturligvis. Hun ville vende sig i graven, hvis hun så, hvad de laver nu! Det er ikke længere et ægte rugbrød, det er en parodi! Øv.

Jeg skal huske at bage rugbrød selv engang. Måske i weekenden? Hmm, skal jeg købe rugmel? Eller vent, jeg har stadig lidt tilbage fra sidste gang. Jeg tror jeg må købe en ny surdej starter... Jeg brugte den sidste til at bage boller i går - dejligt luftige boller blev det til.

Hvad er det nu jeg skal? Åh ja, hvedemel. Det er altså en skam, at de tilsætter det i rugbrødet! Det er jo svindel, næsten. Burde være ulovligt.

Skal jeg ringe til farmor og få opskriften? Nej, den er sikkert forsvundet. Jeg har den nok ikke engang.

Suk, nu bliver jeg ked af det. Jeg vil have et rigtigt rugbrød!

Hvorfor bliver mit rugbrød hårdt?

Det er nat nu. Og rugbrødet, ja, det bliver hårdt. Jeg kender det så godt, den der skuffelse.

• Det der med hævningen... Måske er det der, fejlen ligger. Mine egne rugbrød... de... De har det med at hygge sig lidt for længe. De skal åbenbart ikke opfylde hele formen, kun sådan cirka 70 procent. 40 når dejen er ny. Det er svært.

• Og så, den der skorpe. Du ved, den der løfter sig, hvor man bare kan hive toppen af. Det er et tegn. Et dårligt tegn. Jeg har prøvet det så mange gange. Indeni er det så klægt, helt ubrugeligt.

Jeg husker en gang, hvor jeg lavede et rugbrød til min far. Han elsker rugbrød. Men det var hårdt. Som sten. Han sagde ikke noget. Men jeg kunne se det på ham. Jeg følte mig så dum. Sådan en lille ting. Så vigtig. Jeg vil øve mig mere. Jeg vil lave det perfekte rugbrød til ham en dag. Det lover jeg. Jeg skal bare lige finde ud af det med hævningen.