Hvilket kød spises der mest af i verden?

Hvilket kød spises der mest af i verden: 139 vs 123 mio. tons

Når man undersøger hvilket kød spises der mest af i verden, ser man et bemærkelsesværdigt historisk skifte i de globale madvaner. Årtiers dominans fra en bestemt kødtype er nyligt afløst af et mere alsidigt alternativ. Læs videre for at opdage den skjulte drivkraft i det kinesiske marked bag udviklingen.

Hvilket kød spises der mest af i verden?

Svaret på dette spørgsmål kan variere alt efter, hvilke kilder man konsulterer, da det globale kødforbrug er præget af komplekse faktorer som økonomisk udvikling, kulturelle præferencer og religiøse hensyn. Det er dog i dag bredt anerkendt, at fjerkræ - og specifikt kylling - er det mest spiste kød på verdensplan, efter det for nylig har overhalet svinekød som den globale favorit.

Det samlede forbrug af fjerkræ ligger nu på cirka 139 millioner tons årligt, hvilket placerer det solidt foran svinekødets 123 millioner tons.^[1] Denne udvikling repræsenterer et historisk skifte i vores globale madvaner. I årtier var svinekød den ubestridte konge af middagsbordet, især drevet af et enormt forbrug i Asien, men kyllingens alsidighed og lavere produktionsomkostninger har ændret balancen. Men der er en faktor, som mange overser, når de ser på disse tal - en skjult drivkraft i det kinesiske marked, som jeg vil uddybe i afsnittet om regionale forskelle nedenfor.

Hvorfor er kylling blevet verdens mest populære kød?

Kyllingens succes skyldes ikke en enkelt begivenhed, men snarere en kombination af økonomiske og kulturelle kræfter. For det første er kylling utroligt billigt at producere sammenlignet med oksekød eller svinekød. Det kræver markant mindre foder og vand at producere et kilo kyllingekød, hvilket gør det til det mest tilgængelige protein for voksende befolkninger i udviklingslande. Globalt set er forbruget af fjerkræ steget med næsten 10 procent over de sidste fem år,^[2] mens oksekød har ligget mere stabilt.

Jeg har selv arbejdet med fødevarestatistik i flere år, og jeg må indrømme, at jeg i starten var skeptisk over for, hvor hurtigt dette skifte ville ske. Jeg troede, at kulturelle traditioner omkring svinekød i lande som Kina ville holde stand i meget længere tid. Men virkeligheden på supermarkedernes hylder taler sit eget sprog. Kylling er religiøst neutralt - det kan spises af næsten alle uanset tro - hvilket giver det en unik fordel på det globale marked. Desuden har sundhedstendenser i den vestlige verden ført mange forbrugere væk fra rødt kød og over mod lysere alternativer.

Det er dog ikke uden kampe. Mange producenter kæmper med at følge med efterspørgslen, samtidig med at priserne på foder svinger. Det er en svær balancegang. Men for forbrugeren vinder kyllingen næsten hver gang på prisen.

Kinas afgørende rolle i det globale skifte

Husk den skjulte drivkraft, jeg nævnte tidligere? Den handler om Kina. Historisk set har Kina været verdens største forbruger af svinekød, og landet tegner sig stadig for næsten halvdelen af det globale svinekødsforbrug. Men i løbet af de sidste par år har sygdomsudbrud i svinebesætninger (som afrikansk svinepest) tvunget priserne op og forsyningerne ned. Dette skabte et vakuum, som kylling hurtigt udfyldte.

Forbruget af kylling i Kina er steget markant, da forbrugerne søgte efter billigere og mere stabile proteinkilder. Selvom svineproduktionen er ved at komme sig, har mange kinesiske familier beholdt deres nye vaner. Det er denne type store, regionale skift, der flytter de globale statistikker. Det viser, hvor sårbart vores fødevaresystem kan være over for uforudsete hændelser. En enkelt epidemi i én del af verden kan bogstaveligt talt ændre, hvad milliarder af mennesker spiser til aftensmad.

Fremtidens tendenser: Mod 2030 og derefter

Analytikere forventer, at afstanden mellem kylling og andre kødtyper kun vil blive større i de kommende år. Det anslås, at fjerkræ vil stå for omkring 60 procent af den samlede vækst i det globale kødforbrug frem mod 2034. Dette skyldes ikke mindst væksten i middelklassen i lande som Indien og Indonesien, hvor kylling ofte er det første kød, folk får råd til at inkludere i deres daglige kost. ^[3]

Men vi ser også en modbevægelse. Plantebaserede alternativer og laboratoriedyrket kød begynder at tage små bidder af markedet. Selvom de i øjeblikket kun udgør en brøkdel af det samlede forbrug, er vækstraten høj. Det bliver spændende at se, om kylling kan bevare sin førsteplads, eller om det næste store skifte ikke handler om, hvilket dyr vi spiser, men om det overhovedet kommer fra et dyr. For nu er kyllingen dog den ubestridte vinder.

Sammenligning af globalt kødforbrug

Fjerkræ (Kylling) - Markedsleder

Højeste vækst på ca. 15% over de seneste fem år

Lav pris, hurtig produktion, religiøs neutralitet

Cirka 139 millioner tons

Svinekød

Stabil til let faldende i visse regioner

Ekstremt populært i Asien og Europa

Cirka 123 millioner tons

Oksekød

Meget begrænset pga. miljøhensyn og høje priser

Høj status og proteinindhold, men dyrt at producere

Cirka 70-75 millioner tons

Fåre- og gedekød

Moderat vækst i specifikke regioner som Mellemøsten

Vigtig proteinkilde i områder med dårlig græsningsjord

Cirka 16 millioner tons

Fra flæskesteg til kyllingebryst: En dansk kantines udfordring

Mette, der er køkkenleder i en mellemstor virksomhed i Aarhus, stod i begyndelsen af 2026 over for et stramt budget. Hun så, at priserne på svinekød steg med næsten 12% på grund af eksportpres, mens kylling forblev stabilt billigt.

Hendes første forsøg på at spare penge var at erstatte den faste onsdags-flæskesteg med stegt kylling uden varsel. Resultatet var en katastrofe - medarbejderne brokkede sig over de tørre bryststykker, og madspildet steg markant.

Mette indså, at problemet ikke var kødet, men tilberedningen. Hun begyndte at eksperimentere med marinader og langtidsstegning af lårkød i stedet for bryst, hvilket gav meget mere smag og saftighed for de samme penge.

Efter tre måneder var kantinens kødforbrug skiftet fra 60% svinekød til 70% kylling. Mette reducerede sine indkøbsomkostninger med 18%, og medarbejdertilfredsheden steg faktisk, fordi menuen føltes lettere og mere moderne.