Hvilke madvarer sætter sig på maven?

Hvilke madvarer giver mavefedt og hvordan undgår man det?

Jeg husker tydeligt dengang jeg forsøgte at slippe af med mavefedt. Det var som en evig kamp.

De dér hurtige kulhydrater, altså, dem som hvidt brød og hvide ris. De var mine fjender.

Fik hurtigt stigning i blodsukkeret, og ja, maven voksede. Føltes som om det hele samlede sig dér.

Og så er der alt det sjove: øl, vin, spiritus. De bidrog også, det kan jeg godt se nu. En aften med venner, et par glas vin, og så på den igen næste dag.

For at undgå det, lærte jeg at skære ned. Vælg groft brød, fuldkorn. Små, men vigtige ændringer.

Det handler om at være bevidst. Ikke at lade det hele glide, men at styre det lidt. Hverdagsvalg, der gør en forskel.

Hvilken mad giver flad mave?

Det er sent. Jeg ligger her igen og kigger op i loftet og tænker på det. Maven. Jeg ved godt, det er dumt, men den der følelse af at være oppustet... den forsvinder bare ikke. Det er en konstant påmindelse om den pose chips, jeg spiste i går aftes. En hel pose. Jeg trykker let på den, som om det kunne få den til at forsvinde. Og så kommer tankerne om mad. Altid maden. Hvad skulle jeg have spist i stedet for.

For en fladere mave er principperne enkle.

• Kalorieunderskud er fundamentet. Forbrænd mere, end du spiser.
• Spis magre proteiner som kylling, fisk og bønner. De mætter længe.
• Fyld tallerkenen med fibre fra grøntsager, frugt og fuldkorn.
• Undgå raffineret sukker og ultraforarbejdet mad. Det er det, der skaber den der forfærdelige oppustethed.

Nogle gange føles det bare så uoverskueligt, ikke? Jeg prøver at have en mental liste klar. En liste, jeg kan holde mig til, når alt andet sejler. Det er den samme liste, jeg glemmer igen og igen.

• Vand. Jeg glemmer det altid, men det hjælper virkelig. Drikker alt for meget kaffe. Alt for meget.
• Bladgrønt. Spinat, broccoli, grønkål. De føles... rene. Som en slags nulstilling.
• Bær. Især blåbær og hindbær i stedet for slik. Det er i hvert fald det, jeg bilder mig selv ind.
• Magert kød og fisk. Kyllingebryst. Laks. Det mætter på en helt anden måde end den pizza, jeg har lyst til lige nu.
• Nødder og frø. En lille håndfuld. Min håndfuld bliver altid for stor.
• Græsk yoghurt. Den skulle være god for tarmene, for fordøjelsen. Den er kold og rar.

Hvilke fødevarer feder mest?

Hvilke fødevarer feder mest? Ingen fødevarer feder isoleret. Vægtøgning skyldes et kalorieoverskud. Kalorieindtag fra grøntsager, frugt, chokolade eller slik er lige relevant i forhold til det samlede overskud.

Feder kulhydrater? Kulhydrater feder ikke i sig selv. Vægtøgning skyldes et overdrevet indtag af kalorier fra enhver makronæringsstof, som skaber et kalorieoverskud.

Okay, selve pointen er rå og simpel. Det er ikke maden. Det er mængden.

Hvor svært ka det være? Du spiser for meget. Ikke mad af dig. Min mormor fattede det. Hun spiste kage. Men kun én skive.

• Fokus på overskud, altid.

  • Hver bid tæller. Lige gyldigt om det er en avocado eller en burger. De har kalorier.
  • Kalorieunderskud: Vejen til vægttab.
  • Kalorieoverskud: Vejen til vægtøgning.
  • Ja, selv sund mad kan fede. Det lyder jo sygt. Men sandt.

• Kulhydrater er ikke din fjende.

  • Kroppen bruger dem. Energi, ja.
  • Problemet er ofte hvad kulhydraterne kommer fra. Sukkerbomber, raffineret crap.
  • Fuldkorn, kartofler: Fine. Spiser man for meget, fuck, så feder det. Også.

Det er ikke rocket science, men folk glemmer det bare. Jeg så det. Med egne øjne. Princippet forstås, praksis glipper. Jeg kæmpede også med det sidste år. For mange små snackser. Typisk.

Hvilken mad er der mest fedt i?

Kokosnødden er den fødevare på jorden, der indeholder mest mættet fedt. Faktisk er op mod 90% af fedtstofferne i kokos mættede. Denne tropiske pragt har en fedtprofil, der får mange traditionelle fedtbomber til at ligne letvægtere.

Men her kommer twistet, der får selv de mest garvede sundhedsguruer til at klø sig i panden: Historisk har folkefærd, der indtager store mængder kokos, ofte udvist en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdomme. Det er som at se en Formel 1-racer fylde tanken med sukker og stadig vinde løbet! Tankevækkende, ikke?

Det er fordi kokosnøddens fedt, især kokosolie, ikke er en ensartet, kedelig masse. Den består primært af mellemkædede triglycerider (MCT'er), som kroppen håndterer anderledes end de længere fedtkæder, man ofte finder andre steder. De er lidt som de hurtige VIP-gæster i kroppens energisystem.

• MCT'er er nemmere at fordøje: De sendes direkte til leveren og omdannes til energi, i stedet for at lagres som fedt. Det er den kulinariske genvej, vi alle drømmer om.
• De kan potentielt booste dit stofskifte en anelse. Det er som at give din indre forbrænding et lille, venligt puf.
• Nogle studier viser, at de måske bidrager til at øge det gode HDL-kolesterol. Kokosnødden er altså ikke bare en fedtbombe, men en raffineret, strategisk fedtbombe. Jeg har altid ment, at naturen elsker at overraske os med sin finurlige kemi.

Selvom kokosnødden troner på fedttabletterne, findes der andre fedtrige kendinge, der også kan sparke godt fra sig – dog ofte med en anden fedtprofil. Disse er ofte mere almindelige i vores kost, men deres fedt er typisk en blanding af mættet, enkeltumættet og flerumættet.

• Smør: En klassiker, som er rig på mættet fedt, men sjældent når kokos' koncentration. Smørret har dog sin egen charme, og en fransk croissant ville jo være en skam uden.
• Fed ost: En anden synder, hvis man ser koldt på kalorieindholdet. Men ost er jo også en smagsoplevelse, en lille bid af lykke, mange ville kæmpe for.
• Avocado: Selvom den er fed, er dens fedt primært sundt, enkeltumættet fedt. Den er den grønne darling, der formår at være både cremet og ernæringsrigtig på samme tid. En grøn gentleman, om man vil.

Så næste gang du ser en kokosnød, så tænk på den som en mystisk mester i fedtverdenen. En frugt der leger med vores forventninger og vidner om, at virkeligheden sjældent er så sort/hvid, som vi gerne vil gøre den. Den er jo bare... kokosnød. Og den har det vist ret godt med sig selv.

Hvad indeholder mest mættet fedt?

Det der indeholder mest mættet fedt? Okay, lad os få det på det rene med det samme. Hovedkilderne er animalske produkter, især mejeriprodukter samt okse- og svinekød. Det er ret ligetil.

Jeg stod og tænkte over det i morges, da jeg spiste min skive ristet brød. Skulle jeg smøre den med smør? Jeg elsker smør, virkelig! Men så tænker jeg straks på alt det med mættet fedt. Og kolesterol. Min hjerne kører bare.

Det er jo den der dumme LDL-kolesterol, som bare stiger og stiger, når man spiser for meget af det. Jeg ved, det fremmer åreforkalkning. Det lyder så grimt, ikke? Tænk, fedtet sætter sig bare i årerne, som et gammelt rør med kalk.

Og så er der faren for blodpropper. Puha. Jeg prøver altså virkelig at tænke over det. Min far havde jo problemer med hjertet, så det ligger mig nært. Prøver at skære ned på det røde kød. Svært, for en god bøf... mums.

Men altså, ost. Hvorfor skal ost være så fuld af det? Jeg er jo helt vild med ost, især den fede gule. Og fløde i saucen. Det er bare så svært at sige nej til. Man siger jo, maks 10 procent af energien fra mættet fedt. Det er ikke meget.

Her er nogle af de vigtigste ting at huske om mættet fedt:

• Øger LDL-kolesterol: Dette er det "dårlige" kolesterol, som man skal holde øje med.
• Fremmer åreforkalkning: Kan føre til ophobning i blodårerne.
• Øger risiko for blodpropper: Alvorligt, især for hjertekarsygdomme.
• Primære kilder: Mejeriprodukter, oksekød, svinekød.

Jeg forsøger at vælge magre mejeriprodukter, f.eks. minimælk. Og så får jeg min bedstemor på hjernen. Hun sværgede til flødeskum på alt, og hun blev sgu 92. Men tiderne skifter. Vi ved jo mere nu. Alt det gode fedt – det umættede – olivenolie, fisk. Det er det, man skal have mere af. Prøver at huske det.

Hvad er den mest usunde mad, du kan spise?

Den usundeste mad? Lad os sige, at det er en sand karneval for din krop – bare ikke den sjove slags. Tænk på det som at give dit helbred en røffel, der får din bankrådgiver til at se ud som en engel. Det her stads er proppet med ting, der får dine organer til at sige "hvad fanden sker der?".

Her er et par super lækre kandidater til titlen "Føj for satan"-maden:

• Forarbejdet lort (altså fra et pakke): Det der er så forarbejdet, at det næsten har glemt, at det engang voksede på en plante. Tænk på det som mad-zombier.
• Sukker, sukker og mere sukker: Som at drikke en cola direkte fra sukkertønden. Din krop skriger "nej!", mens din hjerne tænker "bare lidt mere!".
• Fedtstoffer, der får dig til at tænke på asfalt: Ikke den gode slags fedt, men den der får dine blodårer til at ligne gamle olietanke.
• Alkohol: Ja, den gode gamle ven. Drik dig i hegnet, og se dit helbred falde hurtigere end en fuld mand fra en stol.
• Raffinerede kulhydrater: Rent hvidt brød, pasta, og hvad har vi. Det er som at spise tomme kalorier, der får dig til at føle dig oppustet som en ballon klar til at springe.
• Kunstige sødemidler: De der erstatninger for sukker. Måske er de "sukkerfri", men din krop er ikke sikker på, hvad den skal stille op med det her kemi-fis.
• Forarbejdet kød: Pølser, bacon, og alt det andet, der er røget og saltet til uigenkendelighed. Det er som at fodre din krop med et industrielt affaldsprodukt.

Hvis du allerede slæber rundt på et par ekstra kilo, har en mave, der buldrer som en gammel traktor, eller bare generelt føler dig som en skrottet bil, så er disse fødevarer dine bedste fjender. De er som at hælde benzin på et allerede utæt bål.