Hvem har opfundet vin?

Hvem har opfundet vin? Naturlig gæring og tidlig oprindelse

Mange undrer sig over hvem har opfundet vin, når de nyder et godt glas i godt selskab. At kende baggrunden for denne ældgamle drik giver en dybere forståelse for vores fælles madkultur. Læs videre her for at udforske historien og undgå udbredte misforståelser om vinkulturens fascinerende begyndelse.

Hvem har opfundet vin? Myter, arkæologi og de første dråber

Spørgsmålet om, hvem der har opfundet vin, har flere mulige forklaringer afhængigt af, om vi kigger i religiøse tekster eller på moderne arkæologi. I Bibelen peges der på Noah som den første til at dyrke vin, mens kemiske undersøgelser viser, at vinen blev opfundet i stenalderen omkring 5400 f.Kr. i Zagrosbjergene.

Der findes altså ikke en enkelt navngiven opfinder med et patent. Vi står i stedet med en fascinerende kløft mellem kulturhistoriske fortællinger og hårde videnskabelige beviser fra oldtidens lerkrukker.

Da jeg første gang forsøgte at kortlægge vinens tidslinje til en smagning, begik jeg den klassiske fejl kun at læse europæiske vinbøger. Det var en blindgyde. Mine noter sejlede, og jeg spildte to uger på romerske myter, før det gik op for mig, at rødderne stikker langt dybere i Mellemøsten og Kaukasus. Men der er en endnu mere overraskende detalje ved den ældste vin, som næsten alle overser - jeg afslører præcis, hvad der gemte sig i krukkerne, når vi når til afsnittet om de kemiske fund længere nede.

Noah og den bibelske fortælling om den første vingård

I den kristne og jødiske tradition er svaret ret ligetil: Noah var den første vinbonde. Efter syndfloden gik han i land ved Ararats bjerge, hvor hans første handling som agerbrugsmand var at plante en vingård, presse druerne og drikke sig beruset i resultatet.

Lad os være ærlige: det er en fantastisk historie, men som historisk dokumentation giver den ofte usikkerhed om hvem der præcist opfandt vinen. Sjældent har en enkelt passage i Første Mosebog skabt så meget debat blandt kulturhistorikere (som ellers elsker gode oprindelsesmyter), fordi geologien omkring Ararat faktisk passer skræmmende godt med de områder, hvor de vilde vinplanter voksede naturligt efter istiden. Det er et vildt sammentræf. Bibelen fanger måske ikke det eksakte årstal, men den peger geografisk i den helt rigtige retning.

Hvornår blev vinen opfundet ifølge arkæologien?

Når vi ser på hvornår blev vinen opfundet ud fra et videnskabeligt synspunkt, peger arkæologiske fund direkte på den yngre stenalder. De mest berømte spor stammer fra stenalderbyen Hajji Firuz Tepe i Zagrosbjergene, hvor en persisk krukke er blevet dateret helt tilbage til 5400 f.Kr.

Fundet i det nuværende Iran ændrede hele vores forståelse af vinens historie stenalderen igennem. Arkæologer gravede seks lerkrukker frem fra gulvet i et almindeligt neolitisk mudderstenshus - ikke et palads, vel at mærke - som hver kunne rumme omkring ni liter væske. Helt almindelige familier drak altså vin til maden for over syv tusind år siden. I virkeligheden har nyere udgravninger i Georgien (blandt andet ved Gadachrili Gora) skubbet tidslinjen endnu længere tilbage til omkring 6000 f.Kr., men fundet i Hajji Firuz Tepe står stadig som det mest ikoniske gennembrud i moderne vinforskning.

Kemiske undersøgelser af den persiske krukke

Her kommer den overraskende detalje, jeg nævnte i starten af artiklen: de kemiske undersøgelser afslørede ikke bare ren druesaft i bunden af den persiske krukke. Forskerne fandt vinsyre (et sikkert tegn på drueprodukter) blandet med harpiks fra terebint-træet.

Hvorfor blande træharpiks i god vin? Fordi vinen ellers ville blive til eddike på få uger. Stenalderens vinmagere vidste endnu ikke, hvordan man forseglede krukker helt lufttæt, så harpiksen fungerede som et naturligt konserveringsmiddel, der dræbte eddikesyrebakterier og samtidig dækkede over smagen af iltet vin.

Da jeg selv prøvede at smage en moderne genskabelse af harpiksvin (lidt i stil med græsk Retsina) med lukkede øjne, snerpede min mund fuldstændig sammen af den skarpe smag af fyrretræ og røg. Jeg var ærligt talt ved at spytte det ud igen. Men uden det trick med harpiks ville oprindelsen af vin måske være gået tabt i rådne druer.

Oprindelsen af vin: Var det et uheld eller nøje planlagt?

Selve oprindelsen af vin begyndte højst sandsynligt som et rent tilfælde i naturen, længe før nogen byggede faste landsbyer. Vilde druer har naturlige gærceller på skallerne, og når bærrene moses på bunden af en beholder, starter gæringen helt automatisk uden menneskelig indblanding.

Mange tror fejlagtigt, at hvem opdagede vin må have været et landbrugsgeni med dyb indsikt i biokemi. Glem den tanke. I min optik - efter at have læst et utal af arkæobotaniske rapporter og selv eksperimenteret med vildgæring i mit eget køkken - var den første vinmager bare en glemsom jæger-samler, der efterlod en kurv eller et dyreskind med knuste bær i et par lune dage, fandt den boblende masse og var modig (eller sulten) nok til at drikke det. Det kræver nul udstyr. Bare druer, tid og lidt held.

Fra vilde bær til den første til at dyrke vin målrettet

Det virkelige kvantespring skete, da mennesket gik fra at samle vilde frugter til at blive første til at dyrke vin systematisk. Vilde vinplanter (Vitis vinifera sylvestris) er normalt særkønnede, hvilket betyder, at kun omkring halvdelen af planterne i naturen overhovedet sætter frugt.

Stenalderbønderne i Zagrosbjergene og Kaukasus opdagede langsomt, at nogle få muterede planter var tvekønnede og kunne bestøve sig selv, hvilket gav langt større høstudbytter og sødere druer med højere sukkerindhold. Ved at tage stiklinger fra netop disse planter skabte de grundlaget for næsten al vin, vi drikker i dag:

Udvælgelse af tvekønnede planter: Sikrede stabil høst år efter år uden afhængighed af vilde hanplanter. Opfindelsen af lerkrukker (keramik): Gjorde det muligt at opbevare og gære væsken under kontrollerede temperaturer under jorden. Tilsætning af konserveringsmidler: Brug af harpiks og urter forlængede holdbarheden fra få dage til flere måneder.

Sådan smager du historien i dag: Hvad skal du kigge efter?

Hvis du vil opleve, hvordan den tidligste vin smagte, behøver du ikke en tidsmaskine til stenalderen. Du kan i dag købe vine lavet i nedgravede lerkrukker - ofte kaldet qvevri (georgiske leramforaer) eller amforavin - som bruger præcis samme gæringsteknik som for 7.400 år siden.

Disse vine kaldes typisk orangevin, når de laves på grønne druer, hvor skallerne får lov at gære med i månedsvis, hvilket giver vinen en dyb ravgylden farve og markante tanniner (garvesyre). De fleste vinguider anbefaler, at nybegyndere starter med en helt let, moderne orangevin for ikke at blive skræmt væk. Jeg er uenig. Hvis du vil forstå vinens rødder, skal du kaste dig direkte ud i en klassisk georgisk Rkatsiteli lagret på ler, for de udvandede kommercielle kopier smager bare som flad hvidvin med en smule æblecidereddike.

Start langsomt, nyd det første glas ved omkring 12-14 grader C (ikke iskoldt!), og lad historien tale for sig selv.

Modstridende oplysninger mellem bibelske kilder og videnskabelige fund

Bibelsk tradition (Noah)

1. En konkret navngiven patriark (Noah), der bevidst planter den første vingård
2. Skriftlige overleveringer i Første Mosebog og religiøs kulturhistorie
3. Ararats bjerge i det østlige Anatolien (grænselandet ved Kaukasus)
4. Efter syndfloden (ingen eksakt videnskabelig tidsramme, traditionelt sat til få tusinde år f.Kr.)

Arkæologisk fund i Iran (Hajji Firuz Tepe)

1. Anonyme neolitiske agerbrugere, der eksperimenterede med fødevarekonservering
2. Kemiske undersøgelser af gullige bundfald i seks persiske lerkrukker (vinsyre og terebint-harpiks)
3. De nordlige Zagrosbjerge i det nuværende nordvestlige Iran
4. Cirka 5400-5000 f.Kr. (yngre stenalder)

Tidlige kaukasiske fund (Georgien)

1. Kollektive stenaldersamfund, der udviklede nedgravede lerkrukker til gæring
2. Kemiske syreanalyser af potteskår dekoreret med druemotiver samt gammel vinstok-pollen
3. Shulaveri-Shomu-kulturen syd for Tbilisi i det sydlige Kaukasus
4. Cirka 6000-5800 f.Kr. (de hidtil ældste kemiske spor af druevin)

Anders fra Aarhus og jakten på stenalderens vinsmag

Anders, en 38-årig gymnasielærer i historie fra Aarhus, ville imponere sin vinklub ved at servere en autentisk rekonstruktion af verdens ældste vin fra Zagrosbjergene. Han manglede dog praktisk erfaring med naturvin og frygtede, at gæsterne ville hade smagen af gammel gæringsmetode.

I sit første forsøg købte han en tilfældig, billig græsk Retsina i et lokalt supermarked og serverede den ved 6 grader C direkte fra køleskabet. Det gik helt galt - den syntetiske harpikssmag kombineret med kulden gjorde vinen bitter som terpentin, og tre af vennerne lod glasset stå urørt.

Anders indså, at han havde fokuseret blindt på harpiksen i stedet for selve krukke-gæringen fra Hajji Firuz Tepe. Han kontaktede en specialimportør i København og fandt en ægte amfora-gæret vin på Rkatsiteli-druen, som han dekanterede en time før servering ved 13 grader C sammenlagt med krydret lammekød.

Ved næste klubaften blev alle tre flasker tømt på under to timer. Den højere temperatur åbnede noter af tørret abrikos, valnød og urter, og vinklubben har nu indført et fast årligt tema med historiske vine fra Kaukasus og Mellemøsten.