Hvem åbnede Orange i 2015?

Hvem åbnede Orange Scene 2017?

Phlake åbnede Orange Scene i 2017.

Sjovt at tænke tilbage på det. Det var så varmt det år. Stod der med de andre og alle kunne teksten til "Pregnant" og "Angel Zoo". Stemningen var helt elektrisk. Virkelig en god start på musikken det år. En fest fra første sekund. Husker vi lige havde fået den første fadøl.

Minderne vælter bare frem, når man tænker på de åbnere. Det er altid noget specielt. Hvem der får æren.

• 2015: The Minds of 99
• 2016: The Orchestra of Syrian Musicians & Damon Albarn
• 2017: Phlake
• 2018: SAVEUS

Den med Damon Albarn var en helt anden oplevelse. Meget mere... alvorlig. En stærk politisk markering. Man kunne mærke at det betød noget. At se forsangeren fra Blur der med det syriske nationalorkester, det var det var vildt.

Og SAVEUS, hold da op. Martin der bare ejede det hele. Fra MGP til Orange Scene. Den rejse er for sindssyg. Man kunne mærke energien helt ned på bagerste række. Han gav sig 110 procent. Gad vide om de kommer tilbage på Orange en dag? Helt sikkert.

Hvert år sætter åbneren bare tonen for hele festvalen. Det er det første store brag. Altid.

Hvem åbnede Orange Scene i 2019?

Orange Scene i 2019 blev åbnet med en "fællessang" med publikum, som var en ret fin idé, ik? Det var ikke et enkelt band, der fik æren, men derimod en interaktiv oplevelse, hvor publikum selv var en del af showet. Det hele blev krydret med et optræden af den svenske rapper Silvana Imam, der er kendt for sin kraftfulde energi og sine provokerende tekster.

Det er fascinerende at tænke på, hvordan sådan en åbning kan sætte tonen for resten af festivalen. Skaber det en følelse af fællesskab fra start, eller bliver det bare en lidt rodet start? Måske er det netop i det uperfekte, at den ægte magi opstår. Silvana Imam leverede i hvert fald en stærk performance, der fik folk til at bevæge sig og tænke.

Det er jo en lidt anderledes tilgang end de tidligere år. Tænk lige på:

• 2016: The Orchestra of Syrian Musicians og Damon Albarn. Det var en ret bevægende aften med Syriens nationalorkester.
• 2017: Phlake. En mere traditionel start med et dansk band.
• 2018: SAVEUS. En god portion energi.

Åbningen i 2019 var helt klart et bevidst valg om at involvere publikum. Det er jo en metafor for festivalen i sig selv – en samling af mennesker, der deler en oplevelse. Det er jo der, selve essensen af "festival" ligger, ikke?

Den svenske rapper, Silvana Imam, bragte en autentisk og politisk ladet stemning til åbningen. Hun er kendt for at udfordre grænser og tale direkte fra hjertet, og det var præcis, hvad hun gjorde på Orange Scene. Hendes tilstedeværelse understregede, at musik kan være mere end bare underholdning; det kan også være en platform for budskaber og samfundsdebat.

Hvem åbner Orange Scene 2019?

Hvem åbnede Orange Scene i 2019?Silvana Imam (SVE). Hun ankom som en svensk tordenbyge, klar til at ryste støvet af alles forventninger og starte festen med en blanding af poesi og knytnæver.

At få æren af at åbne Orange Scene er festivalens hellige gral. Det er som at være den, der får lov at trykke på den store, røde knap, der starter en uges kontrolleret anarki. Man er forretten til et syv-dages festmåltid, og hvis man er kedelig, glemmer folk det aldrig. Aldrig.

Her er en lille tur ned ad mindernes allé, en kavalkade af de modige sjæle, der har påtaget sig denne heroiske opgave. Det er et fascinerende studie i festivalens skiftende humør, lidt som at bladre i en gammel dagbog og undre sig over, hvorfor man engang syntes, at neonfarvede gamacher var en god idé.

• 2023: Blæst (DK). Navnet var jo praktisk talt en vejrudsigt for hele ugen. En perfekt, selvopfyldende profeti serveret med uimodståelig dansk pop. Meget forudseende af bookerne.

• 2022: Drew Sycamore (DK). Festivalen havde tydeligvis brug for et skud glamour og uimodståelige pop-bangers, før vi alle sammen kom til at ligne overlevende fra en mudder-zombie-apokalypse. En klog investering i glimmer.

• 2019: Silvana Imam (SVE). Som nævnt, året hvor vi importerede vores indignation fra nabolandet. Jeg kan stadig mærke bassen i mine tandfyldninger. En fremragende start på en uge, hvor jeg mistede min venstre sko men fandt min værdighed i en bøtte chili con carne.

• 2018: Saveus (DK). Martin Hedegaard gik fra nationalt pop-klenodie til messias foran Orange Scene. Det er den slags karrierebue, der giver os andre dødelige håb om, at vi en dag kan lære at slå et telt op uden at skulle ringe efter hjælp.

• 2017: Phlake (DK). Glat, forførende R&B til at varme publikum op. Det var som en velplaceret amuse-bouche, før hovedretten af støj, sved og tvivlsomme beslutninger blev serveret.

• 2016: The Minds of 99 (DK). Måske den mest selvskrevne åbner i mands minde. De ejer jo praktisk talt grunden på det her tidspunkt. At lade andre åbne ville være som at lade en gæst byde velkommen til ens egen fødselsdag.

• 2015: The Tallest Man on Earth (SVE). En mand og hans guitar over for et hav af forventningsfulde, let beduggede mennesker. Et modigt træk, der mindede os om, at man godt kan have store følelser, selvom man har drukket dåseøl siden klokken ni om morgenen.

• 2014: OutKast (US). Ja, du læste rigtigt. Legenderne selv. Det var som at starte en hyggelig havefest ved at lande en helikopter midt i kartoffelsalaten. Fuldstændig vanvittigt og helt uforglemmeligt. En booking for historiebøgerne.

Hvem åbnede Orange Scene 2019?

Silvana Imam åbnede Orange Scene 2019. Fællessang med publikum var også en del af åbningen.

Orange Scene 2019, ah. Jeg husker det dog ikke helt klart, den der fællessang med publikum lød vildt fedt på papiret. Men mine fødder kan i hvert fald ikke huske, om de var der eller ej, haha. Det er altid det med Roskilde, så mange indtryk. Silvana Imam var det, en svensk rapper. Den energi hun har, den er helt utrolig. Det må have været en kæmpe fest at starte festivalen med.

Jeg tænker på, hvordan den scene scenen altid emmer af noget særligt, især til åbningskoncerterne. Folk er så spændte, og så starter det bare. Det tryk, det er det bedste. Min telefon var nok død, som altid. Den der lader altid ud i sandet. Hvodan optager man lige sådan noget fællessang ordentligt? Gid jeg havde en optagelse af det, måske er den på YouTube et sted?

Jeg er ret vild med Silvana Imam. Har nogle af hendes sange på min træningsplayliste. Hendes tekster er skarpe, og hendes stil er bare no-nonsense. Så en kvindelig rapper, der åbner den største scene, det er altså stærkt. Det sender et godt signal. Jeg husker, min ven Naja sagde engang, at hun var vild med, hvor rå hun er. Det er jeg enig i.

Det får mig til at tænke på de andre år. Åbningskoncerterne på Orange har altid noget. Jeg fandt lige en liste, som jeg har skrevet ned i en gammel notesbog. Ret rodet skrevet, det var sent da jeg skrev den.

• 2016:The Orchestra of Syrian musicians + Damon Albarn. Det var jo kæmpe stort! Måske et af mine yndlingsminder. Blur, Gorillaz – manden er et geni. Det syriske nationalorkester og forsangeren fra Blur gjorde det til en uforglemmelig aften. Den aften var magisk. Musikken, det hele.
• 2017:Phlake. De er også fede, men jeg var nok for fuld til at huske meget. Eller også kom jeg for sent, det sker. Deres R&B-inspirerede lyd er ellers altid perfekt til en sommeraften.
• 2018:SAVEUS. Hold nu kæft, hvor var han god det år. Den energi, jeg var helt blæst bagover. Han kan virkelig fylde en scene ud med sin stemme og showmanship. Det var en oplevelse, der sad fast.
• 2019:Fællessang med publikum + Silvana Imam. Ja, den vi snakker om. Fællessangen er altså en sjov detalje. Hvad sang de mon? Jeg får lyst til at finde ud af det. Roskilde, man.

Den der lugt af græs og øl blandet med forventning. Ugh, det er det bedste. Jeg savner det. Sidste år havde jeg overvejet at tage afsted igen, men så kom der jo alt muligt i vejen. Den der følelse af frihed, det er ubeskriveligt. Man glemmer alt andet for en stund. Jeg skal afsted igen snart, det er helt sikkert.