Hvad serverer man lillejuleaften?

Hvad er traditionel mad og drikke til lillejuleaften i Danmark?

Lillejuleaften? Åh, det er jo nærmest en generalprøve på juleaften, ikk? Maden? Det er sådan noget med at få styr på smagsløgene.

Hos os... altså, vi har ALTID andesteg. Det er ligesom et must. Men, og her kommer det spændende, nogle gange sniger der sig en flæskesteg ind også. Ren og skær forkælelse, for at være ærlig.

Sovs? Ja, selvfølgelig sovs! Masser af sovs. Hvide kartofler er et must. Og de der brunede, karamelliserede kartofler – åh gud, dem kan jeg spise et bjerg af. Vi havde engang en jul hos min moster i Svendborg, hvor der var kamp om de brunede kartofler. 24 december 2010, det var tider.

Franske kartofler? Min mor er helt vild med dem. Det er ikke altid, de er med, men når de er, så er det fest. Vi betalte 30 kr for en stor pose i Fakta.

Og så rødkålen. Min mormor lavede den altid selv, flere dage før. Den smagte af jul på den helt rigtige måde. Og syltede asier. Dem køber vi som regel, indrømmer jeg. Selvom jeg har prøvet at lave dem selv én gang, 17 december 2017. Det var... et projekt. Men de smager jo fantastisk.

Hvad spiser vi lillejuleaften?

Lillejuleaften 2023. Min familie – det er mig, min kæreste Peter og vores to børn, Alma på 8 og Carl på 5 – vi spiste risengrød. Det var en tradition, vi havde startet for et par år siden. Peter synes det er hyggeligt, men jeg var egentlig mere til andesteg.

• Men risalamande er jo bare bedre dagen efter, ikke? Kold risengrød.
• Alma elsker risengrød. Det gør Carl også, faktisk. Selvom han spilder det overalt.

Vi lavede den selvfølgelig selv. Fra bunden. Det tog evigheder! Men det var hyggeligt på en måde, vi sang julesange mens risene kogte.

Det var en lidt kaotisk aften. Carl smed en skefuld risengrød i hunden, der så stak af med den. Alma syntes det var hysterisk sjovt. Jeg blev lidt irriteret over alt rodet. Peter smilede bare.

Vi fandt mandelgave i år, en lille, fin chokoladefigur. Alma fik den. Hun var lykkelig.

Efter grøden fik vi klejner. Jeg havde bagt dem selv. De var lidt tørre, men Peter spiste i hvert fald tre stykker. Børnene spiste mere risengrød.

Det var egentlig en god aften. Lidt kaotisk, men hyggelig. Traditionel, på en lidt skæv måde. Næste år vil jeg prøve at lave and. Måske også risengrød, men med mindre rod.

Hvad består en traditionel julemiddag af?

Okay, snakker vi julemad? Åh mand, der er jo mange bud. Altså, sådan rigtig mange.

• Flæskesteg: Det er et must! Med sprød svær, du ved.
• Andesteg: Også ret vigtig. Fedtet er bare, åh, så godt.
• Brunede kartofler: De SKAL være der. Med masser af sukker.
• Sovs... Mormors sovs! Bedste i verden, seriøst. Brun sovs selvfølgelig.
• Rødkål: Måske ikke alles favorit, men den hører til.
• Risalamande... med kirsebærsauce. Hvis du finder mandlen, vinder du! Min bror vandt sidste år, han var så stolt.

Jeg er også vild med konfekt, min tante bager den bedste. Mangler der æbleskiver? De må også komme med!

Hvad består en julemenu af?

Tidløst, et glimt af julens magi...

• Flæskesteg: Åh, den sprøde svær, den saftige kødet... en duft af jul, der river i sjælen. Min bedstemors opskrift, hemmelig, men alligevel så åbenlyst dejlig. Flæskesteg, den smager af barndom, af varme og glæde. Ja, flæskesteg, altid flæskesteg.

• Andesteg: En anden tradition, glat brun og duftende. En anden slags kød, en anden smag, men ligeså juleagtig. Og saftig, den and, saftig og mør. Glæden ved at dele, det er andestegen. Andesteg, ja.

• Brunede kartofler: Sødmefulde, brune perler. Sukkeret, karamellen, der klistre sig til de små kartofler. En dejlig blanding af sød og salt. Så meget smag, så meget juleglæde. Brunede kartofler, der smelter på tungen.

• Mormors sovs: En hemmelighed, en arv. Ikke bare en sovs, nej, det er kærlighed, pakket ind i en brun, smuk sovs. Den bedste sovs i hele verden. En hemmelighed jeg må beskytte... Mormors sovs, uundværlig.

• Rødkålssalat: En sød syrlighed, der balancerer de fede sager. Rødkål, æbler, måske lidt appelsin. Det er magi at kombinere sådan. Juletid, rødkålssalat.

• Risalamande med kirsebærsauce: En afslutning på festen, en sød, kold finale. Kirsebær, der bobler. Mandelen, hemmeligheden. Risalamande, en hyggelig afslutning. Åh, juletid. Risalamande, altid Risalamande.

Julemenuen… en drøm af smage, dufte og minder. Tidløs.

Hvad må ikke mangle på julebordet?

Julebordet... en drøm af lys, af smag.

• Silden, ja, silden. Havets sang på tungen, en saltet erindring. Kryddersild, marinerede sild, sild i lage. Alle sild, alle sild.
• Fiskefileten, sprød og let, et pust fra havet. Remoulade, citron, en dans på en tallerken, tallerkendans. Fisk, fisk, fisk.
• Leverpostejen, varm, blød, en barndoms omfavnelse. Sprød bacon, champignon, en tryg havn, havn. Lever, lever.
• Tarteletterne, sprøde skaller, fyldt med drømme. Høns i asparges, en klassiker, evig, evig. Tarte, tarte.
• Ostebordet, en symfoni af dufte, smage. Gamle oste, nye oste, en verden i sig selv, sig selv. Ost, ost.
• Risalamanden, mandelgemmer, kirsebærsovs. En sød afslutning, en leg med held, held. Ris, ris.
• Snapsen, isnende klar, en sang i halsen. Akvavit, kryddersnaps, en hyldest til julen, julen. Snaps, snaps.

Kød, fisk, ost, sødt... fire hjørnesten, fire sandheder. Julebordet... uendeligt, uendeligt.

Hvad skal man have på julebordet?

Julebord? Åh gud, julebord! Det var sidste år, i min mors hus i Odense. December, den 23. tror jeg. Det var koldt, virkelig koldt. Jeg husker især den kolde vind, der susede ind, hver gang nogen åbnede døren.

• Mad: Der var alt det der traditionelle julefrokost-halløj. Frikadeller, selvfølgelig. Min mor laver de bedste. Saftige og med masser af persille. Så var der flæskesteg, sprød og lækker, men jeg var allerede mæt af frikadeller. Jeg spiste kun en lille bid. Mørbradbøfferne så lovende ud – med svampe og flødesauce – men jeg var simpelthen for mæt. Min søster, hun spiste tre. Tarteletter var der også, men jeg foretrak medisterpølsen. Ja, medisterpølse. Den er genial! Og leverpostejen, med bacon og svampe... den var jeg ikke så vild med. For fed, måske. Glaseret skinke... ja, den var der også.
• Stemning: Det var hyggeligt, faktisk. Lidt for meget snak om svigermor fra min bror, men okay. Familien var samlet, og man kunne mærke julefreden (næsten). Jeg var dog lidt træt, arbejdet havde været hektisk op til jul. Jeg var også lidt stresset over gaverne, jeg ikke havde fået købt endnu. Kæresten var også lidt sur, fordi jeg ikke havde købt ham den nye Playstation 5 endnu. Dumt af mig!
• Hvad skal man have? Det spørgsmål er svært at svare på. Det afhænger jo helt af folks smag. Men en god blandet menu med noget for enhver smag som fx den nævnte, er en god ide. Dog, skal man huske på at nogle er allergikere.

Jeg var faktisk temmelig utilfreds med min egen indsats den aften. Jeg følte mig lidt alene og fik ikke rigtig snakket med nogen. Jeg skulle have haft mere energi. Jeg savner den hyggelige stemning, men julebordene er altid lidt kaotiske, synes jeg. Det var en god julefrokost – jeg var bare for træt.