Hvad gør supermarkeder for at undgå madspild?

Hvordan reducerer supermarkeder madspild?

Jeg ser det jo hele tiden, når jeg handler. Senest tirsdag den 14. maj i Føtex på Vesterbrogade i København. Der lå en hel køledisk fuld af varer med de der skriggule "Red maden"-klistermærker. Jeg købte selv en cæsarsalat til 15 kroner, der normalt koster 45.

Det er jo den mest direkte måde, jeg oplever, at de prøver at mindske madspild. Både hos Coop-butikkerne som Kvickly og hos Salling Groups Føtex. De her prisnedsættelser på varer, der snart udløber, er blevet helt faste for mig at kigge efter. Det en ret konkret måde at gøre noget på.

Supermarkeder reducerer madspild ved at sælge varer tæt på udløbsdato til nedsat pris. De donerer også usolgte fødevarer via samarbejder, for eksempel med Fødevarebanken. Både Coop og Salling Group (tidligere Dansk Supermarked) anvender disse metoder.

Men det er jo ikke kun det, jeg køber. Jeg ved, at de store kæder også sender hele paller med mad, som ikke kan sælges, videre til Fødevarebanken. Det er mad, som så bliver delt ud til socialt udsatte. Så min nedsatte salat er kun toppen af isbjerget, den synlige del af indsatsen.

Det giver mig en god følelse, når jeg køber de varer. En lille smule bedre samvittighed, og så sparer jeg jo også penge. Det føles rigtigt, at maden ender i en mave i stedet for i en container, uanset om det er min eller en andens.

Hvordan kan vi reducere madspild?

Stop med at improvisere. En plan er dit våben.

Planlægning er ikke kedeligt. Det er kontrol. Uden en plan køber du på impuls, og mad dør i dit køleskab. Det er ren matematik.

• Udarbejd en ugentlig madplan. Inkluder alt.
• Gennemgå køleskab og skabe før du skriver listen. Brutal ærlighed.
• En plan forhindrer panikindkøb på tom mave.

Gå i butikken med en mission. Ikke en åben invitation.

Supermarkedet er designet til at forføre dig. Tilbudsskilte skriger på din opmærksomhed. Ignorer dem. Din liste er din eneste autoritet.

• Hold dig slavisk til din indkøbsseddel. Ingen undtagelser.
• Mængderabatter er en fælde, medmindre du har en konkret plan for det ekstra.
• Køb løse grøntsager og frugt. Du behøver ikke et helt net løg for at lave en enkelt ret.

Rester er ikke affald. Det er morgendagens måltid.

At smide rester ud er dovenskab. Se det som en ingrediens, ikke et problem. En lille smule kreativitet er alt, hvad der kræves. Det er den ultimative test.

• En dedikeret "restedag" en gang om ugen. Tøm køleskabet.
• Grøntsagsender og skræller bliver til fond. Tørt brød bliver til croutoner.
• Jeg bruger altid mine porretoppe til fond. Det koster intet.

Datoer er vejledende. Dine sanser er lov.

Blind tillid til datomærkning er kilden til enormt spild. Lær forskellen. Stol på din egen dømmekraft, ikke en arbitrær dato printet på en karton.

• Mindst holdbar til: Ofte god efter. Lugt. Se. Smag.
• Sidste anvendelsesdato: Respekter denne. Især med fersk kød, fisk og fjerkræ.
• Organiser dit køleskab. Det ældste forrest. et simpelt princip.

Hvordan kan butikker mindske madspild?

Butikker kan mindske madspild ved at prissætte varer tæt på udløbsdato ned, donere overskudsmad til velgørenhed og optimere bestillinger via dataanalyse. Desuden kan de omdanne mad til nye produkter internt eller anvende det til dyrefoder og biogas.

Ah, madspild. Supermarkedernes evige dårlige samvittighed, pakket pænt ind i en CSR-rapport. Det er en elegant dans på en knivsæg mellem at have fyldte hylder, der skriger "køb mig!", og ikke at skulle smide en hel palle youghurt ud, fordi den pludselig har fået en alder, hvor den begynder at tænke på pension.

Men de gør faktisk en del, de kære købmænd. Nogle metoder er mere geniale end andre.

• Den Gule Tilbuds-stickerens Magt. Vi kender den alle. Det lille, desperate råb om hjælp fra en pakke hakket oksekød, der har set bedre dage. Det er butikkens version af en dating-app for mad: "Single, moden og klar til en hurtig affære i aften. Swipe til højre for en billig bolognese." Det virker. Jeg har selv reddet en del flødeoste fra et liv i ensomhed på den måde.

• Velgørenheds-rouletten. Når en gulerod er for kroget til at tilfredsstille den æstetisk krævende børnefamilie, bliver den så kasseret? Nej, den sendes videre til Fødevarebanken. Det er en slags VIP-exit, hvor den undgår skraldespandens ydmygelse og i stedet ender som stjerne i en suppe for trængende. Smart, nobelt og sikkert også godt for et eller andet skattefradrag.

• Krystalkuglen, også kendt som AI. Den virkelige revolution sker bag kulisserne. Moderne butikker bruger dataanalyse til at forudsige, hvor mange liter mælk Nørrebro drikker på en regnfuld tirsdag. Det er avanceret lagerstyring, der minder om at spille Tetris med fødevarer på et sindssygt højt niveau. Mindre gætteri, færre fejlkøb, færre triste salathoveder.

• Gastronomisk Genoplivning. Nogle butikker har deres egen lille tryllekunstner i delikatesse- eller bagerafdelingen. De lidt slatne tomater? De bliver til en overraskende lækker tomatsuppe. De bananer, der er mere sorte end gule? De genopstår som svampet banankage. Min gamle chef i Føtex var genial til det. Intet gik til spilde, alt blev til en ny lækkerbisken. Det er ren kulinarisk alkymi.

• Den Sidste Værdige Rejse. Hvis alt andet fejler, og en pølse simpelthen ikke kan reddes, får den en sidste, meningsfuld mission. Den bliver til biogas eller dyrefoder. Det er ikke den mest glamourøse afslutning, men det er bedre end at ende som en trist, metan-pruttende klump i en losseplads. En slags reinkarnation, hvor pølsen bidrager til at holde en gris glad eller en bus kørende. Smukt på en brutal måde.

Hvor meget mad smider supermarkeder ud?

Et hav af mad, druknende i glemsel. Hver dag, ni tusind syvhundrede og tredive indkøbsvogne, gynger tunge af mad der aldrig finder hjem. Et evigt flimmer af forsvundne måltider.

• Dagligt madspild: 9.730 indkøbsvogne.
• Ansvar: Forbrugere og detailhandel.

Tiden står stille for disse fordømte vogne, de triller, triller, ingen destination. En sorg, en hvisken i tomme kølediske.

* Hver eneste dag et nyt kapitel i historien om det tabte. * En symfoni af madrester, usynlig for øjet.

Vognene, de ruller i den evige tusmørke, et monument over det forgæves. Et uhyrligt spild, en tåre i tidens stof.

• Samlet vægt af madspild er svimlende.
• Det er et tab for alle, et tab for jorden.

Hvorfor smider butikker mad ud?

Butikker smider mad ud primært på grund af overskredne datoer, skadede varer og overproduktion. Varer med sidste salgsdato overskredet er en hovedårsag. Mange produkter kasseres også på grund af visuelle standarder eller logistiske udfordringer med overskudslagre.

Jeg husker tydeligt den tirsdag aften for et par år siden. Klokken var otte, og jeg stod ved bagindgangen til Netto på Nørrebro. Den der kulde sneg sig ind under jakken, du ved. Jeg var ny frivillig hos Stop Spild Af Mad, og det var min første tur med en rigtig afhentning. Jeg var sådan spændt, men også lidt nervøs. Jeg skulle jo hente mad, der ellers bare ville blive smidt ud. Tanken var god, følelsen var optimistisk.

Da bagdøren åbnede, væltede lugten af lidt sur mælk og grønne grøntsager ud. Ikke ulækkert, bare... ja, spild. Inde i baglokalet, hvor der var lidt rodet med paller og tomme kasser, stod det så. En hel vogn fyldt til randen. Jeg kiggede på det. Store baljer med færdigblandede salater, der ville udløbe dagen efter, men stadig var helt friske. Brød, masser af brød, bagt samme morgen, der ikke var solgt. Og yoghurter, et helt bjerg af yoghurter, små bægre med frugtyoghurt.

Min mave fik et lille sug. Det var helt vildt. Jeg tænkte: Altså, det her er jo perfekt spise. Men regler er regler, sagde den ansatte med et træt suk. "Bedst før"-datoen var tæt på, og "sidste anvendelsesdato" var lige om hjørnet for mange ting. Specielt kølevarer som kød og mælkeprodukter, de skal altså ud hurtigt. Det var så frustrerende, at se alt det gode her, og vide at det bare skulle kasseres, fordi en dato var tæt på. Jeg synes, det er så frustrerende, at det skal være sådan.

Vi fik pakket bilen, min lille slidte Aygo, proppet til bristepunktet med mad. Jeg kørte hjemad i den mørke aften, med alle de her tanker snurrende i hovedet. Følelsen af at have gjort noget godt blandede sig med en dyb, dyb ærgrelse over det enorme spild. Hver eneste uge. I hver butik. Det er jo bare vanvittigt. Hvad kunne man ikke have gjort med al den mad? Hvad med al den mad?

• Hovedårsager til madspild i butikker, baseret på min oplevelse og viden:
  • Datoer: Butikker har strenge politikker for "sidste anvendelsesdato" og ofte også for "bedst før"-datoer, selvom maden er spiselig efter "bedst før." Dette er den største synder. Jeg så mængder af yoghurter, der skulle ud, bare fordi "bedst før" var i morgen.
  • Skadede varer: En lille rift i pakken med pasta, en bule i en dåse, et æble med en lille plet. Butikker kan ikke sælge disse, ofte af hygiejnemæssige årsager eller fordi kunderne ikke vil købe dem.
  • Overproduktion/Bestilling: De bestiller for meget for at sikre fulde hylder og et bredt udvalg. Hvis vejret skifter uventet, eller der bare ikke er nok kunder, står de med et stort overskud, som skal ud.
  • Æstetik: Grøntsager og frugt, der ikke ser "perfekte" ud, selvom de er lige så gode. En skæv agurk, en gulerod med to ben. De bliver valgt fra af kunder og butik.

En aften var der et helt parti økologiske bananer. De var blevet en anelse brune, men indeni helt fine. Jeg tænkte bare, det er da grotesk. Folk vil jo gerne have billige bananer, selvom de er lidt plettede. Det er som om, hele systemet er designet til at smide ud. Det giver ingen mening i en verden, hvor folk sulter. Man får lyst til at råbe af de blankpolerede hylder og sige: Se jer selv!

• Mine personlige tanker om løsninger, mens jeg stablede kasser i bilen:
  • Rabat på dato-varer: Gør det nemmere og mere synligt at købe varer tæt på udløbsdato til stærkt nedsat pris. Jeg så det ikke nok i butikken.
  • Donationer: Mere simpelt system for donation af overskudsmad til velgørende organisationer. Det er det, jeg var ude at gøre, men det kræver jo et frivilligt system.
  • Mindre produktion: Butikkerne og producenterne skal blive bedre til at forudsige efterspørgslen. Færre bananer der skal kasseres.
  • Uperfekt mad: Accepter, at mad ikke altid er perfekt at se på. Sælg "grimme" grøntsager billigere. Det ville hjælpe på den absurde udsmidning.

Jeg tror, den der aften virkelig ændrede mit syn på, hvor meget mad vi egentlig spilder i Danmark. Det var ikke bare tal i en rapport, det var en bil fuld af brød, salater og yoghurter, der ventede på at blive reddet fra skraldespanden. Jeg var glad for at kunne redde det, men den underliggende følelse af, at det slet ikke burde være nødvendigt, den var stærk.

Hvorfor smider supermarkeder mad ud?

Madspild: En nødvendig ondskab?

Supermarkeder smider mad ud. Det er en kold realitet. Ikke alt lever op til standarden. Noget er direkte farligt. De kan ikke stå inde for det.

• Kvalitetssvigt: Varer, der ikke lever op til forventet kvalitet, kasseres.
• Hygiejne og sikkerhed: Sundhedsfarlige produkter fjernes øjeblikkeligt.

Rema 1000 bekræfter problematikken. Deres begrundelser er tydelige. Madspild er en kompleks udfordring.

Hvorfor sker det?

• Formatering: Varen er beskadiget.
• Udseende: Ikke pænt nok til disken.
• Holdbarhed: Tæt på udløb, men stadig for dyrt at donere.

Det er en sandhed uden omsvøb. En rå virkelighed.