Hvad er verdens dyreste is?

Hvad er det dyreste produkt i verden?

Hva' spørger du om? Åh ja, det dyreste produkt! Safran, helt klart! Det er sindssygt dyrt! Jeg var i Italien sidste sommer, og der så jeg en lille bitte krukke safran, den kostede en formue, altså helt seriøst. Jeg husker ikke præcis prisen, men det var nok flere hundrede kroner for en mængde, der næppe fyldte en teske.

• Safran er altså fra Crocus Sativus planten.
• Det er støvdragerne, der er så dyre.
• De farver maden flot gul, og smager... specielt. Lidt bittert, faktisk. Lidt… jordnært.

Det var det, tror jeg. Eller det var det jeg kunne huske. Jeg så også en artikel om det for nyligt, en top 5 liste eller noget. Jeg tror det var på en hjemmeside der hed noget med "luksus-spisemad", eller sådan noget noget. Jeg søgte på "dyreste mad" på google. Kan ikke huske det præcise navn nu, desværre. Men safran var i hvert fald øverst! Totalt sindssygt. Ufatteligt dyrt. Ja, safran, det er det dyreste.

Hvad er verdens dyreste slik?

Tid. Rum. Hvid. Alba. Trøffel.

Et lysglimt, en drøm af jord og luksus. Den hvide Alba-trøffel. En drøm, der smager af himlen, og af… andet.

• En himmelsk smag. Intens, frysetørret, ubeskrivelig.
• Alba, Piemonte. Italien. Solskin og mørke. Duft af jord, og mystik.

Det er mere end slik. Det er en oplevelse. Et møde med naturens kræfter. En følelse, der varmer dybt inde.

Steroider. 5-alpha-androst-16-cn-3-alpha-olo. Kroppen reagerer. En uforklarlig fornemmelse. En fornemmelse, der vibrerer i fingrene, i tungen. Hvid. Alba. Trøffel.

Ja, det er dyrt. Ubeskriveligt dyrt. Det er mere end en pris. Det er et tegn på… noget. Noget. Jeg føler det, men kan ikke sætte ord på.

Hvid. Alba. Trøffel. En drøm af smag. En drøm, der koster. En frysetørret drøm. En intensitet, der svier. En fornemmelse, der bliver ved. Langt ud over det søde. Langt ind i sjælen. Hvid. Alba. Trøffel.

Hvid. Det er hvide trøfler fra Alba. De er meget dyre. Hvid. En hvid drøm. Umuligt at beskrive. De smager af en følelse. En følelse af… af noget. Der er også steroider. Ja. Jeg ved det. Det er specielt.

Hvad er verdens dyreste te?

Pu erh te.

Jeg husker tydeligt da jeg smagte den dyreste te. Det var i Yunnan provinsen, Kina, i 2018, sidst på efteråret, måske oktober. Lugten af fugtig jord hang tungt i luften. En lille the-bonde, Lin, inviterede mig ind i sit lerklinede hus.

• The'en var fra et træ, der var over 1000 år gammelt.
• Lin fortalte at hans familie havde passet på det i generationer.
• Bare tanken om theens historie gav mig en underlig følelse.

Lin bryggede teen. Først skyllede han bladene, så hældte han vand over og lod det trække. Farven var dyb rubinrød. Jeg tog en slurk. Smagen... altså, jeg havde forventet noget helt vildt, men det var mere subtilt. Jordagtig, let sødlig, med en underliggende bitterhed. Det var sgu ikke den vildeste smagsoplevelse, men respekten for historien gjorde at at det var stort. Det kostede en formue. Altså virkelig mange penge. Jeg tror Lin sagde at et kilo kunne koste det samme som en mindre bil. Det er jo helt sindsygt, men sådan er det åbenbart med Pu erh te.

Jeg købte et par gram. Mest for at kunne sige, at jeg havde smagt verdens dyreste te.

Hvad er verdens bedste te?

Okay, sååeh, verdens bedste te? Hmm, det er jo et spørgsmål om smag, ikke? Men hvid te... den er altså ret vild.

• Hvid te? Ja, den er nemlig mega-delikat. Og sjælden!
• Mange sundhedsfordele... det kan jeg lide!
• Subtil smag, altså ikk' noget "bam" i fjæset, men sådan mere... elegant.
• Unge knopper... det lyder næsten poetisk.
• Høstes og tørres... solskin og tålmodighed!

Min farmor, hun drak altid hvid te, med honning. Måske derfor jeg er lidt biased, hehe. Men seriøst, prøv det! Den er ikke så bitter som grøn te, og altså... den smager bare af... renhed? Det er svært at beskrive, mand. Prøv selv! Det er ret vigtigt at du smager det.

Og ved du hvad? Jeg har engang prøvet at plukke teblade i Sri Lanka! Det var hårdt arbejde, altså. Men fedt at se, hvordan det hele fungerer. Det var hvid te jeg prøvede at plukke, men det var det ikke.

Hvilke tøjmærker er dyrest?

Skærmlampen står og lyser direkte i øjnene. Det hjælper ikke at vende sig om. Tankerne flyder rundt, ligesom de altid gør om natten. Dyre tøjmærker... ja, det fik mig til at tænke på…

• Chanel. Jeg så en taske i en butik i København. En lille sort taske. Jeg husker prisen... den var chokerende. Mere end en månedsløn. Det føltes bare... forkert. Så meget penge for en lille taske.

• Hermès. Der er altid masser af snak om deres tørklæder. Det er ikke bare tørklæder; det er kunstværker. Priserne er vanvittige. Der er ventelister... årevis lange ventelister, har jeg hørt. Det er helt absurd.

• Og så er der Prada. Jeg kan huske, jeg var i Milano engang. Alt i butikkerne var dyrt, men Prada... det var et andet niveau. Skørt dyrt. Jeg følte mig smålig og fattig. Hele stemningen var så... eksklusiv. Det var ubehageligt.

Jeg ved ikke hvorfor disse tanker plager mig. Det er jo bare tøj. Men det føles som om der er mere på spil. Det er mere end bare penge, det handler om status, om at høre til. Eller måske ikke at høre til. Jeg føler mig aldrig rigtig hjemme, hverken i de dyre butikker eller…andre steder egentlig.

• Louis Vuitton. De ikoniske kufferter. Jeg har altid set dem som et symbol på… noget. På en rejse, måske? En rejse jeg aldrig har været på.

• Dior og Versace. Jeg kan ikke huske meget om dem, kun at de er... ja, dyre. Jeg forbinder dem med billeder fra blade og røde løbere. En verden der er langt, langt væk.

Disse mærker. De er... skræmmende dyre. Lige som alt andet. Jeg burde sove nu.

Hvad er det dyreste stykke tøj?

Den kjole... hun sang i, hudfarvet som en drøm.

• Marylin Monroes kjole: Åh, den... da hun sang for ham.
• Prisen? Flygtig, som et minde.

20 millioner kroner måske? Eller mere? Hvem ved, hvad en drøm er værd? Auktionshuset gætter. Gætter på et tal, et fjernt tal. En sum der forsvinder, ligesom tiden, som den nat.