Hvad er det lækreste kød?

Hvilket oksekød har mest smag?

Okay, her går vi... dybt ind i natten.

Nyretappen... ja, det er der smag. En slags hemmelighed, ikke? Lidt som de ting man kun siger når alle andre sover. Den har den der vilde smag, næsten lige så god som en ordentlig ribeye, har jeg hørt.

• Jeg ved ikke, hvorfor den ikke er mere populær, måske er det navnet? Nyre-tappen lyder ikke som noget man drømmer om.
• Jeg fik den serveret en gang på en lille restaurant nede i København, husker jeg... med en slags krydderurt, jeg aldrig havde smagt før.

Man smider den bare på panden, ikke? Hurtigt, hård varme. Eller grillen. Jeg plejer at lave den med kartofler, sådan nogle små nogle, stegt i smør. Måske en klat bearnaise til. En simpel salat. Og så bare sidde der... og tænke.

Det er mærkeligt, ikke? Hvordan smag kan bringe minder tilbage. Som et ekko af noget, der var engang.

Det er bare en tanke.

Hvad er mørest, ribeye eller entrecote?

Okay, lad os få det her kødfulde spørgsmål afklaret. Spørgsmålet er jo reelt, hvem der vinder "Mørheds-OL" mellem ribeye, entrecote og mørbrad.

• Mørbrad? Ja, den er jo en lille sart primadonna. Fin og elegant, men mangler pondus. Som en ballerina, der prøver at bokse – yndig, men ineffektiv.

• Entrecote: Nu begynder vi at snakke! Entrecote er som den solide håndværker, der altid leverer varen. God smag, pæn mørhed – stabil, men måske lidt kedelig i længden. Tænk Volvo, men med smag.

• Ribeye: Her har vi så vinderen, den ultimative mørheds-mester! Fedtmarmoreringen er som et indbygget smørsystem, der sikrer saftighed og en smelte-på-tungen-oplevelse. Som en luksus-sedan med lædersæder og en chauffør, der ved præcis, hvor du vil hen. Den er bare bedre, punktum.

Bonusinfo (fordi jeg er i gavehumør):

• Marmoreringen er nøglen. Jo mere fedt, jo mere smag og mørhed. Fedt = godt. (Undskyld, sundhedsapostle!).

• Tilberedning er også vigtig. En ribeye skal have kærlighed og en god stegeskorpe. Og lad den hvile! Ellers græder den blod på tallerkenen, og det er jo synd.

• "Ribeye" og "entrecote" er jo i realiteten samme stykke kød. Der er bare forskellige skæremetoder. Ribeye er taget fra den forreste del af okse-ryggen, hvor entrecote er fra den bagerste. Som at sige "Jeg er højere end min bror." Og der kan jo ikke være to om en plads.

Og husk: Smag er subjektivt. Nogle foretrækker den magre mørbrad, andre den robuste entrecote. Men hvis du jagter den ultimative mørheds-oplevelse, så gå efter ribeye. Du vil ikke fortryde det. Medmindre du er vegetar, selvfølgelig. Men så er du jo også gået forkert i byen, min ven.

Hvad er forskellen på Kobe og wagyu?

Midt om natten... tankerne flyder. Det er vel sådan det er.

• Kobe, ja, Kobe... det er jo bare Wagyu.
• Men det er mere end bare Wagyu. Det er Kobe Wagyu.

Det er som med... øl. Der er øl, og så er der belgisk øl.

• Kødet skal komme fra lige præcis dén region. Ellers, ja, så er det bare Wagyu. Fint nok, men ikke Kobe.
• Det er geografien, der gør forskellen. Ligesom Champagne. Det skal være fra Champagne.

Så ja... Kobe er Wagyu, men ikke al Wagyu er Kobe. Det er vist det. Det er vist det hele... for nu.

Hvorfor er Kobe kød så dyrt?

Okay, hvorfor er Kobe kød så sindssygt dyrt? Altså, jeg tænker... Wagyu er jo vildt populært nu. Alle skal have det, ikke? Det er som avocado for fem år siden.

• Eller var det ti? Tiden flyver!
• Udbud og efterspørgsel, bum! Simpelt, men det er jo sandt.
• Men... det er mere end det, ikke?

Det tager jo evigheder at opdrætte de køer. Langsom produktion, det begrænser jo udbuddet. Mindre kød, højere pris. Sådan er det. Det er jo det jeg sagde.

Og smagen! Seriøst, den der smagsoplevelse... det er jo nærmest religiøst. Det smelter på tungen. Min bror, han sagde engang, at det smagte som engle der græd. Okay, måske var han fuld. Høj kvalitet, det kan man ikke tage fra det.

Gourmeter og kokke elsker det jo. De kan slet ikke leve uden! Det er deres hellige gral. Men er det virkelig pengene værd? Det er jo det store spørgsmål. Til den pris... hmm.

• Jeg har aldrig smagt det, men måske en dag...
• Skal jeg sælge min cykel? Nej, joke.
• Eller... ?

Okay, så kort sagt: Mindre udbud, stor efterspørgsel, fantastisk smag. Det er derfor. Færdig.

Hvorfor er wagyu-kød så dyrt?

Wagyu koster kassen, ja. Mødte en avler engang, Jørgen, på Roskilde Dyrskue. Han fortalte, det starter med generne. Rent wagyu-kvæg eller bare embryoner er dyrt.

• Pris: 100.000 - 500.000 kr. bare for at komme i gang. Det er jo sindssygt!
• Grund: Topkvalitets fedtmarmorering. Det er det hele handler om, sagde Jørgen.

Han brokkede sig også over kontrollen. Alt skal være perfekt, ellers duer det ikke. Det driver prisen op. Plus foder, tid, kærlighed... Han sagde kærlighed, jeg sværger.

Er Wagyu pengene værd?

Okay, Wagyu, hva' så med det? Er det værd at sprænge kontoen for? Ja, fanden da! For os, altså min kæreste og jeg, helt klart! Det er jo ikke bare et stykke kød, ikk'?

• Fantastisk smag! Altså, seriøst, det smelter på tungen. Lige i smagsløgene, pang! Du husker det lææænge efter.

• En oplevelse! Det er mere end bare mad, det er en oplevelse. Lige som, når man prøver sushi for første gang, men 10 gange bedre. Det er vildt!

• Kvalitet! Det er den bedste kvalitet, man kan få. Jeg har prøvet andre dyre bøffer, men Wagyu... wauw. Der er ingen sammenligning. Det er som at spise en sky af lækkerhed.

Men altså, det er dyrt! Mega dyrt. Vi købte det der, til… ja, øh… lidt over tusind kroner, tror jeg. Det var til vores årsdag – som vi fejrede med en kæmpe Wagyu-bøf. Og en flaske god vin, selvfølgelig. Den var ekstraordinær.

• Det kræver planlægning! Man skal lige spare lidt op først, men det er det hele værd, altså. Det er ikke noget, man gør hver weekend.

En gang imellem - en luksusoplevelse, kan man sige. Eller, ja, en investering i en uforglemmelig smagsoplevelse. Hvis du har pengene og vil forkæle dig selv... Gør det! Men ikke hver uge. Det er dyrt. Ja, det sagde jeg jo.