Hvad består wienersnitzel af?

Okay, lad os give den her wienerschnitzel-artikel et personligt twist! Her er mit forsøg:

Okay, så wienerschnitzel… hvem elsker ikke en god wienerschnitzel, ikke? Men har du nogensinde stoppet op og tænkt over, hvad den egentlig er? Det har jeg!

Jo, i bund og grund er det jo bare en kødskive. Men der er mere til det, synes jeg. Det er jo ikke bare hvilken som helst kødskive, vel? Det er en… wienerschnitzel!

Det starter altså med kalvekød. Ikke bare noget kalvekød, men en pæn, tynd skive. Og så kommer det sjove – den skal bankes. Bankes flad. Jeg husker engang, da min bedstemor lærte mig at lave schnitzel. Hun sagde altid: “Du skal banke den ordentligt, ellers bliver den sej!” Og hun mente det! Men man skal jo heller ikke overdrive, for så går den i stykker… det har jeg prøvet et par gange, kan jeg godt afsløre!

Når den så er banket, skal den dyppes. Først i æg, som jo er ret ligetil, ikke? Men så kommer det vigtigste: Rasp. De skal være fine, sprøde… helst hjemmelavede, synes jeg. Men det er jo ikke altid man lige har tid til det, så okay, købte rasp kan også gå.

Og så, ahh, så kommer stegningen! Smør? Olie? Det er der mange meninger om! Min mor sværger til smør, det giver den der helt særlige smag, du ved? Selvom det godt kan sprøjte lidt. Men ja, den skal altså steges gyldenbrun. Ikke for mørk, ikke for lys. Lige tilpas. Og så er der serveringen. Citron er et must, ikke? Og nogle foretrækker persillekartofler til. Selv foretrækker jeg den tit med en god salat. Let og frisk til at bryde fedmen.

Jeg har læst et sted, at den faktisk stammer fra Wien, men at nogle mener, den måske er inspireret af noget fra Norditalien. Tænk lige over det! En ret så enkel, men med så mange rødder og historier.

Altså, det er jo bare en wienerschnitzel. Men det er også et stykke historie, et minde om min bedstemor i køkkenet, og en undskyldning for at spise noget lækkert! Og måske lidt fedtet? Men pyt!