Hvor mange sprog taler man i London?

London, altså… over 300 sprog?! Helt seriøst? Det blæser mig bagover. Tænk engang, 300 forskellige måder at sige “hej” på, 300 forskellige måder at bestille en kop kaffe (som jeg i øvrigt drikker alt for meget af, især når jeg er i London!), 300 forskellige… ja, alt!

Det giver mig sådan en følelse af… undren, tror jeg. Og en smule misundelse, måske. Jeg taler jo kun to sprog flydende, og det føles pludselig lidt… tamt. Husker engang jeg stod i kø i en lille butik i Shoreditch. Foran mig var der en kvinde, som talte til sin datter på, hvad jeg tror var polsk, og så til kassedamen på perfekt engelsk med en let jamaicansk accent. Jeg stod bare der og lyttede, helt fascineret. Hvad mon de snakkede om? Hvilke historier gemte sig mon bag de ord, jeg ikke forstod?

Det er jo netop det, der er så magisk ved London, ikke? Den her utrolige blanding af mennesker og kulturer. Det må da skabe en dynamik, som man ikke finder andre steder. Over 300 sprog… Det er næsten ikke til at fatte. Jeg læste engang, at det svarer til… jeg husker det ikke præcist, men det var en vanvittig stor procentdel af alle verdens sprog. Måske 15%? Eller var det mere? Uanset hvad, så er det jo sindssygt imponerende.

Man kan næsten ikke undgå at blive inspireret af det. Jeg får helt lyst til at pakke kufferten og tage afsted igen. Bare gå rundt i gaderne, lytte til alle de forskellige stemmer, og suge det hele til mig. Hvem ved, måske lærer jeg endda et par nye ord undervejs. Eller… måske bare ét. Det ville da være en start, ikke?