Hvad er det mest talte sprog i Sydamerika?

Hvad er det mest talte sprog i Sydamerika: Spansk vs portugisisk

Søger du svar på, hvad er det mest talte sprog i sydamerika for at forstå kontinentets kultur? Sprogfordelingen mellem de store nationer påvirker både rejser og kommunikation i regionen. Få indsigt i den fascinerende sproglige virkelighed nu.

Hvad er det mest talte sprog i Sydamerika?

Svaret på hvad det mest talte sprog er i Sydamerika kan virke oplagt ved første øjekast, men kontinentet rummer en sproglig mangfoldighed, der rækker langt ud over blot spansk eller portugisisk i sydamerika. De fleste sydamerikanske lande taler spansk som det primære officielle sprog, mens Brasilien skiller sig ud som den store, portugisisktalende mastodont midt på kontinentet. Samtidig findes der en række mindre territorier med helt andre historiske rødder.

Spansk og portugisisk dominerer kontinentet

Spansk er det ubestridt mest udbredte sprog i Sydamerika målt på antallet af lande, hvor det fungerer som officielt sprog. Fra Argentina og Chile i syd til Colombia og Venezuela i nord kommunikerer flertallet af befolkningen på spansk. Disse lande deler en fælles kolonihistorie, som har formet den sproglige struktur i regionen.

Til sammenligning er Brasilien det eneste land i Sydamerika, der har portugisisk som officielt sprog. Alligevel vejer Brasilien så tungt på demografivægten, at det portugisiske sprog tegner sig for næsten halvdelen af hele kontinentets befolkning. Det er en fascinerende asymmetri, hvor ét enkelt land balancerer vægten mod ni spansktalende naboer.

De officielle sprog i Guayana-regionen

Mod nordøst på kontinentet finder man et historisk og sprogligt anderledes område, som ofte overses. Her har Guyana, Fransk Guyana og Surinam beholdt sprog fra andre europæiske kolonimagter: Guyana: Har engelsk som officielt sprog efter årtier under britisk herredømme. Fransk Guyana: Fungerer som et oversøisk departement under Frankrig og taler fransk. Surinam: Har nederlandsk som officielt sprog som arvegods fra den tidligere hollandske kolonitid.

Mangfoldigheden af oprindelige sprog

Ud over de europæiske kolonisprog rummer Sydamerika tusindvis af oprindelige kulturer med egne levende sprog. Quechua og Aymara tales af millioner af mennesker i Andesbjergene, særligt i Bolivia og Peru, hvor de også har status som officielle sprog ved siden af spansk. Guaraní tales af et flertal i Paraguay, hvilket gør det til et af de få steder, hvor et indfødt sprog tales af en stor del af den ikke-indfødte befolkning.

Forskellene på spansk i Spanien og Sydamerika

Selvom spansk er hovedsproget i de fleste sydamerikanske lande, adskiller det sig på væsentlige punkter fra det spansk, der tales i Spanien. Udtale, bøjninger og ordforråd har udviklet sig lokalt gennem århundreder. Det kan sammenlignes med forskellen mellem hvilke sprog taler man i sydamerika og de europæiske udgaver - folk forstår hinanden, men kulturen og tonen skinner igennem.

Hvorfor Brasilien taler portugisisk

Tordesillas-traktaten fra 1494 delte den nye verden op mellem Spanien og Portugal. Dette historiske dokument sikrede, at den østlige del af Sydamerika tilfaldt portugiserne, hvilket lagde grunden for det mest talte sprog sydamerika rummer i sin østlige del, og formede det moderne Brasiliens sproglige identitet.

Sprogfordeling og status i Sydamerika

Spansk (Dominerende sprog)

• Udgør det absolut største flertal af kontinentets samlede befolkning

• Tales i de fleste sydamerikanske lande herunder Argentina, Colombia, Peru og Chile

Portugisisk (Befolkningsmæssig gigant)

• Gør portugisisk til et af de mest talte enkeltsprog i regionen pga. Brasiliens størrelse

• Tales primært i Brasilien, som dækker næsten halvdelen af kontinentet

Andre officielle sprog (Guyana-regionen)

• Mindre mindretal, der benytter engelsk, fransk og nederlandsk

• Findes i det nordøstlige hjørne af kontinentet (Guyana, Surinam, Fransk Guyana)

Rejsen igennem det sproglige landskab

Da Laura, en rejsende fra Madrid, tog på rygsækrejse gennem Sydamerika, troede hun, at hendes spanske sprog ville åbne alle døre uden problemer på hele kontinentet.

Hun blev hurtigt overrasket, da hun krydsede grænsen til Brasilien, hvor spansk pludselig slog fejl, og folk svarede hende flydende på portugisisk, selvom de forstod hendes ord.

Efter at have tilpasset sin udtale og lært de grundlæggende forskelle, faldt brikkerne på plads, og hun indså, hvor forskelligartet kulturen egentlig er.

Rejsen lærte hende, at kontinentet ikke blot er én sproglig enhed, men en mosaik af historiske spor.