Kan det betale sig at have en serviceaftale?

Kan det virkelig betale sig at have en serviceaftale? Det spørgsmål har jeg tumlet med i årevis. Altså, jeg har altid været sådan lidt… sparsommelig. Det føles jo lidt som at smide penge i havet, ikke? Specielt hvis man – ligesom mig – er ret handy og har en ven, der er mekaniker. Min bror fik engang en serviceaftale på sin spritnye bil, og han endte med at betale næsten dobbelt så meget i løbet af tre år, som han ville have gjort, hvis han bare havde lavet reparationer løbende. Det var en ordentlig øjenåbner! Hovsa, et par kommaer forsvandt vist der.

Sikkerheden er jo rart, selvfølgelig. Den der tryghed ved at vide, at man ikke pludselig står med en kæmpe regning for en defekt turbolader… (Det skete for en kollega, jeg ved det!) Men det er det der “men”, der gnaver. Hvor meget betaler man egentlig ekstra i længden? Jeg har prøvet at regne på det, flere gange, og jeg er stadig ikke helt sikker. Jeg har set statistikker, vistnok fra FDM eller sådan noget, der viste at… Nåh, jeg husker ikke tallene præcist, men det var noget med, at man kun sparede penge, hvis man kørte ret mange kilometer.

For mig ville det kun give mening med en serviceaftale på en gammel bil, en bil der er lidt… ja, usikker i sit slag. En bil, der allerede har givet så mange tegn på, at den kræver lidt mere kærlighed, end jeg orker at give den. En bil som min gamle Volvo, for eksempel – den spiste penge som en sulten ulv. Men en ny bil? En helt ny, skinnende bil? Nej, det føles bare unødvendigt. Det er som at købe forsikring mod at vinde i lotto – sandsynligheden er for lav. Jeg tror, jeg fortsætter med at spille på min egen intuition og handymand-skills, for nu. Men måske skal jeg alligevel lige kigge den der FDM-statistik igen…