Hvad er forskellen på dokumentar og reality tv?

Hvad er egentlig forskellen på en dokumentar og reality-tv? Det spørgsmål har jeg selv tumlet med, især efter jeg så den der dokumentar om isbjørne – så utroligt smukt filmet, men også så hjerteskærende. Og så den der reality-serie om de unge mødre – nå ja… Det er jo næsten som nat og dag, ikke?

Dokumentarer, for mig, føles som at kigge ind i en anden verden, ofte en jeg ikke kender. De forsøger at vise en sandhed, ja, nærmest en objektiv sandhed, ved at bruge virkelige interviews og faktiske hændelser. Tænk bare på den dokumentar jeg så om borgerkrigen i Syrien; det var voldsomt, men også utroligt vigtigt at se. Det var jo ikke bare underholdning, det var et forsøg på at vise en virkelighed, der var så langt fra min egen.

Reality-tv… åh, reality-tv. Det er noget helt andet. Det er mere… konstrueret, skal vi sige? De bruger selvfølgelig også filmteknikker, men målet er jo helt anderledes. Det handler om underholdning, og for at opnå det, ja, så bliver virkeligheden, lad os være ærlige, tit lidt manipuleret. Jeg husker en veninde, der var med i en reality-serie for et par år siden. Hun fortalte, hvordan de fik dem til at skændes, eller hvordan de klippet tingene sammen for at skabe drama, hvor der egentlig ikke var så meget drama. Det var jo nærmest et teaterstykke, men med “rigtige” mennesker. Er det overhovedet etisk? Det spørger jeg mig selv om. Det er sgu lidt ulækkert, når man tænker over det.

Jeg ved ikke, om man kan sætte tal på den præcise forskel, men pointen er, at dokumentarer forsøger at vise verden, som den er (eller i hvert fald, som filmskaberne ser den), mens reality-tv skaber en version af verden, som er underholdende, og ikke nødvendigvis sand. Det er lidt som at sammenligne et sandkorn med en kage: begge dele eksisterer, men de er bygget op på helt forskellige måder, og tjener forskellige formål. Og det gør jo en kæmpe forskel.