Hvad er den dårligste julekalender i Danmark?

Den julekalender Danmark elskede at hade: En genvisit til ‘Jul og grønne skove’

I december måned, hvor hyggen spreder sig som duften af brændte mandler, er det fast tradition at samles om julekalenderen. Men midt i et hav af hjertevarme fortællinger og nostalgiske gensyn gemmer der sig én, der skiller sig markant ud – og ikke på den gode måde. ‘Jul og grønne skove’ fra 1980, med Poul og Nulle i spidsen, har nemlig en særlig plads i den danske julehistorie: som den julekalender, mange elskede at hade.

Hvor de fleste julekalendere trækker på velkendte eventyr, søde karakterer og en klassisk julestemning, valgte ‘Jul og grønne skove’ en langt mere eksperimenterende og avantgardistisk tilgang. Poul og Nulle, kendt fra børneunderholdningen, tog os med ind i en verden fyldt med skæve karakterer, surreelle situationer og en handling, der ofte virkede mere forvirrende end sammenhængende.

Forestil dig det: En skov befolket af finurlige væsner, en julemand der mest af alt virker fraværende, og en fortælling, der smutter og snor sig uden tydelig retning. Det var præcis, hvad ‘Jul og grønne skove’ tilbød – eller rettere sagt, bød på.

Og netop her lå nok problemet. I en tid, hvor julekalenderen blev set som en traditionel og tryg ramme for hele familien, ramte ‘Jul og grønne skove’ ved siden af. Den legesyge, men samtidig fragmenterede stil, faldt ikke i god jord hos seerne. Mange følte sig forvirrede, frustrerede og direkte skuffede. I stedet for en varm og hyggelig stund foran fjernsynet, blev det en daglig kamp for at forstå, hvad der egentlig foregik.

Det er nemt at se, hvorfor ‘Jul og grønne skove’ er blevet stemplet som en af de dårligste julekalendere nogensinde. Den brød med alle konventioner og forsøgte at skabe noget nyt og anderledes, men endte i stedet med at fremmedgøre sit publikum. Den manglende rød tråd, de skøre karakterer og den generelle mangel på julehygge resulterede i en oplevelse, der primært huskes for sin upopularitet.

I dag, mange år efter sin oprindelige udsendelse, kan man måske se ‘Jul og grønne skove’ i et nyt lys. Måske var den sin tid forud? Måske var den et modigt forsøg på at udfordre normerne i en ellers konservativ genre? Uanset hvad, så er det svært at argumentere imod det faktum, at den ramte ved siden af.

‘Jul og grønne skove’ forbliver et interessant, men også et skræmmende eksempel på, hvad der kan ske, når ambitionerne overstiger evnerne til at skabe en engagerende og forståelig fortælling. Og selvom den aldrig vil blive husket for sine juleglæder, så har den i det mindste skrevet sig ind i historien som den julekalender, ingen rigtig forstod – men mange aldrig glemmer. Den står som et monument over et dristigt eksperiment, der desværre mislykkedes, og som en påmindelse om, at selv i julens magiske tid, er der grænser for, hvor langt man kan gå uden at miste sit publikum på vejen.