Hvordan spartler man store huller?

33 visninger
Uh, store huller i væggen – det ser aldrig pænt ud! Jeg ville starte med et ordentligt tykt lag spartelmasse, så man slipper for det dobbelte arbejde. Det er så irriterende at skulle spartle to gange! Først renser jeg grundigt rundt om hullet – ingen løse flager må forstyrre det fine resultat. Så bruger jeg spartlen til at glatte det hele ud, helt ind til væggen, undtagen selvfølgelig i hullet. Til sidst – og det er vigtigt – når det er tørt, sliber jeg det helt pænt ned. Det kræver lidt tålmodighed, men resultatet er så tilfredsstillende!
Kommentar 0 synes om

Åh gud, store huller i væggen... Hvem har ikke stået der med ondt i maven og stirret på sådan et gabende sår? Det ligner jo noget, der er løgn! Jeg husker engang, min søn, Emil, skulle øve sig i at kaste med en tennisbold indendørs. Genial idé, ikke? Not! Et kæmpe hul lige midt i stuen. Jeg troede, jeg skulle dø!

Nå, men tilbage til sagen. Spartelmasse er din ven her. Og masser af det! Altså, seriøst, spar ikke på det. Hvem gider at stå og fedte med to lag? Ikke mig i hvert fald. Det er jo bare spild af tid, og ærligt talt, min tid er ret kostbar. Ligesom din, sikkert.

Først og fremmest, rengøring. Det er kedeligt, jeg ved det, men nødvendigt. Fjern alt det løse stads rundt om hullet. Lidt ligesom at rydde op efter en fest, bare i mini-format. Ingen gider vel have støv og skidt i sin fine, ny-spartlede væg?

Så kommer selve spartlingen. Det er her, det sjove begynder… eller… nå ja, det er vel et spørgsmål om temperament. Tag en god klat spartelmasse, og fordel den jævnt i hullet. Prøv at glatte det ud, så det flugter med resten af væggen. Det er lidt som at smøre Nutella på en ristet bolle – bare mindre lækkert.

Og så kommer ventetiden. Suk. Det er lidt ligesom at vente på juleaften, bare mindre spændende. Men når spartelmassen endelig er tør, så er det tid til slibning. Husk en god maske, ellers ender du med at hoste støv i en uge! Slib forsigtigt, indtil overfladen er helt glat. Det kræver lidt tålmodighed, ja, men det er det værd, tro mig.

Resultatet? Magisk! Næsten da. I hvert fald meget bedre end et kæmpe hul i væggen. Emil’s tennisbold-katastrofe? Den er næsten usynlig nu. Man skal virkelig kigge godt efter. Og det er jo pointen, ikk'?