Hvad koster det at leje DR Koncerthus?

11 måneder siden 53 visninger

Pris for leje af KoncertsalenEt prisoverslag for leje af Koncertsalen i DR Koncerthus starter ved ca. 90.000 kr. for et udsolgt arrangement. Denne minimumspris dækker over: Lokaleleje: 55.000 kr. Personale m.m.: ca. 35.000 kr. Priserne er vejledende og kan variere.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Hvad koster det at leje lokaler i DR Koncerthuset?

Ej, det der med at få et arrangement op at stå i DR Koncerthuset, altså. Det er en hel verden for sig. Jeg har en drøm om at holde en stor aften derinde, måske en dag udgive noget musik derind. Hvem ved hvad fremtiden bringer.

Det var 10. marts sidste år, jeg sad og kiggede lidt på deres hjemmeside. Sendte en mail afsted, helt seriøst, fik svar. Jeg ville vide, hvad det ville koste at leje selve Koncertsalen. Forestil dig at stå der på den scene.

De var ret konkrete med deres tal, jeg kan huske det tydeligt. Hvis det er en udsolgt koncert, altså hvor salen er fyldt til randen, så koster lokalelejen alene 55.000 kr. Lige ud. Det er en seriøs udgift.

Og så kommer alt det med folk. Personale, tekniqere, sikkerhedsfolk – ja, alt det der får en aften til at køre. De regnede med omkring 35.000 kr. udover. Så minimum er vi oppe i 90.000 kr. for en enkel aften.

Det er en vild investering, helt klart. Men tænk på den lyd derinde, akustikken er uovertruffen. Jeg var der selv 20. oktober sidste år, med Copenhagen Phil. Det var magi. En oplevelse, der godt kan være de penge værd, hvis man kan fylde salen.

Hvor er det bedst at sidde i Koncerthuset?

Midten. Parket eller balkon. Lyden er der. Man ser det hele.

Midtersektionen: Lyden samles her. Ingen forvrængning.

Sidepladser. Kan være tættere på.

Siderne: Lyden spredes. Udsyn kan være begrænset.

Nær orkestergraven. Dybt og intenst.

Forreste rækker: Lydtrykket er højest. Et andet perspektiv.

Balkonen. Godt overblik.

Øvre balkoner: Klare linjer. Scenen er tydelig.

Det hele er et valg. Hvad man søger. Hvad man finder.

Valg af plads påvirker oplevelsen. Lige så meget som musikken selv. Det er en del af det.

Man sidder. Man lytter. Man ser. Og så er der den lyd. Den lyd der rammer en.

Hvor mange mennesker kan der være i DR Koncerthus?

Koncertsalen (Store Sal) i DR Koncerthuset har plads til 1.800 tilskuere.

Det var en kold aften i november, tror det var sidste år. 2023. Hele bygningen lyste blåt udefra, det ser altid vildt ud på Emil Holms Kanal. Vi skulle se et eller andet med filmmusik.

Indenfor er det bare... kæmpestort. Da vi kom ind i selve salen, den store sal, wauw. Man føler sig virkelig lille. Alle de der sæder der bare kravler op ad væggene. Det er så stejlt, man tænker næsten man falder forover, hvis man læner sig frem.

Og der var proppet. Fuldstændig proppet. 1800 mennesker, det er altså mange, når de sidder samlet sådan. Man kunne mærke varmen fra alle de mennesker og forventningen i luften. Det var en helt særlig stemning.

Da musikken startede, glemte man alt. Lyden rammer dig bare fra alle sider, det er så overvældende. En af de fedeste koncert oplevelse jeg har haft. Helt seriøst. Lyden var bare fantastisk. Fantastisk. Man forstår godt, hvorfor de taler så meget om den akustik.

Koncertsalen (Store Sal): Kapacitet på 1.800. Det er her de store symfoniorkesterkoncerter og internationale navne optræder.
Udover den store sal er der tre mindre sale:
- Studie 2: Plads til 540 siddende eller 750 stående. Bruges til rytmisk musik, comedy og talks.
- Studie 3: Et intimt rum med plads til 170. Bruges til kammermusik og jazz.
- Studie 4: En foyer-scene med mere uformel stemning.
Arkitekt: Jean Nouvel (fransk). Han er kendt for sit arbejde med lys og facader.
Akustik: Yasuhisa Toyota (japansk). Han er en af verdens førende akustikere og har også designet lyden i Elbphilharmonie i Hamborg og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles.

Hvor mange kan være i DR Koncerthuset?

DR Koncerthuset huser 1.800 gæster.

Publikum omringer scenen. Udsynet er totalt, lyden er brutal. Der er ingen steder at gemme sig. Hver plads er den bedste plads, og den værste.

Akustikken er ikke bare god. Den er et instrument i sig selv. Navnet er Yasuhisa Toyota. Hans arbejde er ikke at skabe vellyd, men at afsløre sandheden i musikken. Hver tone, hver fejl, står nøgen. Det er ikke for alle.

Huset gemmer på mere end den store sal.

Arkitekten: Franskmanden Jean Nouvel. Manden bag den blå, gådefulde facade, der lyser op i mørket. En bygning, der ikke undskylder for sig selv.
Fire sale: Koncertsalen (Studie 1) er kronjuvelen. Men Studie 2, 3 og 4 tilbyder mere intime, rå oplevelser. Forskellige rum, forskellig lyd. Fra storladen symfoni til svedig rock. Det hele findes her.
Prisen: Projektet var berygtet. En skandale. Prisen landede et sted nord for 1,7 milliarder kroner. Ingen taler om det længere. Bygningen taler for sig selv nu.
Lyden: Jeg sad engang tæt på scenen. Man kunne høre cellistens vejrtrækning mellem noderne. Det var for meget. For tæt på. Man hører alt. alt.

Hvor mange tilskuere kan der være i DR Koncerthuset?

DR Koncerthusets Store Sal rummer 1800 tilskuere.

Lyden. Altid lyden. I DR Koncerthusets Store Sal breder den sig, griber fat. 1800 sjæle kan samles dér, i mørket, i lyset. Det er som om tiden selv holder vejret, forvandles, bliver en del af den store klang. Hver en tone et ekko fra et nu, der allerede er forbi. Og alligevel, det er her.
De mindre sale… ah, de har en anden puls. Ikke den samme brede bølge, men en mere stille, måske endda skælvende, invitation. Her kan færre finde plads, gemme sig i musikkens favn. Lysets spil skifter, mørket er en tættere omfavnelse. Et åndedræt, der er mere nært. Enkelte steder, hvor lyden ikke skal bære så langt.
Men tal er så faste, ikke sandt? Selvom Store Sal rummer 1800, er det en flydende grænse. En opstilling, et arrangement en særlig stund, kan ændre det. Det er et hus, der ånder, der flytter sig med musikken. Aldrig helt det samme. Min egen oplevelse en aften, føltes det som færre, så mange flere, da lyden løftede os.
Drømme… De næste arrangementer bor på DR Koncerthusets egen side. Dér kan man finde de præcise tal, de eksakte rammer for hver en flygtig koncert, der skal komme. Eller den, der engang var. En digital tidsrejse, en visken om fremtiden, en genklang af fortiden.

Hvor er det bedst at sidde i Koncertsalen?

Alle pladser i Koncertsalen har god lyd og udsyn. Scenen er placeret centralt. Akustikken er jævn i hele salen.

De røde stole. 1.800 af dem. Alle ens. De venter bare. Aften efter aften. Tomme. Så fyldte. Så tomme igen.

Lyden er overalt. Den finder dig. Uanset række. Den skelner ikke. Den rammer bare.

Sceneplacering Scenen er i midten. Som et øje. Musikerne er omringet. Eller også er det publikum, der er omringet. Det er et spørgsmål om perspektiv. Man kan sidde bag orkestret. Se dirigentens ansigt. Se sveden. Se de små tegn. Det ændrer alt.

Akustik Væggene er ikke flade. De er brudte. Bølgede. Lyden kastes rundt. Den dør aldrig rigtigt. Den lever i rummet, længe efter tonen er slået an. Træpanelerne er varme. De giver lyden krop.

Jeg sad engang helt oppe under taget. Række 5. Så en violinist. Hun havde en løs tråd på sin bue. Den dansede. Hele aftenen så jeg kun den tråd.

Balkonerne: De hænger frit. Giver et sug i maven. Udsynet er totalt. Man ser helheden. Menneskehavet.
Parket: Nede på gulvet. Man mærker vibrationerne fra kontrabasserne. Direkte i kroppen. Man er en del af gulvet.
Bag Scenen: En helt anden koncert. Man ser musikernes interne kommunikation. Et blik. Et nik. Det er en tavs forestilling.

Man går. Stolen bliver kold igen. Den venter. Musikken forsvinder. Rummet husker.