Hvad hedder de forskellige genrer?

Hvad hedder de forskellige genrer: Epik, lyrik og drama

At kende til de litterære hovedgenrer hjælper dig med at forstå forskellene mellem skønlitteratur og sagprosa. Lær de vigtigste kategorier og eksempler at kende for at få bedre overblik over litteraturens verden.

Hvad er de tre litterære hovedgenrer?

Inden for litteratur og sprog deler man traditionelt tekster op i tre store hovedgenrer: epik lyrik og drama. Det kan virke forvirrende i starten. Men bare rolig. Epik er fortællinger, lyrik er digte, og drama er skuespil. Disse kategorier hjælper os med at forstå tekstens formål og opbygning.

Lad os være ærlige - mange tror, at læsning af skønlitteratur er på retur, men det passer ikke. Omkring 23 pct. af befolkningen læser faktisk skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Det er en markant stigning fra tidligere årtier.

Selvom mange genrer kæmper om opmærksomheden, er krimi (en undergenre af epik) klart mest populær. Lidt over 30 pct. af læserne foretrækker nemlig spænding. Jeg husker tydeligt, da jeg selv første gang prøvede at analysere en novelle. Jeg forvekslede konstant epik med drama, indtil jeg indså, at drama primært består af replikker. Men der er én bestemt informationsgenre, som næsten alle tager fejl af - det forklarer jeg længere nede i afsnittet om sagprosa.

Epik (fortællende tekster)

Epik dækker over tekster, der har en fortæller. Det er her, du finder romaner, noveller, eventyr, fabel og sagn. Inden for epikken findes der et utal af undergenrer som fantasy, gyser, science fiction, krimi og romance. Det handler grundlæggende om et handlingsforløb i tid, hvor læseren tages med på en rejse. Enten gennem en alvidende fortæller eller en jeg-fortæller. Opbygningen kan være lineær eller springe i tid, hvilket giver forfatteren stor frihed. Helt simpelt. Læseren guides sikkert gennem historien.

Lyrik (digtning)

Lyrik skiller sig ud ved at være skrevet i vers med en bestemt rytme eller linjeskift. Tænk på digte, sange, salmer, rim og remser. Her er fokus ofte på følelser, stemninger og øjebliksbilleder frem for en fremadskridende handling. Sproget er tit fortættet, fyldt med metaforer og symbolik, som kræver, at læseren læser mellem linjerne. Det kræver tålmodighed. Nogle digte kan læses på et minut, men tager en time at forstå til fulde.

Drama (skuespil)

Drama - og dette overrasker faktisk mange - er primært skrevet for at blive opført af skuespillere, ikke bare læst i en bog. Teksten er bygget op af dialog, replikker og regibemærkninger, der fortæller, hvordan scenen ser ud. Filmmanuskripter, teaterstykker og hørespil hører alle til her. Spændingen ligger i interaktionen mellem karaktererne, og som læser af et drama skal man selv forestille sig handlingen og omgivelserne ud fra de talte ord.

Dyk ned i undergenrerne: Fra fantasy til krimi

Når du har styr på de overordnede kategorier, bliver det sjovt at kigge på undergenrerne. Her finder vi alt det, der gør læsning spændende og varieret.

Inden for epikken er mangfoldigheden enorm. Omkring 40 pct. af dem, der slet ikke læser bøger, angiver manglende interesse som hovedårsagen. Men ofte handler det bare om ikke at have fundet den rette undergenre endnu. Jeg plejede selv at hade historiske romaner. Jeg fandt dem knastørre. Lige indtil jeg læste en velresearchet bog om Anden Verdenskrig, som ændrede mit syn fuldstændig. Undergenrer som romance, science fiction og gyser har hver deres unikke træk, der taler til forskellige læsere. Hvis man giver dem en chance, er der noget for enhver smag. Uden tvivl.

Sagprosa og fakta: Informationsgenrer vs opinionsgenrer

Når vi forlader skønlitteraturen, træder vi ind i sagprosa og informationsgenrer. Sagprosa eller faglitteratur handler om den virkelige verden og har til formål at informere, overbevise eller instruere modtageren.

Data viser, at læsning af fakta stadig holder ved. Andelen, der læser faglitteratur dagligt, ligger ret stabilt på omkring 14 pct. I min tid som formidler har jeg ofte set folk blande sagprosaens underkategorier sammen. Her er den bestemte informationsgenre, jeg nævnte tidligere: Læserbrevet. Mange tror fejlagtigt, at læserbrevet er en informationsgenre, bare fordi det står trykt i en avis ved siden af nyhederne. Men det er det ikke. Det er ren opinionsgenre, gennemsyret af afsenderens personlige holdninger. At kende forskellen er afgørende.

Informationsgenrer

Disse tekster vil udelukkende give læseren viden og fakta på en neutral, objektiv måde. Eksemplerne tæller nyhedsartikler, reportager, leksikonartikler og biografier. Målet er formidling af virkeligheden uden at skribentens personlige holdning skinner igennem. Læseren skal selv kunne danne sin mening.

Opinionsgenrer (holdningsstoffet)

Her vil skribenten dele en mening, overtale eller starte en debat. Det er tekster som læserbreve, klummer, debatindlæg og ledere. Ofte finder man et stærkt og personligt sprogbrug her. Sjældent har jeg set folk fange denne forskel i første forsøg. Da jeg startede med at skrive, rodede jeg altid fakta og holdninger sammen. Det kostede mig mange rettelser, men nu ved jeg, at meninger hører til her.

Sådan kender du forskel på hovedgenrerne

Epik

• Romaner, noveller, eventyr

• Fortæller en fremadskridende historie

• Har en fortæller (jeg-fortæller eller alvidende)

Lyrik

• Digte, sange, salmer

• Udtrykker følelser og øjebliksstemninger

• Opdelt i vers, strofer og har ofte rytme

Drama

• Teaterstykker, filmmanuskripter, hørespil

• Skrevet til at blive opført på en scene eller skærm

• Består udelukkende af dialog og regibemærkninger

Sagprosa

• Nyhedsartikler, læserbreve, biografier

• Formidler fakta, holdninger eller viden om virkeligheden

• Fagligt sprog, kildebrug og argumenterende struktur

Lars' vej til læseglæde: Fra modstand til krimifan

Lars, en 34-årig håndværker fra Odense, læste aldrig skønlitteratur. Han mente, at bøger var kedelige og tog for meget tid fra hans travle hverdag.

Han prøvede engang at læse en klassisk historisk roman for at imponere sin kæreste. Det fejlede fuldstændig - han faldt i søvn efter to sider på grund af det tunge og langsomme sprog.

En kollega stak ham en moderne dansk krimi og bad ham bare læse første kapitel. Pludselig fangede epikkens fremadskridende handling og høje tempo ham fuldstændig.

Efter blot tre uger havde han læst bogen færdig. Han indså, at problemet ikke var at læse, men at han simpelthen ikke havde fundet den rigtige undergenre endnu.

Sofies kamp med sagprosa i gymnasiet

Sofie, en 17-årig gymnasieelev i Aarhus, kæmpede gevaldigt med at skelne mellem informationsgenrer og opinionsgenrer. Hendes tekstanalyse manglede altid præcision.

Hun analyserede ofte et læserbrev, som om det var en objektiv nyhedsartikel. Det resulterede i lave karakterer, da hun fuldstændig missede forfatterens subjektive dagsorden.

Hendes lærer viste hende, hvordan man leder efter personlige pronominer og værdiladede ord. Sofie begyndte bevidst at scanne tekster for disse markører, før hun gik i gang med selve læsningen.

En måned senere gik hendes karakter mærkbart op. Hun kunne nu lynhurtigt afkode, om en skribent blot ville informere hende eller forsøgte at overtale hende.