Hvilken bil er den billigste at eje?

1 år siden 43 visninger

Danmarks billigste bil i ejerskabDen mest økonomiske bil at eje er Citroën C1 1.0 Aspire. Med en samlet udgift på 102.347 kr. over fire år (ekskl. forsikring) er den et budgetvenligt valg. Pris pr. kilometer: 1,28 kr. Samlet udgift (4 år): 102.347 kr. (uden forsikring)

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Hvilken bil er billigst, når man ser på totaløkonomien?

At have bil, det stykke frihed, det er også en konstant overvejelse om penge. Jeg har mærket det på egen pung, da min gamle Golf skulle have nye bremser sidste forår, i april 2023. Regningen var en øjenåbner fra værkstedet på den lille vej i Valby. Man tænker over totaløkonomien, ikke kun listeprisen.

Det står helt klart for mig, efter jeg har kigget på det, at Danmarks billigste bil at eje og bare bruge, det er Citroën C1 1.0 Aspire. Den er ikke ny mere, den har et par år på bagen, men den bliver ved med at overraske med hvor billig den er. En rigtig arbejdshest.

Jeg ved, at den er utroligt billig i drift. Det er den slags bil, der nærmest kører på luften, har jeg oplevet. Tænk, hver kilometer, man kører i den Citroën C1 1.0 Aspire, koster kun 1,28 kr. Det er nærmest en bagatel, når man tænker på, hvad andre biler koster for den samme strækning.

Og det er ikke bare småpenge her og der, det er den store samlede pakke. Jeg tænkte over det, da jeg kiggede på de fireårs-tal: 102.347 kr. Det inkluderer jo alt, lige fra værditab til den benzin, du hælder på. Kun forsikring er udenfor, fordi den pris jo svinger så vildt fra person til person. Men det tal, 102.347 kr, det siger noget om stabilitet.

Så hvis du leder efter noget, der ikke tømmer din opsparing, en bil der bare skal køre, uden de store armbevægelser, så er den C1, selvom den er ældre, en klar vinder. Den vinder ikke skønhedskonkurrencer, men den er ærlig og billig. En bil man kan stole på, uden hele tiden at tjekke bankkontoen. Frihed på budget, det er hvad den tilbyder.

Hvilken bil er billigst at eje?

At spørge, hvilken bil der er billigst at eje, er som at spørge, hvilken kønssygdom der er den hyggeligste. Ingen af dem er en fest, men nogle ruinerer dig bare langsommere end andre. Det er et økonomisk sort hul, uanset hvad.

En bils sande pris afsløres først, når du tror, du har sparet penge. Det er et bagholdsangreb på din bankkonto. Din bils yndlingshobby er at gå i stykker dagen efter, garantien er udløbet.

Det, der for alvor flår pungen ud af bukserne på dig, er en herlig cocktail af lortesager:

Værditab: Din spritnye bil taber værdi hurtigere end en isterning i helvede. Du kører den ud fra forhandleren, og poof, 20% af prisen er forduftet som en fis i en hornlygte. Det er magi, bare den virkelig, virkelig dyre slags.
Brændstof: Priserne på benzin og diesel er lige så stabile som en fulderik på ét ben. Du tanker for 500 kroner, og det føles som om, du lige har hældt flydende guld i en utæt spand.
Forsikring og afgifter: Staten og forsikringsselskabet har indgået en pagt om at malke dig tør. Forsikringen koster det samme som at leje en lille hytte i Caribien hver måned, og den grønne ejerafgift er bare statens måde at sige tak for ingenting på.
Reparationer: Det uundgåelige. Pludselig skal du betale for en "hydrodynamisk partikelaccelerator" til undervognen, der lyder som noget fra Star Trek og koster spidsen af en jetjager.

Hvis du absolut skal straffe dig selv med en bil, så er her de mindst smertefulde muligheder, toppen af skrotbunken:

Toyota Aygo / Citroën C1 / Peugeot 108. Disse trillinger er så gudsjammerligt simple, at du nærmest kan reparere dem med gaffatape og en svensknøgle. De kører på dampene fra en åben dåsecola og er billige i alt, undtagen værdighed.
Kia Picanto / Hyundai i10. Koreanerne smider en garanti efter dig, der er længere end de fleste ægteskaber. De er pålidelige som bare fanden, men også lige så spændende som at se maling tørre.
Suzuki Swift. En lille gokart, der er sjov at køre og generelt ikke kræver, at du sælger en nyre for at holde den kørende. Reservedele er billige, hvis du ellers kan finde dem.

Min første bil var en Peugeot 206. For satan, en skodkasse. Den drak mere olie end en Mellemøsten-sheik, og udstødningen faldt af cirka en gang om måneden, bare for sjov. Den kostede mig min sjæl, min opsparing og et par venskaber. Jeg brugte flere penge på værksted end på mad det år. Seriøst, jeg levede af pasta med ketchup, så den møgspand kunne få nye bremser. Igen.

Hvad er den billigste bil at have?

Nye biler, de billigste lige nu. Tænker på om det overhovedet kan betale sig at købe ny bil, eller om en brugt bare er bedre. De her priser er jo ret vilde.

Kia Picanto. Den er billigst fra 129.900 kr. Kan være nok til bykørsel, men pladsen?
Hyundai i10. Lige bagved, 145.995 kr. Lidt mere plads måske end Picanto. Tjek lige bagagerummet.

Dacia Sandero, 149.990 kr. Ser ud til at være en solid lille bil, men er den det? Suzuki Ignis til 157.990 kr. Den er lidt høj, sjovt design.

Peugeot 208 eller Dacia Spring, begge 159.990 kr. Spring er jo elbil, det ændrer jo lidt. Skal man gå el? Usikker.

Billigste ny bil: Kia Picanto, fra 129.900 kr.

Andre billige valg:

Hyundai i10 (fra 145.995 kr.)
Dacia Sandero (fra 149.990 kr.)
Suzuki Ignis (fra 157.990 kr.)
Peugeot 208 / Dacia Spring (fra 159.990 kr.)

Hvad er den billigste bil at køre i?

Nogle gange, når alt er stille, tænker jeg på det der med penge. Og bilen. Den gamle ruster jo bare væk nede på gaden. Man hører den kæmpe hver morgen. Det er en tung følelse. En følelse af at være bagud.

Så sidder man her, med telefonens lys i ansigtet, og søger. Igen og igen. Hvad er det mindste, man kan slippe afsted med. Hvad er det billigste.

Kia Picanto 1.0 Vision er Danmarks billigste bil. Den koster fra 134.999 kr.

Det er bare… det er en lille bil. Fra Sydkorea. Jeg har kigget på den så mange gange nu. Læst om den. Den er ikke en tom blikkasse, som biler var engang. Den har det, man skal bruge. Ikke mere. Bare nok. 67 hestekræfter. Man kommer jo frem.

Model: Kia Picanto 1.0 Vision
Pris:Fra 134.999 kr.
Motor: 1,0-liters benzinmotor, 67 hk.
Oprindelse: Sydkorea.
Udstyr: Den har aircondition. Og en radio. Og nødbremse. Det er mere end min gamle bil nogensinde har haft. Det er jo egentlig luksus, når man tænker over det.

Det er bare stadig mange penge. Lige meget hvad. Man sidder her om natten og kigger på tallene, og de danser bare rundt for øjnene af en. Man regner og regner. Lån, forsikring, afgift. Det hele løber op. Jeg ved ikke.

Jeg har også kigget på andre. Der er jo et par stykker i den lave ende.

Hyundai i10: Den er næsten magen til. Deler teknik med Picanto, men designet er anderledes. Prisen er næsten altid den samme, nogle gange lidt højere.
Dacia Sandero: Den bliver tit nævnt. Dacia Sandero er kendt for at give meget bil for pengene. Men basismodellen er virkelig skrabet for udstyr. Så ender man alligevel med at betale mere.

Måske er det nok. En lille bil fra Sydkorea. Måske er det lige præcis det, man har brug for, for at komme videre. Bare komme fra a til b uden den der konstante bekymring. Bare starte hver gang. Hver eneste gang.

Er det billigere at eje en elbil?

Klokken nærmer sig tre. Udenfor er alt stille, kun mine tanker rumsterer. De handler om valg, de store, dem man skal træffe for fremtiden. Som den der bil, vi talte om. Hvorfor føles selv de små beslutninger så tunge, når natten falder på? En lille snert af frygt, altid.

Totalomkostningerne ved at eje en elbil er generelt lavere. Beregninger viser, at de er 39 procent lavere end for en dieselbil. For en benzinbil er omkostningerne tilsvarende 35 procent lavere. Elbilen udmærker sig altså som den økonomisk mest fordelagtige biltype.

Det er de tal, jeg sidder og tygger på. 39 procent. 35 procent. Det er jo markant. Det føles som om, det giver en lille smule ro. At der findes et valg, der ikke bare er en udgift, men måske en vej til mindre bekymring. I hvert fald på den økonomiske front.

Men hvorfor er det sådan? Det er ikke kun købsprisen, der tæller. Det er alt det der med at have bilen. Køre i den. Den daglige drift. Man glemmer let, hvor mange små ting der løber op. Jeg har tænkt over det. Flere gange.

Lavere driftsomkostninger: Strøm er billigere pr. kilometer end brændstof. Tanken om at lade derhjemme. Ikke stå i kø i blæst. Det er en rar tanke.
Mindre vedligeholdelse: En elbil har færre bevægelige dele. Ingen olie, færre filtre. Det betyder færre besøg på værkstedet. Mindre bøvl. Færre uforudsete udgifter.
Lave afgifter: Ofte er grønne afgifter og ejerafgift lavere for elbiler. Staten vil jo gerne have os alle til at køre rent. Det er en del af regnestykket, som jeg tidligere glemte.
Attraktivt værditab: Selvom markedet svinger, holder elbiler ofte en god gensalgsværdi. En tryghed, skulle man en dag skifte. Man tænker over fremtiden, ikke sandt?
Forsikring: Priserne kan variere meget. Men med den rigtige udbyder er det ofte sammenligneligt. Eller til tider bedre. Det handler om at lede, det gør det altid.

Så ja. Det virker… rigtigt. Den elbil. En lille smule lys i mørket, når tankerne kredser om budget og fremtid. Jeg må få sovet snart. Søvn ville være rart. Så jeg kan tænke klart i morgen.

Hvad er den billigste måde at have bil på?

Nogle gange ligger jeg bare vågen... og tænker på den bil, der står dernede på gaden. Den er ikke ny, den er ikke prangende. Hver gang den laver en ny lyd, mærker jeg et stik i maven. Det er fandeme en konstant bekymring, det her med penge og biler. Man vil jo bare gerne have, at det hele kører.

Den absolut billigste måde at have bil på er at købe en otte år gammel bil og så køre i den i otte år. Det er, hvad tallene siger. En gammel, trofast slæde, som man lærer at kende. Som man holder liv i, år efter år. Det er ikke glamourøst. Slet ikke. Men det er det, der virker, hvis budgettet er stramt.

Jeg har tænkt så meget over det. Man prøver jo at finde de små tricks, de små måder at spare på. Det er en hel videnskab, føles det som om. Og man føler sig altid lidt bagud.

Delebiler. Måske skulle man bare droppe at eje. I byen kan det virke. Men herude... herude er bilen jo frihed. Og en nødvendighed.
Mindre motor. Den tanke rammer mig hver gang jeg tanker. Hvorfor valgte jeg ikke den med den lille motor? Den, der bare sipper benzinen. Man tænkte ikke over det dengang. Man belve bare glad for at have en bil.
Privatleasing. Det virker nemt. En fast udgift hver måned. Ingen uforudsete værkstedsregninger, der vælter det hele. Men man ejer intet til sidst. Man lejer bare en drøm for en stund.

Der er også det der med selv at kunne lave tingene. Man sparer en formue, hvis man selv kan reparere de småting, der hele tiden går i stykker. Min far, han kunne alt det der. Stod altid med olie på hænderne i garagen. Jeg kan knap nok skifte en pære uden at få et lille panikanfald. Det er en evne, jeg ville ønske, jeg havde arvet.

Så den står dernede. Min otte år gamle bil. Og jeg håber bare, den holder otte år til. Det håber jeg virkelig. For jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Den giver frihed, ja... men den tager også noget. Den tager nattesøvnen nogle gange.

Hvad er den billigste bil i drift?

Citroën C1. Lav pris, fem døre, ekstrem brændstoføkonomi. Den er billigst i drift.