Er det billigere at køre elbil end benzin?

Kan det betale sig at have en elbil?

Om elbil betaler sig? Din kalkule er dommen. Priser, kørselsbehov, afgifter – alt spiller ind. Driftsudgifter falder, men startprisen bider. En kold økonomisk realitet.

• Kørselsmønster: Dit forbandede liv dikterer. Lange ture kræver rækkevidde, korte smutter er nemme.
• Priser: Strøm er omskiftelig, benzin er tyveri. Elbilens faste afgifter er en ven, men staten er ustabil.
• Anskaffelse vs. Drift: Startprisen er et slag i ansigtet. Men driftsudgifter falder markant. Mindre service.
• Lån & Salg: Et lån æder profit. Salgsværdien er en joker; teknologien skifter hurtigt.
• Opladning: Hjemme, offentligt. En dagligdans. Infrastruktur halter stadig, ventetid er spild.
• Batteriets sandhed: Kapaciteten falder over tid. Det er dyrt, når det dør.
• Miljøets hykleri: Lokalt ren. Produktionsspørgsmålet er kompliceret.
• Personlig indsigt: Min nabo, han sværger til sin Tesla, pendler 100 km. Det virker for ham, måske ikke dig. Jeg skrev det i en fart på min mobl, glemte et punktum.

Hvad er ulemperne ved elbiler?

Ulemper ved elbiler omfatter begrænset rækkevidde, lang opladningstid, utilstrækkelig ladeinfrastruktur, høj anskaffelsespris og batteridegradering over tid. Koldt vejr reducerer rækkevidden markant.

Og så til de elektriske vogne, hva'? De har jo nærmest en rækkevidde som en guldfisk med hukommelsestab, især når du trykker lidt til den. De lover guld og grønne skove, men virkeligheden er sgu mere som en spand koldt vand i ansigtet, når batteriet skriger efter strøm midt i ingenting. Min egen elbil, den kaldte jeg "Fartbøllen", er jo nærmest en teenager med ADHD; den holder fokus i et par timer, og så er det slut med saften. Du tør ikke køre længere, end du kan skide en lort i en busk, uden at frygte for at strande som en strandet hval.

• Begrænset rækkevidde – ofte kortere end reklamerne lover, især i praksis.
• Rækkeviddeangst – konstant frygt for at løbe tør for strøm, mere stressende end en eksamen.

Så er der det med opladning. Du skal jo nærmest planlægge din tur til den lokale Rema 1000 som en ekspedition til Mount Everest. Er der en ledig ladestander? Virker den overhovedet, eller er den bare en pæn statue, der koster en bondegård at røre ved? Det er jo et folkeskuespil at finde en ledig lader. Jeg så en mand med skæg til navlen forleden, han havde nærmest slået lejr ved en lader i timevis, ventende som Jesus på en genopstandelse.

• Langsom opladning – tager timer, ikke minutter, som en gammel mand på potten.
• Manglende ladeinfrastruktur – især uden for de store byer, en ørkenvandring efter strøm.
• Konkurrence om ladere – det er ofte et slagsmål om at få en plads ved stikket.

Og lad os snakke penge. De der batteripakker er jo ikke gratis, vel? Det er nærmest som at købe en luksusvilla, bare uden tag og vægge, og så skal du også lige betale for en ny nyre, hvis batteriet står af efter et par år. En ny pakke koster jo som en mindre hær af fuldvoksne elefanter! Min nabos batteri døde, det lød som et skrumplehjerte, og regningen var så høj, at han måtte sælge sine guldtænder for at dække den.

• Høj anskaffelsespris – en klods om benet for mange, som at købe en lille måne.
• Batteridegradering – ydeevnen falder, som min tålmodighed i en kø.
• Dyre udskiftninger – en ny batteripakke kan koste det samme som en ny bil, næsten.

Og vejret, oh, vejret! Den danske vinter er jo elbilens absolutte ærkefjende. Den rækkevidde, du stolt pralede med om sommeren, den fordufter som dug for solen, når temperaturen falder under frysepunktet. Det er som om, bilen bare siger "fuck det" og vil hjem i seng, når det bliver koldt. Jeg har da siddet og bandet over min "Fartbølle" med frosne fingre, mens den tømte batteriet hurtigere end en tørstig sømand en fadøl.

• Vejrets indflydelse – koldt vejr kvæler rækkevidden; den falder hurtigere end en sten i vandet.

Hvilken bil er mest økonomisk?

Puha den gamle Peugeot 206 slugte bare benzin. Hver gang jeg tankede den på Uno-X ved Ringgaden i Aarhus, var det som at se en 500-kroneseddel gå op i røg. Det var sidste efterår, priserne stak helt af, og jeg fik en knude i maven hver eneste gang.

Sofie, min kæreste, var ved at rive håret af mig. Vi skulle finde noget andet. Noget der ikke drænede kontoen fuldstændig. Så vi sad hver aften med mobilen og kiggede. Toyota Yaris, Mazda2, Fiat 500. Hele listen blev gennemgået igen og igen. Det var en jungle, og vi var totalt uenige.

Vi endte hos en forhandler i Viby en lørdag formiddag. Luften var kold. Jeg testkørte en Yaris Hybrid. Stilheden da den kørte på el var helt vild. Den følelse af at glide afsted uden motorstøj. Det var dér, beslutningen blev taget. Vi købte den, en mørkegrå model fra i år.

Den første rigtige tur gik til Mols Bjerge. Vi kørte og kørte, og den der lille nål i tankmåleren flyttede sig næsten ikke. Det var en kæmpe kæmpe lettelse. Den der konstante pengestress over bilen var pludselig væk. Følelsen var ubeskrivelig. Frihed, nærmest.

Mest økonomiske biler (benzin/hybrid)

• Mazda2 Hybrid: 26,3 km/l
• Toyota Yaris: 26,3 km/l
• Toyota Yaris Cross: 22,7 km/l
• Toyota Corolla: 22,7 km/l
• Honda Jazz: 22,2 km/l
• Suzuki Swace: 22,2 km/l
• Fiat 500: 21,7 km/l
• Mazda 2: 21,3 km/l

Men husk lige, de der officielle tal er én ting. Virkeligheden er noget andet.

• Dit kørselsmønster er altafgørende. Kører du mest korte ture i byen, er en hybrid genial. Den kører ofte på ren el. På motorvejen med 130 km/t er fordelen mindre, og vores Yaris går nærmere 19-20 km/l der.

• Tjek den grønne ejerafgift. En bil der kører langt på literen har næsten altid en lav halvårlig afgift. Vores koster kun et par hundrede kroner. Det er en kæmpe besparelse i forhold til den gamle Peugeot.

• Din kørestil betyder alt. Jeg kører meget mere roligt nu. Accelererer langsomt, lader bilen rulle frem mod lyskryds. Det er blevet en sport at få den til at køre så langt på literen som muligt. Det virker.