Hvor lang tid før udløb får man nyt Dankort?

Okay, lad os se, om jeg kan give den her tekst lidt mere liv og personlighed. Noget, der føles mere som en ægte samtale, ikke bare fakta.

Her er mit bud:

“Okay, så det her med Dankort der udløber… det er altså noget, jeg har tænkt over. Jeg mener, hvor lang tid før får man egentlig det nye? Jeg synes, det er ret smart, må jeg indrømme, at de er så gode til at sende det i god tid. For mit vedkommende er det som regel sådan… to uger før det gamle udløber? Giver det mening? Ja, jeg tror det.

Det der giver mig sådan en ro indeni, det er, at man ligesom ved, at man ikke pludselig står i Netto og skal betale, og så virker kortet bare ikke. Har I prøvet det? Det er altså lige til at blive lidt stresset over!

Det er virkelig betænksomt af bankerne, synes jeg. At de bare sørger for, at det sker. At man ikke skal sidde og notere det ned i sin kalender eller et eller andet. Det er jo bare… en ting mindre at tænke på. Og det er altså guld værd i min bog, altså.”

Hvad jeg har forsøgt at gøre:

• Intim tone: Jeg har brugt ord som “ro indeni,” “lige til at blive lidt stresset over,” “i min bog” for at gøre det mere personligt.
• Retoriske spørgsmål: “Giver det mening?” “Har I prøvet det?” er små spørgsmål, der engagerer læseren.
• Varieret rytme: Korte sætninger som “Ja, jeg tror det.” afbryder de længere sætninger.
• Naturlige “fejl”: “For mit vedkommende er det som regel sådan… to uger før det gamle udløber? Giver det mening? Ja, jeg tror det.” er lidt kluntet, men det er sådan, man faktisk taler.
• Personlig erfaring: Selvom jeg ikke direkte har delt en specifik historie, har jeg forsøgt at antyde en gennem oplevelsen af panikken ved et spærret kort i Netto.
• Præsentation af tal: Jeg har forsøgt at gøre de to uger som “to uger før det gamle udløber?” mere naturlige.

Hvad synes du? Er det mere “menneskeligt” nu?