Hvornår kom de første tyrkere til Danmark?

Hvornår kom tyrkerne til Danmark?

Okay, lad os se... Tyrkere i Danmark, ja? Hmm, jeg kan fortælle dig, jeg husker da min far fortalte om de første tyrkiske familier, der kom til vores by. Det må ha' været engang i 70'erne.

Jeg ved jo ikke præcis hvornår den første tyrker satte foden her, men graferne viser, at et stort antal kom før 1986. Det passer med det billede, jeg har i hovedet.

Det var vel dengang i 60'erne, da Danmark åbnede dørene for folk fra Tyrkiet, for at arbejde. Jeg mindes fars historier om det. En helt ny verden, kan man sige. Det var ikke bare lige pludselig.

Hvornår kom palæstinenserne til Danmark?

Palæstinensere kom til Danmark i to store bølger. Den første, omkring 1000 mennesker, ankom i kølvandet på Seksdageskrigen i 1967-68. Det var en periode præget af massiv uro og fordrivelser i Mellemøsten – et sandt inferno, om man vil. Tænk sig, at forlade alt, man kender, sin historie… det kræver en enorm styrke. Hvem ved, hvor mange af dem der stadig er her? Måske er der nogen, jeg har mødt.

En langt større bølge, omkring 6000 palæstinensere, kom i midten af 1980’erne. Årsagerne til denne migration er mere komplekse og involverede nok både politiske og økonomiske faktorer. Det er jo altid en kombination af ting, der driver mennesker til at flytte. Mit eget liv, for eksempel, blev forandret af min mor der fik job i Odense i 80'erne – det har påvirket hele min familie.

Det er vigtigt at huske, at disse tal er omtrentlige. Der har naturligvis været en konstant, om end mindre, strøm af palæstinensiske indvandrere til Danmark i årene mellem disse to store bølger, og også siden. Det er et dynamisk billede, ikke et statisk fotografi. Livet, som vi jo ved, er altid i bevægelse.

Man kan nævne Jyllands-Postens artikler, der f.eks. beskriver palæstinensernes liv i Danmark i dag, men sådan journalistik er jo altid en vinkel på en virkelighed. Der er mange perspektiver og oplevelser, der ikke er med. De individuelle skæbner er utroligt interessante at analysere. Jeg husker en diskussion jeg havde med min historieprofessor om det tilbage i 2007, hvor vi talte om… nej, lige præcis det er ikke relevant.

Hvornår kom de første gæstearbejdere til Danmark?

Okay, her går vi:

Det var vist i tresserne, helt præcist omkring '67 – der kom de første gæstearbejdere. Husker det fra historietimerne, altså, var jo ikke selv født. Men min morfar snakkede tit om det. De kom fra Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan – sådan nogle steder. Det var primært mænd, fik jeg fortalt.

• Det var jo planen, at de kun skulle være her kort tid.
• Arbejde, tjene penge og så hjem igen.
• Men mange blev jo hængende, og det er jo så en helt anden historie.

Min morfar arbejdede på en fabrik dengang, og han sagde, at de var glade for at få hjælp. Der manglede hænder, sagde han altid. Men han sagde også, at det var svært for dem, fordi de var så forskellige. Han var selv lidt af en særling, haha. Men han var altid god mod dem.

Jeg husker en gang, han fortalte om en tyrkisk mand, Mehmet, tror jeg han hed. Mehmet havde savnet sin familie så meget, at han havde grædt på jobbet. Morfar havde givet ham en ekstra pause og tilbudt ham et lift hjem. Det var en fin historie.

Men ja, 1967. Der startede det, sådan cirka.

Hvornår kom de første gæstearbejdere til Tyskland?

Okay, klokken er alt for meget. Jeg ligger her og tænker... på gæstearbejderne. Det var i oktober 1961, ikke? Eller var det...? Åh, ja, 50 år siden i år, så ja, 1961. De første tyrkere. Kom til Vesttyskland. Det var et år efter muren. Muren… den er bare et mærkeligt billede, der dukker op i mit hoved. Hvidkalket, kold.

• De kom for at arbejde.
• De var nødvendige. Der var mangel på arbejdskraft.
• Økonomisk mirakel, sagde de. Et mirakel der krævede hænder. Mange hænder.

Jeg ved ikke helt, hvordan man skal … hvad man skal… føle. Jeg læste om det i Information. Artiklen var lang. Jeg husker … ja, jeg husker det var om tyrkerne. De kom til Tyskland. For at arbejde. For at … hvad var det de sagde? At bygge landet op. Et nyt land. En ny tid. En ny … ting.

Det var jo en anden tid. Alt var anderledes. Mangel på alt. Undtagen måske... håb. Folk havde et håb dengang. Eller måske troede de det. Måske var det kun mig, der tænker sådan her sent om natten.

Det hele var … kompliceret. Folk flyttede. De fandt arbejde. Arbejdet var der. Men.. var det godt arbejde? Var de glade? Var de lykkelige? Var de tilfredse? Spørgsmål, jeg ikke kan svare på. Spørgsmål, jeg burde vide mere om. Men jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke.

1961. Oktober. Tyrkiet. Tyskland. Det er… meget. For meget. Jeg skal sove. Jeg skal sove nu.

Hvornår kom gæstearbejderen til Danmark?

Argh, det der med gæstearbejdere… fik lige en sms fra min søster, hun skal til en eller anden foredrag om det i aften, irriterende!

• 60'erne, husker jeg vagt noget om det fra historie. Industrien, ja, der var jo mangel på arbejdskraft.
• Positiv modtagelse i starten? Tjah, mange tror nok det var idyl, men det var det jo ikke for alle. Min farfar fortalte altid om…nå ja, han var jo snedker. Ingen gæstearbejdere der, tror jeg.
• 80'erne og 90'erne... stramning af lovgivningen. Det er jo bare en del af en større historie, ikke? Kan huske der var demonstrationer dengang, jeg var barn, men forstår det ikke helt endnu.

Måske skulle jeg også se det foredrag? Nej, det gider jeg ikke. Har forresten en masse opgaver til i morgen. Øv.

• Matematik-opgave om ligninger. Hader dem. Hvorfor skal det hele være så kompliceret?
• Engelsk essay om Shakespeare. Hmm, mon ikke jeg kan snyde lidt med Google Translate…shhh…
• Og så skal jeg bage en kage til min bedste venindes fødselsdag. Chokoladekage? Eller hindbær?

Det her med gæstearbejdere… Hvornår kom de præcist? Slutningen af 60'erne, sagde du? Okay, jeg prøver lige at huske det.

60'erne. Okay.

Hvor kommer palæstinenserne oprindeligt fra?

Hvor kommer palæstinenserne fra? Det er et svært spørgsmål. Jeg tænker på det ofte om natten. Det er så komplekst, ved du. Ligger der i mørket og grubler.

• Palaestina, ja. Et navn, der klinger... gammelt. Femte århundrede, siger de. Det føles uendeligt langt væk, næsten uvirkeligt.

• Mellem Egypten og Fønikien. Det område... det er så meget historie. Så mange mennesker. Så meget... lidelse. Jeg læste om det for nylig, et sted. En bog... nej, en artikel, tror jeg.

• Filistinerne... de er jo nævnt... var det dem? De var der, i Palaestina. Men er det dem, eller er det... andet? Forvirrende, bare forvirrende. Historien er så uklar.

• Det er ikke så simpelt, er det? Som om man bare kan sætte et sted på et kort og sige: "Der kommer de fra." Det er mennesker, der har beboet det område i århundreder, ikke sandt? Generationer af familier, der har bygget deres liv dér.

• Og nu… nu er det bare kaos. Krig. Usikkerhed. Jeg forstår det ikke altid. Det er svært. Det er… smerteligt. At tænke på det. Altid.

Palæstinenserne. Ordet smager af jord og støv, og… tab.