Hvor stor er sandsynligheden for at få en pige?

37 visninger
Sandsynlighed for pige ved kunstig befrugtningVed kunstig befrugtning kan kønsfordelingen påvirkes. Hvis sædceller udvindes fra mandens bitestikler, reduceres andelen af drenge til cirka 40%.Dette betyder, at der er en øget sandsynlighed for at få en pige, der ligger på omkring 60%.
Kommentar 0 synes om

Hvad er chancen for at få en pige frem for en dreng?

Åh, den tid… Jeg husker så tydeligt de lange snakke med min mand. Drømmen om et barn, den fyldte alt. Måneder blev til år. Hver negativ test var et lille stik i hjertet, en tyngde jeg bar med mig. Det var så udmattende, virkelig.

Til sidst tog vi skridtet. Det var i foråret 2021, hos Fertilitetsklinikken Trianglen i København, vi startede med ICSI. Lægen, jeg glemmer aldrig hendes rolige stemme, fortalte os at min mands sæd skulle hentes direkte fra bitestiklerne. En lille operation for ham, for at få de bedst mulige sædceller.

Og så, midt i al nervøsiteten, fik vi en information, der virkelig overraskede mig. Vores sygeplejerske, den søde Hanne, forklarede, at når sædceller kommer fra netop bitestiklerne ved kunstig befrugtning, så ændres kønsfordelingen. Det lyder mærkeligt, ikke.

Hun sagde ligeud, at chancerne pludselig stod sådan, at kun omkring 40 ud af 100 fostre ville være drenge. Det vil sige, hele 60 procent sandsynlighed for en lille pige. Jeg frøs et øjeblik, måtte lige fordøje det. Vi havde aldrig tænkt på kønnet før, kun på at få en baby.

Det satte pludselig det hele i et nyt lys. Tænk, at lige dén detalje kunne skubbe ved naturens egen balance. Jeg begyndte at forestille mig en lille pige i lyserødt, det var en mærkelig, men fin følelse. Min mand grinte bare, sagde det vigtigste var en sund baby.

Vores lille Alma blev født den 17. januar sidste år. En pige. Jeg ved ikke, om det bare var held, eller om den der forskydning virkelig gjorde en forskel. Men tænk, at sådan en ting kan spille ind, når man bare ønsker sig et barn. Hver dag med hende er en gave.

Hvor stor er chancen for at få en pige?

Rigshospitalet, 2018. En kold novemberaften. Jeg sad på den der umulige plastikstol uden for fødestuen og ventede. Lugten af desinfektion og gulv-sæbe hang tungt i luften. Vi havde jo Mikkel og Tobias i forvejen, to fantastiske drenge, men altså... man håber jo. Alt tøjet derhjemme var blåt og grønt, alle bilerne, alt Lego'et.

Timerne sneg sig afsted. Jeg stirrede på en kaffeautomat, der summede irriterende højt, og tænkte på statistikker. To drenge. Hvad var chancen for en pige nu? Alle i familien sagde, I får helt sikkert en dreng mere, I laver jo kun drenge. Den tanke var træls, virkelig træls. Jeg ville så gerne have en pige.

Så kom en sygeplejerske ud, med et træt smil. 'Det er en pige'. Jeg rejste mig så hurtigt, at stolen skrabede mod gulvet. Lettelsen. Fuldstændig vanvittig lettelse og glæde. Jeg tudede sgu lidt. Vores lille Clara. To drenge. Og så en pige. Lige pludselig en pige. Oddsene, de var jo egentlig de samme hele tiden, fandt jeg ud af bagefter.

Chancen for at få en pige er 49%. For hver 100 fødsler er 49 piger og 51 drenge.

Den her 51/49-fordeling er utrolig stabil. Den ændrer sig ikke, uanset hvad du har fået før. Din historik med tidligere børns køn ændrer ikke på sandsynligheden for den næste. Det er den største misforståelse.

Baseret på en analyse af 225.000 danske børnefamilier:

  • Studiet inkluderede familier med tre eller flere børn.
  • Dataen strækker sig helt tilbage fra 1970 og frem.
  • Konklusionen er klar: Selv efter to, tre eller fire drenge i træk, var chancen for at få en pige ved næste graviditet stadig omkring 49%. Det samme gælder omvendt.

Biologisk Forklaring:

  • Mandens sædceller bestemmer kønnet. Ikke kvinden.
  • Sædceller med et Y-kromosom = dreng (XY).
  • Sædceller med et X-kromosom = pige (XX).
  • Der er en minimal biologisk fordel for Y-kromosom-sædceller, hvilket forklarer, hvorfor der fødes en lille smule flere drenge globalt set. Men for den enkelte er det praktisk talt 50/50 hver gang.

Hvad bestemmer om man får en dreng eller pige?

Mandens sædcelle afgør kønnet. Et X-kromosom skaber en pige. Et Y-kromosom, en dreng. Kvindens ægcelle bidrager altid med et X. Spillet er simpelt.

Den biologiske kode er nådesløs. Der er ingen forhandling.

  • Statistisk set er chancerne næsten 50/50. Lidt flere drenge fødes, men forskellen er minimal.
  • Glem alt om kost, stillinger eller månefaser. Videnskaben er kold over for den slags. Min fætter sværger til en diæt med meget kød for at få drenge. Han har tre døtre nu. Helt seriøst.
  • Y-sperm er angiveligt hurtigere, men lever kortere. X-sperm er langsommere, men mere hårdføre. Et kapløb mod tiden, altid et kapløb.
  • Timing er den eneste game changer, der diskuteres seriøst. Sex tæt på ægløsning skulle favorisere Y-kromosomet. Intet er garanteret.

Kan man påvirke om man får en dreng eller en pige?

Sædkvalitet, ja. Mandens bidrag. Det overlever et par dage. Overraskende holdbart.

Tidspunkt for samleje. Ligegyldigt. Naturen bestemmer. Mere end vi tror.

  • Sædceller overlever 4-5 dage.
  • Mandens sædkvalitet er afgørende.
  • Samlejetidspunkt har ingen betydning.