Hvilken dag må kvinden fri?

Hvilken dag må kvinden fri? Datoen og handskereglen

At vide præcis, hvilken dag må kvinden fri, beskytter en sjov og historisk kærlighedstradition mod at blive glemt. Uden kendskab til den korrekte dato risikerer man at gå glip af en unik mulighed for et uventet frieri og den særlige kompensation, der følger med. Læs detaljerne for at gribe chancen rigtigt.

Hvilken dag må kvinden fri ifølge traditionen?

Ifølge en gammel og folkekær tradition har kvinder lov til at fri til mænd på skuddagen, den 24. februar. Selvom mange i dag forbinder den ekstra dag i skudår med den 29. februar, så dikterer historien, at det er netop den 24. februar, der er den officielle skuddag, hvor kvinder frier på skuddag, hvor kvinderne må overtage frierfødderne.

Men der er en vigtig fange, hvis manden vælger at takke nej til tilbuddet. Hvis en mand afviser et frieri på denne særlige dag, skal han bøde med 12 par handsker eller 12 par strømper til den forsmåede kvinde. Denne skuddag kvinder frier handsker tradition stammer fra en tid, hvor handskerne skulle skjule, at kvinden ikke havde fået en forlovelsesring på fingeren. Skuddagen falder kun hvert fjerde år, hvilket historisk set har givet kvinderne en sjælden, men officiel ekstra dag i kalenderen til at tage sagen i egen hånd.

Hvorfor er den 24. februar den rigtige skuddag?

Forvirringen om, hvilken dato må kvinder fri, deler ofte vandene. Mange peger automatisk på den 29. februar, da det er den dato, der visuelt dukker op i vores kalender hvert fjerde år. Men for at finde det sande svar skal vi spole tiden helt tilbage til Romerriget og Julius Cæsars kalenderreform.

I den gamle romerske kalender var februar årets sidste måned og havde oprindeligt kun 23 dage. Da Julius Cæsar indførte den julianske kalender, placerede han den ekstra skuddag lige efter den 23. februar. Det betød, at man reelt talte den 24. februar to gange i et skudår. Denne placering blev overtaget af den gregorianske kalender og forblev den officielle kirkelige skuddag i Danmark helt frem til årtusindskiftet. Så selvom kalenderen i dag tæller til 29, insisterer folkeminderne på, at hvorfor må kvinder fri på skuddag og denne unikke skik holdes i hævd.

Jeg husker tydeligt, da jeg første gang dykkede ned i denne kalenderhistorie. Det føltes næsten som snyd - som om vi i århundreder har fejret den forkerte dag i slutningen af måneden. Men historiens rødder stikker dybt. De 12 par handsker, som manden skal betale ved et nej, var oprindeligt en dyr luksusvare. I dag er det mest en sjov og kærlig tradition, men reglerne er klare: Siger han nej på skuddagen, må han punge ud.

Bøden for et nej: Hvad koster det manden i dag?

Traditionen foreskriver, at en afvisning ikke er gratis. Hvis manden ikke er klar til at binde sig, må han kompensere med 12 par handsker eller silkestrømper. Men hvad svarer denne gamle bod egentlig til i en moderne kontekst, hvis man vil føre denne historiske tradition kvinde frier til mand ud i livet som en sjov kærlighedsgave?

I dag overholdes traditionen sjældent i sin mest stringente form, men den bruges flittigt som et humoristisk indslag i parforholdet. Hvis man skulle købe 12 par kvalitetshandsker i dag, ville det hurtigt løbe op i flere tusinde kroner. Derfor ser man ofte moderne fortolkninger af traditionen. Nogle par aftaler, at et nej i stedet udløser 12 gode middage, 12 buketter blomster eller måske bare 12 par hyggelige hverdagsstrømper. Det handler mindre om den økonomiske straf og mere om at markere den sjove skudårsbegivenhed med et glimt i øjet.

Skuddagen i går og i dag

Den historiske tradition

• Manden skulle afbøde sin afvisning med præcis 12 par dyre handsker eller silkestrømper
• Kvindens eneste sociale acceptable mulighed for selv at tage initiativ til ægteskab
• Den 24. februar var den absolutte og eneste gyldige skuddag i kirkekalenderen

Den moderne kontekst

• Bruges som en sjov kærlighedsgave, interne drillerier eller omdannes til symbolske gaver
• Kvinder kan fri hele året rundt, døgnet rundt, præcis når de har lyst
• De fleste fejrer fejlagtigt den 29. februar som den ekstra dag i skudåret

Sofies skudårsfrieri i Aarhus: Da handskerne kom på bordet

Sofie, en 28-årig sygeplejerske fra Aarhus, havde boet med sin kæreste Rasmus i fem år. Hun var træt af at vente på, at han tog initiativet, og besluttede sig for at udnytte skudårstraditionen den 24. februar.

Hun planlagde en romantisk middag derhjemme og gik på knæ med en simpel ring. Rasmus blev dog fuldstændig overrumplet, fik kolde fødder og sagde i første omgang nej, da han følte sig presset af situationen.

Stemningen blev akavet, og Sofie fandt sig selv i tårer i sofaen. Men i stedet for at give op, fandt hun det historiske kompromis frem. Hun mindede ham spøgefuldt om reglen om de 12 par handsker.

Det brød isen fuldstændig. Rasmus grinede, indså sin reaktion og friede i stedet selv til hende ugen efter - medbringende et enkelt par varme vinterhandsker som et symbol på sit endelige ja.