Hvem skal betale hvad ved 7/7 ordning?

7/7-ordningen: En ligelig fordeling, men ikke altid ligelig økonomi

7/7-ordningen, hvor børn skiftevis bor en uge hos hver forælder, er i stigende grad blevet en populær løsning ved separationer. På overfladen synes fordelingen ligelig, men realiteterne omkring økonomi og børnebidrag er mere nuancerede end et simpelt 50/50-opgør.

Udganspunktet er, som mange kender det, at der ikke betales børnebidrag ved en perfekt 7/7-ordning. Logikken er, at begge forældre i lige grad dækker barnets basale behov – mad, tøj, husly osv. – i løbet af en måned. Forsørgelsespligten anses for opfyldt af begge parter.

Men perfekt er sjældent virkeligheden. En række faktorer kan komplicere billedet og føre til behov for børnebidrag trods den tilsyneladende ligelige fordeling:

• Forskellige indkomster: Selv med en ligelig fordeling af børneophold kan en betydelig forskel i forældrenes indkomster føre til et behov for supplerende bidrag. Den forælder med den højeste indkomst vil potentielt have et større råderum til at dække ekstraordinære udgifter, som f.eks. fritidsaktiviteter, musikundervisning eller ferier. En domstol vil i sådanne tilfælde kunne vurdere, om en bidragsbetaling er nødvendig for at sikre barnets velvære og lige muligheder.

• Ekstraordinære udgifter: Uforudsete udgifter, som sygdom eller behov for specialpædagogisk støtte, kan vanskeliggøre en ligelig fordeling. Den forælder, der bærer den største del af disse udgifter, kan have ret til kompensation fra den anden forælder.

• Ulige fordeling i praksis: En 7/7-ordning kan i praksis afvige fra den ideelle model. Hvis et barn primært opholder sig hos den ene forælder i skoleferier, eller hvis den ene forælder har større ansvar for transport til aktiviteter, kan det påvirke den økonomiske balance.

• Aftaler mellem forældrene: Forældre kan frit indgå aftaler om børnebidrag, selv i tilfælde af en 7/7-ordning. Dette kan være relevant, hvis en forælder har højere indkomst eller af andre grunde ønsker at bidrage økonomisk udover det basale. En skriftlig aftale kan forebygge fremtidige konflikter.

Konklusion:

En 7/7-ordning betyder ikke automatisk, at ingen børnebidrag skal betales. Mens udgangspunktet er ligelig fordeling, er det afgørende at vurdere den faktiske økonomiske situation og børnets behov. En åben dialog mellem forældrene, eventuelt med bistand fra en mediator eller advokat, er afgørende for at opnå en fair og bæredygtig løsning, der tjener barnets bedste. En skriftlig aftale er at anbefale for at undgå misforståelser og fremtidige konflikter. Domstolene vil i sidste ende vurdere, om en børnebidragsordning er nødvendig baseret på en konkret vurdering af den enkelte families situation.