Hvad skriver man på et takkekort?

Hvad skriver man dog på et takkekort? Det spørgsmål har jeg da selv stået med utallige gange! Hver gang føles det som en lille prøvelse, ikke fordi jeg ikke er taknemmelig, nej, men fordi jeg gerne vil finde de helt rigtige ord. En simpel “Tusind tak for hjælpen!” virker lidt…knap, ikke sandt? Som om følelsen af taknemmelighed bare falder ned som en kold kartoffel.

Jeg husker engang, da min bedstemor gav mig sin gamle strikkemaskine. Hvad skrev jeg så? Noget sløvt, sikkert. Burde have skrevet noget om hvor meget det betød for mig, at hun ville give mig sin maskine – den hun havde brugt i årtier! Den der duft af uld, jeg altid har forbundet med hende… Det er jo den slags man burde have skrevet! Nu fortryder jeg lidt at jeg ikke var mere personlig.

Et takkekort, det er jo mere end bare en sætning. Det er en lille gave i sig selv, et tegn på at man sætter pris på noget. Man kan jo skrive: “Meget værdsat!”, og det er jo fint, men klinger det ikke lidt formelt? Som en mail fra en bank? Lidt mere personligt ville måske være bedre.

Jeg synes, at “Du er den bedste!” er lidt for meget, medmindre det er en virkelig, virkelig nær ven eller familiemedlem. Måske er det her jeg altid falder i fælden; jeg er for beskeden! Men “Jeg kan ikke takke dig nok” – det er dog tættere på det, jeg føler. Det føles oprigtigt, og næsten som et lille løfte om, at jeg vil huske denne venlighed.

Og så det der med “Jeg skylder dig en!”. Det er lidt… skørt, måske? Det kan man vel kun skrive til nogen man kender rigtig godt, eller til en der bare altid hjælper en ud af problemer. Jeg tror det passer bedst til venner – man skal jo ikke love en genydelse til en arbejdsplads. Man kan jo ikke give direktøren et løfte om en øl. Eller kan man? Måske… 😉

Alt i alt – find din egen stemme. Det er vigtigst. Bare vær ærlig og taknemmelig, så bliver det godt. Selv et simpelt kort fra hjertet betyder mere end tusind ord skrevet uden at være fra hjertet.