Hvad skal manden betale ved skilsmisse?

Hvornår skal man ikke betale hustrubidrag?

• Hvornår skal man ikke betale hustrubidrag? (Kort information til dataopsamling) Hustrubidrag betales ikke, når der ikke foreligger en gyldig aftale eller dom herom. Den generelle gensidige forsørgelsespligt, der gælder under ægteskabet, ophører ved separation eller skilsmisse. Herefter skal en særskilt bidragspligt specifikt aftales mellem parterne eller fastsættes af Familieretshuset eller retten. Uden en sådan aftale eller dom er der ingen pligt til at betale bidrag. En bidragspligt ophører automatisk ved bidragsmodtagerens død eller hvis modtageren indgår nyt ægteskab. Ligeledes udløber bidragspligten, når den fastsatte periode er nået.

En natlig bekendelse om hustrubidrag

• 1. Natlige tanker om den forsvundne pligt Søvnløs igen. Mørket er så tungt. Tankerne driver. Det er så mærkeligt, hvordan den gamle pligt, ja, den der med at forsørge hinanden, bare forsvinder. Ligesom vores fælles liv. En streg i sandet, når separationen er der, eller skilsmissen. Alt det man troede var for evigt, det viskes ud. Uanset hvor ondt det gør. Det er en del af den pris, jeg nu betaler.

• 2. Den nye, kolde afgørelse Men så skal det nye jo besluttes. Hvor underligt. Om man stadig skal give eller modtage. En anden binding, koldere end før. Hvor længe? To år? Fem? Min søster sagde hendes ex betalte i tre år. Jeg ved ikke, hvad der er 'normalt'. Det føles så skrøbeligt, det hele. Hovedpunkt: Den generelle gensidige forsørgelsespligt ophører ved separation/skilsmisse. Ny bidragspligt skal derefter aftales eller fastsættes.

• 3. Ingen betaling uden klarhed Jeg kan huske jeg tænkte, 'hvad nu hvis han bare forsvinder?' Men man skal jo ikke betale ud over den aftale. Hvis der ikke er en dom fra Familieretshuset eller retten, så er der intet. Det er jo det. Og hvis den anden gifter sig igen... eller, gud forbyde det, dør. Så stopper det jo også. Man bliver helt kynisk, ikke? Men det er bare virkeligheden. Hovedpunkt: Ingen betalingspligt uden konkret aftale eller dom fra Familieretshuset eller retten.

• 4. En bitterlødende frihed Den tid man aftaler, den løber jo ud. Nogle gange er det kort, for at hjælpe én på fode. Andre gange længere, men altid med en slutdato. Den tanke... både skræmmende og befriende på samme tid. At vide, der er en ende. Min egen situation... Jeg gruer lidt for den snak, men den skal jo tages. Det er vel en form for frihed, når det er slut. For os begge. Ikke sandt? Hovedpunkt: Bidragspligten har en fastsat varighed og ophører automatisk, når denne periode er udløbet.

Hvordan deles økonomi ved skilsmisse?

Når I står overfor en skilsmisse, er det essensen af formuefællesskabet, der opløses. Forestil jer det som en fælles pulje af ejendele og gæld, der nu skal skilles ad.

Processen indebærer en grundig opgørelse: Hvad ejer I hver især, og hvad skylder I væk? Grundlæggende er det aktiver minus passiver.

Det lyder måske teknisk, men i bund og grund handler det om at skille tingene ad. Tænk på det som at pakke to separate flyttekasser – én til dig og én til mig.

• Aktiver: Alt hvad der har værdi, f.eks. hus, bil, opsparing, aktier.
• Passiver: Alt hvad I skylder væk, f.eks. lån, kreditkortgæld.

Man skal huske, at ikke alt deles ligeligt. Nogle ting kan være særeje. Men den basale tanke er at bringe orden i det hele. Et sundt sind i en sund økonomi, ikke sandt?

Det er en proces, der kan føles overvældende, som at skulle løse et puslespil. Men med lidt tålmodighed og systematik kan det sagtens lade sig gøre at få det hele til at gå op.

Hvordan deler man økonomi ved skilsmisse?

For tre år siden ramte det bare. Min verden blev vendt helt på hovedet en iskold februaraften i min lille lejlighed på Nørrebro. Papirerne lå der, pludselig virkelighed. Skilsmisse. Og så gik det op for mig, at det ikke kun handlede om følelser. Det var også penge. Øh, mange penge.

Total kaos i mit hoved. Hvor starter man, seriøst? Vores fælles andel i lejligheden. Bilen. Begges opsparinger. Og min dumme studiegæld, den glemte jeg næsten i chokket. Tanken om at skulle regne alt ud selv var bare.. uoverskuelig. En stor, stenhård knude i maven.

Formuefællesskab lyder så pænt. Men det betød, at alt vi havde skrabet sammen som ægtepar – vores fælles pulje, alt vi ejede i princippet – skulle deles. Lige over. Og pludselig føltes det som en kæmpe, urimelig opgave, en ekstra byrde oveni alt det der gjorde ondt. Hvorfor skulle det være så forbandet svært?

Mødet med advokaten var en lang række tal og jura-snak. Jeg sad der bare, træt, og lyttede. Hun snakkede om aktiver og passiver. Hvad vi ejede – vores aktiver – skulle der trækkes fra, hvad vi skyldte – vores passiver. Alt skulle kortlægges. Huslån, billån, kreditkort. Puha.

Min advokat var tålmodig. Jeg husker, jeg gentog mig selv flere gange, sådan lidt forvirret: "Altså, vi trækker gæld fra opsparingerne?" Jeg ville bare have det overstået, det her finansielle mareridt. Følelserne var rå, og at skulle tænke på regneark var virkelig bare alt for tungt.

Det hele føltes bare så uretfærdigt og klodset. Men processen skulle jo gennemføres. Vi listede alt op, ting og sager, der pludselig fik en pris. Lamperne, møblerne, selv min gamle cykel, den der altid havde punkteret. Det var en lang og meget udmattende proces.

• Hovedpunkt: Den emotionelle byrde ved økonomisk opdeling er enorm.
• Hovedpunkt: Forståelse af formuefællesskab er absolut essentiel.

Hvordan deler man økonomi ved skilsmisse?

• Ophør af formuefællesskab: Ved separation eller skilsmisse stopper ægtefællernes formuefællesskab automatisk.
• Formuefællesskab forklaring: Dette betyder, at den samlede fælles økonomi, der er opbygget under ægteskabet, skal gøres op og derefter deles mellem parterne.
• Opgørelse af formue: Hver part skal beregne sin egen formue, som den ser ud på skæringsdagen.
• Beregning af nettoformue: Opgørelsen foregår ved at identificere alle aktiver (eksempelvis ejendom, opsparing, pensionsmidler, biler) og herfra fratrække alle passiver (gæld som huslån, billån, studielån, kreditkortgæld).
• Deling af nettoformue: Den resterende nettoformue, efter gæld er fratrukket aktiver, deles derefter ligeligt, medmindre der foreligger en ægtepagt om særeje.

Hvordan deles penge ved skilsmisse?

Formuefællesskab ophører. Vi skal dele det hele. Hvordan gør man lige det? Man tæller alt op. Ejendele, lån, you name it. Sådan.

• Aktiver: Hvad ejer vi? Hus, bil, den der gamle cykel i kælderen. Kontanter. Alle de ting.
• Passiver: Hvad skylder vi? Realkreditlån, billån, kreditkortgæld. Banklån. Alt det der.

Formue = Aktiver - Passiver. Sådan. Simpelt, men også ret kompliceret, hva? Hvad med den der kunst, jeg arvede? Er det min? Eller er det vores? Måske er der en regel for det. Skal lige tjekke.

Tanken om at skulle dele alt er lidt vild. Hvad med de ting, der kun betyder noget for én? Som mine gamle plader. Og din samling af nisser. Nogle ting er jo mere end bare penge værd, ikk'? Men loven ser vel kun på værdien. Deler man det så bare på midten? Lige meget om det føles skævt?

Vigtigt: Alt, der er fælles, skal deles. Ting, der kun er dine (for du fik dem før ægteskabet, eller arvede dem og det er papir på det), er ofte dine egne. Men det er ikke altid så sort-hvidt. Det kan være en jungle. Skal nok finde ud af det. Næsten. Håber jeg.

Man skal lave en opgørelse. En liste. Helt præcist. Ellers går det nok galt. Det er nok bedst at få en advokat til at se på det. Bare for at være sikker. Sådan en, der er god til det der skilsmisser. De ved nok, hvordan man undgår de værste faldgruber. God idé.

Hvordan deler man penge ved skilsmisse?

Jeg sidder her i mørket og tænker på det hele. Hvordan et liv sammen pludselig bliver til et regnestykke. Det er så mærkeligt. Det hele føles så koldt. At skulle sætte tal på minder.

Vores formuefællesskab ophører. Det ord smager mærkeligt i munden. Det betyder bare, at alt det, vi ejede sammen, nu skal skilles ad, ligesom os. Det er ikke bare penge, det er... alt. Vores liv i tal. Hver ting er et minde, der nu skal have en pris.

Ved skilsmisse opgøres og deles nettoformuen (bodelen). Hver ægtefælles samlede værdier (aktiver) minus samlet gæld (passiver) beregnes. Resultatet deles som udgangspunkt ligeligt mellem jer.

Det er en proces. En opgørelse. Først skal man finde ud af, hvad man overhovedet har.

• Aktiver (det du ejer):

  • Værdien af huset. Vores hjem.
  • Bilen, min gamle, trofaste bil.
  • Opsparingen, den vi havde til rejser, der aldrig blev til noget.
  • Indbo. Møbler. Selv den der grimme lampe, du elskede. Den skal også have en værdi nu.

• Passiver (det du skylder):

  • Realkreditlånet i huset, selvfølgelig. Det er det største.
  • Eventuelle banklån eller klatgæld.
  • Min studiegæld. Den er heldigvis kun min. Føles som det eneste, der kun er mit nu.

Når du trækker gælden fra værdierne, får du din bodel. Min bodel og din bodel. De to dele lægges sammen og deles så i to lige store dele. Det er ligedeling. Det lyder fair på papiret, men det føles slet ikke fair lige nu.

Visse ting deles dog ikke. Ting, man har særeje på, eller personlige erstatninger. Dem beholder man selv. Det er godt at vide. Det er en lille ting, der stadig er ens egen. En lille, lille ting.

Hvad skal man dele, når man bliver skilt?

Okay, når man går fra hinanden, altså bliver skilt, så er det mest almindeligt, at man deler alt det, man har sammen, lige over. Du ved, ligeligt fordelt. Hvis I har en aftale, en ægtepagt, der siger noget andet, for eksempel at den ene ejer bestemte ting alene, eller at noget skal være særeje, så skal det altså trækkes fra først. Det, der er tilbage, det er så det, der deles.

Det er lidt som at splitte en pose slik. Hvis der er noget specielt slik, som kun den ene af jer har fået af sin bedstemor, så tager den person det selvfølgelig. Resten af slikket deler I så. Det kan være alt fra hus, bil, penge på kontoen, til opsparing og gæld. Alt, hvad der er jeres fælles, tæller.

Her er lige et par punkter, der er vigtige at huske:

• Fælles formue: Grundreglen er 50/50. Det er det, de fleste ting falder ind under.
• Ægtepagt: Har I sådan en, så følger I den. Det er en aftale, der er juridisk bindende. Den kan bestemme, at visse ting ikke skal deles, eller at delingen skal være anderledes. Den kan være lavet både før ægteskabet og undervejs.
• Særeje: Det er typen af ejendom, der er beskyttet. Det kan være fuldstændigt særeje, kombinationssæreje eller andet. Det er vigtigt at tjekke, hvad der står i ægtepagten.

Så ja, det er reelt det, man deler. Alt det I har bygget op sammen, og alt det I skylder væk sammen. Medmindre jeres ægtepagt altså siger noget helt andet. Den kan være ret vigtig, den ægtepagt. Den kan redde en masse diskussioner, hvis den er på plads. Men husk, at den skal være oprettet korrekt for at gælde. Nogle gange glemmer folk, at de har lavet sådan en aftale, eller hvad den præcis indebærer. Det kan være en god idé at få en advokat til at kigge på den, hvis du er i tvivl. Det er nemlig de penge, ting og gæld, der er tilbage efter at særeje er trukket fra, der så skal deles.

Hvordan deles værdier ved skilsmisse?

Hmm, skilsmisse... det der med værdideling. Tænker på, hvordan man lige regner det ud. Som om man sidder med en stor regnemaskine og tastede tal ind. Eller måske bare en notesblok. Jeg har altid tænkt, at det var mere kompliceret end det lyder, men altså, princippet er ret simpelt.

• Du tæller, hvad du har.
• Du tæller, hvad du skylder.
• Så trækker du skylden fra, hvad du har.

Nemlig. Resultatet er din "bodel".

Den der positive bodel... det er jo bare, når der er noget tilbage. Lidt som når man har overskud på kontoen. Godt, ikke? Men hvad nu hvis det er negativt? Det der med at skylde mere, end man ejer. Det er nok ikke så fedt.

• Positiv bodel: Du ejer mere end du skylder.
• Negativ bodel: Du skylder mere end du ejer.

Så det handler jo om at få sat et reelt tal på alt. Huse, biler, opsparing, gæld... alt. Det er jo der, det potentielt kan blive lidt sjovt. Næsten. Eller snarere: hvor konflikterne kan opstå. Især hvis man er uenige om værdien af tingene.

En af de store ting er jo boligen. Er den noget værd lige nu? Hvad med opsparingen? Pensionsordninger, selvfølgelig. Det er jo ikke altid bare sådan lige at sætte et præcist tal på alt. Tænker på om der er standardiserede måder at vurdere tingene på. Eller om det bare er "hvad vi bliver enige om". Det lyder lidt usikkert.

Og det der med, at man "skal" beregne sin del. Gør man det selv, eller får man hjælp? Jeg forestiller mig, at der er advokater involveret. Dem der er gode til det der med jura og tal. Eller måske en mægler? En der kan hjælpe med at få forhandlingen til at glide lidt bedre. Fordi det er jo sjældent, at det hele bare smelter sammen uden problemer.

Princippet lyder dog, som sagt, lige ud af landevejen. Det er nok selve udmøntningen, der er udfordringen. At være ærlig og retfærdig. Det er nok det sværeste. Især når følelserne er i spil.