Er der forsørgerpligt, hvis man ikke er gift?

Forsørgerpligt ugifte samlevende: Er der krav?

Mange ugifte par spørger til deres økonomiske rettigheder, når de deler tag over hovedet. Det er vigtigt at forstå, om der eksisterer en forsørgerpligt ugifte samlevende for at undgå misforståelser om støtte ved et eventuelt brud. Læs videre for at få klarhed over, hvordan samliv påvirker din økonomi og sociale ydelser.

Er der forsørgerpligt, hvis man ikke er gift?

Det korte svar er nej; ugifte samlevende har som udgangspunkt ikke juridisk forsørgerpligt over for hinanden i Danmark.^[1] Dette betyder, at man ikke kan kræve økonomisk støtte eller ægtefællebidrag, hvis forholdet ophører. Det er dog en situation, der kan være kompleks, da reglerne afhænger meget af, om vi taler om sociale ydelser, børn eller arv.

Hvordan fungerer forsørgerpligten ved offentlige ydelser?

Selvom der ikke er en generel forsørgerpligt, spiller samliv en rolle i det offentlige system. For ugifte samlevende gælder den gensidige forsørgerpligt ikke i det almindelige kontanthjælpssystem,^[2] hvilket er en væsentlig forskel fra gifte par.

Der er dog andre sociale ydelser, hvor samliv har en konkret betydning for beregningen af ydelserne. For eksempel kan samliv påvirke udbetalinger af folkepension eller førtidspension. Hvis to ugifte deler husstand, kan de i visse tilfælde blive modregnet i ydelserne, fordi systemet betragter dem som værende i en økonomiske rettigheder ugifte samlevende situation. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at selvom man ikke er gift, kan det at dele økonomi og tag over hovedet have økonomiske konsekvenser i mødet med staten.

Hvad med forsørgerpligt over for børn?

Børn er en helt anden sag. Uanset om forældrene er gift eller ej, har begge forældre forsørgerpligt børn ugifte forældre over for deres fælles børn. Hvis forældrene går fra hinanden, skal den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, betale børnebidrag til den anden forælder for at sikre barnets forsørgelse. Dette er en lovbestemt pligt, der sikrer, at barnet er økonomisk dækket, uanset forældrenes civilstand.

Arv og økonomisk sikring uden ægteskab

Mange ugifte samlevende lever i den tro, at de arver hinanden automatisk efter mange års samliv, men det er ikke tilfældet. Uden et testamente vil samleveren ofte stå uden arv, hvis den anden part dør, hvilket kan få katastrofale økonomiske konsekvenser, især hvis man ejer en bolig sammen.

For at sikre hinanden økonomisk er det nødvendigt at oprette et testamente. Mange vælger også at oprette et udvidet samlevertestamente, som kan give en form for arveret, der minder om ægtefællers. Det er også klogt at overveje en samejeoverenskomst, så man på forhånd har aftalt, hvordan man deler værdier, hvis man går fra hinanden, eller hvis den ene dør.

Ugifte samlevende versus gifte par

Her er en hurtig oversigt over de juridiske forskelle på de to samlivsformer.

Ugifte samlevende

1. Ingen automatisk arveret uden testamente.
2. Gensidig forsørgerpligt gælder ikke for kontanthjælp.
3. Ingen gensidig forsørgerpligt.

Gifte par

1. Automatisk arveret og tvangsarv.
2. Gensidig forsørgerpligt kan påvirke visse ydelser.
3. Gensidig forsørgerpligt og ret til ægtefællebidrag.

Mette og Lars: Udfordringen ved bolig og død

Mette og Lars havde boet sammen i 12 år i et hus, som Lars ejede alene. De delte alle udgifter, og Mette troede, de var dækket ind, da de havde talt om fremtiden.

Da Lars pludselig døde, stod Mette i en umulig situation. Fordi de ikke var gift og ikke havde oprettet et testamente, arvede Lars' børn fra et tidligere forhold alt.

Mette blev tvunget til at flytte fra huset, da hun ikke havde råd til at købe arvingerne ud. Det var en hård lektie, der tog hende to år at komme sig økonomisk over.

I dag råder hun altid andre i lignende situationer til at oprette testamente og samejeoverenskomst med det samme, uanset hvor 'sikker' man føler sig i sit samliv.

Denne information er af generel karakter og er ikke juridisk rådgivning. Da regler om forsørgerpligt, arv og sociale ydelser kan være komplekse og afhænge af den enkelte situation, bør du altid rådføre dig med en juridisk ekspert, inden du træffer økonomiske eller juridiske beslutninger.